De nyeste opskrifter og tips




Viser opslag sorteret efter relevans for forespørgsel chili. Sortér efter dato Vis alle opslag
Viser opslag sorteret efter relevans for forespørgsel chili. Sortér efter dato Vis alle opslag

Raclette Omelet

Print Friendly and PDF
Jeg valgte grøntsager til mine omeletter, og raclette har den fordel, at alle kan få, lige nøjagtig det de ønsker. Her er det, fra bunden: kartofler og løg med hel mozzarella, rød peber, ristede champignoner med hvidløg og chili og cherrytomater med revet mozzarella. Man kan komme bacon, skinke, pepperoni, eller oksekød på, og alle de slags grøntsager, man ønsker.
  • 2-3 æg/person
  • lidt vand eller mælk til at piske æggene sammen med
  • 4 cherrytomater/person
  • 1 kogt kartoffel/person
  • ½ løg/person
  • ½ rød peber/person
  • 150 g champignoner/person
  • ½-1 fed hvidløg
  • ½ chili
  • revet mozzarella
  • hel mozzarella
Slå æg ud i en skål, kom lidt vand, eller mælk ved og pisk med en gaffel, til det er en ensartet masse. Steg det ønskede tilbehør til omeletten i raclette-skeen. Steg tilbehøret på toppen, eller i bunden, alt efter hvilken tilberedning, der ønskes. I bunden er man nødt til at bruge skeen.

Anne

Minestrone

Print Friendly and PDF
En dejlig italiensk suppe,uden bacon fungerer den også fint, altså en god vegetarisk variant. Den er dejligt mættende. Man kan dog servere brød, eller evt. ostemadder til, hvis der er meget sultne munde at mætte.
  • 1 løg
  • 2 gulerødder
  • 1 porre
  • 2-3 store kartofler eller 16-20 små
  • 200-250 g knoldselleri 
  • 1-2 persillerødder
  • 1-2 pastinak
  • 10-12 cherrytomater i halve- kan undværes
  • 1 1/4 l hønse- eller grøntsagsbouillon
  • oregano
  • 1-2 fed hvidløg
  • 1 chili
  • evt. 200 g bacon i tern
  • 1 dl suppehorn (ca 2 dl kogt)
  • vand og salt
  • Godt brød og evt. smør og ost
Pil og hak løget, julienneskær guleroden, snit porren og skær kartofler i tern (hvis de er små, så brug dem hele, eller skær dem midt over), skær persillerødder og pastinak i skiver, halver cherrytomaterne . Steg grøntsagerne i olie i en gryde. Tomater, hakket hvidløg og chili tilsættes sidst, lige inden væden hældes ved. Hæld bouillonen over og lad suppen simre for svag varme i ca. 15 minutter.

Sæt vand over til suppehorn og kog dem efter anvisning på emballagen.

Serveres med et godt brød, og er der meget sultne mennesker, så evt en ostemad.

Anne

Gulerodssalat (I en ny spicy udgave)

Print Friendly and PDF
En traditionel gulerodssalat, i en lidt anderledes og mere spicy udgave. Jeg har også den helt klassiske gulerodssalat.
  • 4-5 gulerødder
  • 2 æbler
  • 1-2 spsk revet ingefær
  • ½-1 chili
  • 3 spsk smagsneutral olie (se evt. her)
  • 1 spsk æbleddike
  • 1 spsk citronsaft
  • 1 spsk honning
Skræl gulerødderne og bliv ved at skrælle, så de bliver til 'spåner'. Fjern kernehuse fra æblerne og skær dem i smalle både. Hak chili, med eller uden kerner, efter ønske. Bland de tre ting og lav en marinade af frisk revet ingefær, æbleeddike, citronsaft, olie og honning.

Anne

Ovntørrede Tomater i Olie

Print Friendly and PDF

Jeg høstede de sidste tomater fra haven, ovntørrede dem og kom dem på glas. Så kan de holde flere måneder i køleskab. Tomaterne kan bruges til alt, som man ellers bruger soltørrede tomater til.
  • 800 g tomater (her er det cherrytomater, men man kan bruge den slags og den mængde,man ønsker)
  • salt
  • timian, frisk eller tørret
  • ½ l olivenolie
  • evt. 1 chili (denne i glasset til venstre, er også fra haven)
  • evt. 1 fed hvidløg (jeg brugte etfedshvidløg, og skar det halvt over)
Skyl tomaterne, skær dem i halve (eller passende stykker) og kom dem, så vidt som muligt, i et lag i et fad. Dryp olivenolie over og drys med salt og timian. Sæt dem i en 200 grader varm ovn ca. 30-40 minutter, til de er rynkede og 'tørre'. Kom dem på sterilliserede glas, hæld olivenolie over, så det dækker tomaterne, læg evt. en chili eller et fed hvidløg ved og sæt glassene i køleskab.

Anne

Gryderet med Hvide Kidneybønner og Bacon

Print Friendly and PDF
 
En rigtig god simreret, den er også hurtig at tilberede, bortset fra, at bønnerne skal ligge i blød i mindst 12 timer, og når det hele er i gryden, skal det have en time.
  • 400 gram hel bacon (et lille stykke)
  • 400 g tørrede hvid kidneybønner
  • 1 løg
  • tørret, eller frisk timian
  • 1-2 fed hvidløg
  • 1-2 røde chili
  • 2-3 dl hvidvin
  • 9-10 dl vand
  • hønse eller grøntsagsbouillon (efter anvisning på emballagen)
Læg bønnerne i blød i i koldt vand, mindst 12 timer. Skær bacon i lidt tykke skiver, og skær hver skive i to eller 3 stykker. Steg bacon i en gryde uden fedtstof, der smelter rigeligt fra. Hak løg og hvidløg og steg med til løget er mørt/blankt. Skær chili i tynde skiver, eller hak dem og kom dem i gryden sammen med timian. Hæld vandet fra bønnerne og kom dem i gryden sammen med vand, bouillon og hvidvin. Skru ned, så retten bare simrer og giv den en time. Tilsæt, hvis nødvendigt, mere vin/vand undervejs.

Anne

Blomkålskarry

Print Friendly and PDF
Meget egnet som tilbehør, men er så mættende, at jeg serverede det med safranris til.
  • 4 skalotteløg, eller 1 almindeligt zittauerløg
  • 4 gulerødder
  • 1 blomkålshoved
  • 2 fed hvidløg
  • 1 chili
  • 2 spsk olie
  • 2 tsk karry
  • ½ l grøntsags- eller hønsebouillon
  • salt
 Pil løgene og hak dem fint. skræl gulerødderne og skær den i skrå skiver er strimler. Del blomkålshovedet i passende buketter. Sauter blomkål, gulerødder og løg i olie og karry, tilsæt chili og hvidløg lige inden bouillonen tilsættes. Lad retten simre under låg 8-10 minutter.

Anne



Spaghetti con Polpette, Ren Lady og Vagabonden

Print Friendly and PDF
♬Nu er det nat, en vidunderlig nat, som de kalder Bella Notte♬ 

Denne ret er klassisk italiensk og kendt fra den fantastik flotte restaurant-scene fra baggården i Disneys 'Lady og Vagabonden'. Jeg har friturestegt kødbollerne, man kan også stege dem på pande, så skal man ikke bruge så meget olie. Det smager langt bedst at flå friske tomater selv til saucen.

Kødboller:
  • 500 g hakket oksekød (ikke fra basislager)
  • ca.5 spsk rasp 
  • ca. 1 dl mælk eller vand
  • 2 æg (alt efter størrelse)
  • 1 fed presset hvidløg
  • frisk hakket basilikum (evt. tørret)
  • frisk hakket oregano ( evt. tørret)
  • 2 tsk salt
  • 7 dl raps- eller solsikkeolie
Tomatsauce:
  • 500 g friske flåede tomater, se evt. her, det smager bedst, eler 2 dåser.
  • 1 hakket løg
  • ½-1 finthakket chili (med eller uden kerner)
  • 1 fed hakket hvidløg
  • frisk hakket oregano (evt. tørret)
  • 1-2 tsk salt
  • olivenolie til at stege i
  • 400-500 g spaghettti (kogt efter anvisning på pakken)
  • hel parmesan eller grana til at rive over
Bland alle ingredienser til kødbollefarsen og lad den hvile i køleskab mindst ½ time. Form farsen til kødboller og frituresteg dem i en gryde, eller steg dem i mindre olie på en pande. Flå tomaterne og skær dem i tern. Hak løget og steg det i olivenolie ved middel varme, til det er mørt/blankt. Tilsæt den finthakkede chili, hvidløg og krydderier i øvrigt. Kom de flåede tomater ved, og lad saucen småkoge i 15-20 minutter. Kog spaghetti efter anvisning på emballagen og server med kødboller, tomatsauce og revet parmesan.

Anne

Cappelletti med Spidskål, Broccoli og Fløde/Hvidvinssauce

Print Friendly and PDF
En superlækker og meget hurtig ret, den tager ikke meget mere end 20 minutter at tilberede. Alt efter hvilken cappelletti eller tortellini man vælger, er det en udmærket vegetarret.
  • 500 g frisk cappetelletti eller tortellini
  • 1 spidskål
  • 1 broccoli
  • 1 løg
  • 1 fed hvidløg
  • 2/½ dl fløde
  • 1½ dl hvidvin
  • sød chili (pulver)
  • friskrevet parmesan
  • smør til at stege i
Sæt rigeligt vand over til pastaen. Skær spidskålen i skiver og steg det i smør. Det må godt blive lidt brunt. Kom broccoli og hakket løg ved, og steg videre, til broccolien er mårkegrøn. Kom hakket hvidløg ved, og lige efter fløden, lidt efter lidt, så det koge tykt imellem. Kom hvidvin og sød chili ved. Kog pasta, efter anvisning på emballagen. Server hver for sig, som her, eller vend sammen. Riv frisk parmesan over.

Anne

Wokret

Print Friendly and PDF

En rigtig nem og god ret, som sagtens kan laves rent vegetarisk, eller med sorte tigerrejer.
  • 1-2 pakker kyllinge inderfilet, er også god med sorte tigerrejer.
  • 1 broccoli hoved
  • 3 gulerødder
  • 3 peberfrugter i forskellige farver
  • 3 røde cili
  • 1 lille dåse ananas i stykker
  • 1 pose peanuts
  • olie til stegning (neutral, solsikke el. lign.)
  • salt
  • nudler
Del broccolien i små buketter, skræl og skær gulerødderne i julienne stave. Rens og skær peberfrugterne i ønskede stykker. Hak chili, med eller uden kerner efter ønske, jeg bruger kernerne. Sæt vand over til nudler. Kom olie i wokken og kom kyllingefileterne i, når olien er rygende varm. Når kyllingestykkerne er stegt, kommes broccoli ved, steg til broccolien er blevet mørkegrøn, kom peberfrugter , chili og gulerødder ved og steg til det er mørt, med bid, 6-7 minutter. Der skal hele tiden røres i wokken. Kog nudler efter anvisning på pakken. Kom ananas med saft i wokken, bland de kogte nudler i wokken.

Server med peanuts til.

Anne

Thaisuppe med Kylling, Champignon og Nudler

Print Friendly and PDF
En suppe med et boost til immunforsvaret. Den er forholdsvis nem og hurtig at tilberede.
  • 300 g kyllinge inderfilet, eller anden udskæring
  • 250 g champignoner
  • 1 spsk finhakket ingefær
  • 1-2 chili i tynde skiver
  • 2 forårsløg i tynde skiver
  • 2-3 fed hakket hvidløg
  • 1 spsk rød thaikarry pasta (f.eks. Blue Dragon)
  • 2 fintskårne/knuste kaffir limeblade
  • 1 1/2 l vand
  • Bouillon svarende til vandmængden (se emballagen) hønse- eller grøntsagsbouillon
  • 1 spsk fish sauce
  • evt. salt (smag til, da både bouillon og fish sauce kan være meget salt)
  • Olie til at stege i, smagsneutral
  • 1 pakke kogte nudler
Skær kylling i mindre stykker og brun dem i olie i en gryde. Rens champignon og skær dem i skiver. Kom dem ved kyllingen. Tilsæt ingefær, chili, forårsløg, hvidløg, thaikarry, limeblade, vand, bouillon, fish sauce og evt. salt. Lad suppen koge op og server med nudler.

Anne

Madplan med Samlet Indkøbsliste 1

Print Friendly and PDF

Hvis man laver en madplan, er det nemt at handle til en uge ad gangen. Man kan købe mange ting på én gang, nogle ting skal fryses, andre kan holde sig. og så er der altid lidt, man skal købe undervejs. Jeg har lavet indkøbseddel, så man kan se en praktisk måde, at gøre det på. Det vil jeg ikke gøre hver uge. Begynd med at strege de varer man har ud, hvis man køber ind ad flere gange, streger man ud efter hånden. God fornøjelse :-)

Tirsdag: Grøntsagstærte med Grøn salat med citron/creme fraiche dressing
Onsdag: Tunsalat med karse og æg med Kærnemælksboller
Torsdag:Minestrone evt. med ostemadder
Fredag: Spinatlasagne med Æble/sellerisalat
Lørdag: Chiligryde med Kartoffelmos og evt. broccoli
Søndag: Thaisuppe (nem)
Mandag: Kødboller med cous cous med Vild salt med cous cous og kartofler

Indkøbsseddel:

Frugt og grønt:
400 g grøntsager til tærte f.eks broccoli, rosenkål eller andet. Man kan sagtens bruge frosne grøntsager.
5 hjertesalathoveder
1 bakke feldsalat
1 bakke rucola salat
1 iceberg salathoved
2 citroner
1 potte dild
1 bundt persille
1 potte koriander
1 gul peberfrugt (til tunsalat)
3 røde peberfrugter (1 til tunsalat og 2 til chiligryde)
1 stor bakke karse
løg
6 gulerødder
1 porrer
2 kg kartofler (2-3 stk til minestrone, til kartoffelmos og til vild salat med cous cous og kartofler)
1 knoldselleri (til minestrone og til til æble/sellerisalat)
1 pastinak og eller 1 persillerod (til minestrone)
hvidløg
en pose eller bakke rød chili
1 stor bakke champignon (til spinatlasagne og til thaisuppe)
500 g spinat (frossen er nemmest, ellers skal man have omkring 4 kg, for at ende med 500 g, så det er langt billiger, meget nemmere og lige så sundt at bruge frossen. Se evt. her blanchering)
3-4 æbler
evt. broccoli (tilbehør chiligryde)
1 bakke cherrytomater
citrongræs
ingefær

Mejeri og køl:
1 l sødmælk (til kartoffelmos, smager bedst, ellers mælk efter ønske)
250 g smør
2x400 g creme fraiche
12 æg
ost (hvis man ønsker ostemadder til minestrone) og til at rive over spinatlasagnen
400 g hytteost

Kød, fisk og fjerkræ:
et lille helt stykke bacon, hvis man ønsker det i minestrone og til chiligryde
400 g okseklump
16 sorte tigerrejer
500 g hakket oksekød

Kolonial:
smagsneutral olie (majs eller vindruekerne f.eks)
olivenolie
balsamico eddike
hvedemel
salt
evt. urtesalt til grøntsagstærten, ellers almindeligt salt
peber
2 dåser tun (i olie eller vand)
grøntsagsbouillon
evt. oksebouillon (til chili gryde)
suppehorn (eller anden pasta til minestronen)
2 dåser flåede tomater
2 dåser koncentreret tomatpuré
tørret basilikum
tørret oregano
2 laurbærblade
stødt spidskommen
rød thai karrypasta f.eks fra Blue Dragon
Fishsauce
cous cous

Anne

Tapasanretning

Print Friendly and PDF
Tapas serveret på spyd. Det er nemt, og meget velegnet som gæstemad, frokost, forret, eller hovedret. Herunder, hvad jeg satte på spyd, og serverede til. Det er supernemt, og meget velsmagende.
  • chorizo
  • serano
  • parmaskinke
  • almindelig kogt, røget skinke
  • 16-20 tigerrejerrejer, frosne, kogte (4-5 stk/person)
  • chili
  • 2-3 fed hvidløg
  • olivenolie
  • 1 fennikel
  • 1 løg
  • 1 dl hvidvin
  • 1 spsk sukker
  • 2 spsk creme fraiche
  • lidt salt
  • sorte oliven
  • artiskokhjerter
  • 16 semi dried cherrytomater  (4/person)
  • grillede artiskokhjerter (på glas)
  • sorte oliven
  • chilipasta (eller køb en god)
  • aioli (eller rør en god mayonnaise med presset hvidløg, man kan også købe færdiglavet aioli)
  • godt brød
Læg rejerne i en frostpose, kom 1-2 fed presset hvidløg, 1-2 finthakket chili og lidt olivenolie ved. Læg posen i køleskabet et par timer. Skær fennikel og løg i tynde skiver, og kog dem møre i hvidvin, sukker og salt. Lad dem dryppe af, og køle ned. Rør mayonnaise og creme fraiche sammen, og vend fennikel og løg i. Tilbered de semi dried cherrytomater i god tid, så de har stuetemperatur, når de skal serveres. Sæt chorizo og skinke på et træspyd (knæk det evt.) og sæt rejerne på et andet. Server spydene med fennikel creme (til chorizo og skinkerne), og chilipasta og aioli til at dyppe rejerne i, anret skåle med oliven, artiskokhjerter, cherrytomater og server godt brød til.

Anne

Moussaka

Print Friendly and PDF

Moussaka er græsk, selvom retten oprindeligt stammer fra mellemøsten. Der er mange måder at lave det på, med lam eller okse, med eller uden kommen o.s.v. Man kan gøre som man har lyst, der hvor jeg har skrevet, 'kan undværes' eller 'enten/eller'. Servers med tzaziki og/eller godt brød og salat. På billedet ser retten temmelig kedelig ud, men det er umuligt at tage billede af retten som portion på tallerkenen, det ligner noget værre rod. Jeg garanterer dog, at retten smager fantastisk, og man skal ikke dømme den på udseendet.
  • 500 g hakket lammekød eller oksekød
  • 1-2 auberginer (alt efter størrelse, så skiverne kan dække fadet)
  • 3-4 kartofler (kan undværes, men jeg havde nogle tilovers)
  • 2 tsk kommen (kan undværes)
  • 1 hakket løg
  • 3-4 fed hakket hvidløg
  • 1 dåse flåede tomater
  • 1 dåse koncentreret tomatpuré
  • en hel stang kanel (koges med, og tages op) eller 2 tsk stødt kanel (kan undværes)
  • 1 tsk tørret chili (kan undværes)
  • 1 spsk oregano
  • salt og peber
  • 200-300 revet ost (almindelig skæreost)
  • rasp
Bechamelsauce af:
  • 1 spsk smør
  • 1 spsk mel
  • 5 dl mælk (ikke fra basislager)
  • salt
  • muskatnød
Skær aubergine i skiver og drys et jævnt lag salt på hele overfladen. Undgå at vende dem g gentage processen, ved at stable skiverne, på den måde får de også salt på den anden side. Lad dem ligge 30 minutter og skyl dem i koldt vand. Steg dem let gyldne og møre i olie og læg dem, så de dækker bunden, i et ildfast fad. Hak løg og hvidløg, steg kød og kom  løg og hvidløg ved, lad begge dele blive mørt uden at branke. Kom kanelstang eller stødt kanel, kommen, oregano, chili, slat og peber ved og tilsæt de flåede tomater og tomatpuréen. Lad det hele simre 15-20 minutter. Lav bechamelsauce ved at smelte smørret i en gryde, tilsæt mel og pisk til det er blevet en melbolle. Tilsæt mælk lidt ad gangen, og pisk grundigt, så der ikke er klumper, fortsæt til al mælken er tilsat. Krydr med salt og revet muskatnød. læg kødblandingen over auberginerne (tag kanelstangen op), læg kartofler i tynde skiver over, læg et jævnt lag af revet ost over og slut med bechamelsaucen og drys et tyndt jævnt lag rasp over. Sættes i en 200 grader varm ovn, 30-40 minutter, eller til retten er gylden og kartoflerne er møre. Serveres med tzaziki og/eller godt brød og salat- evt. tomatsalat.

Anne

Fondue

Print Friendly and PDF
Fondue er en rigtig 70'er klassiker, men det er en udmærket ret og meget hyggeligt at lave sin egen mad. Man kan komme olie i fonduegryden, så er det en fordel at varme olien på komfuret inden. Det kan dog være ret besværligt med olie. Oftest har jeg oplevet, at olien bliver for kold, når alle stikker deres gafler i den. Så bliver maden kogt i stedet for friturestegt. Olie kan også blive for varmt, bruse op over grydens kant og der kan gå ild i olie. Det kommer også til at stinke i huset, af grillbar. Man kan med fordel lave rødvins-fondue, det går ikke så nemt galt, og alkoholen fordamper, så børn kan også spise det, her er det også en fordel, at varme rødvinen på komfuret først. Endelig kan man lave både oste-fondue og chokolade-fondue, i den første dypper man brød og i den sidste f.eks. jordbær, kiwi, banan, valnødder o.l.
  • 500 g hakket oksekød
  • 2-4 gode bøffer
  • 2-4 fadkoteletter
  • 1-2 pakker cocktailpølser (eller flere, især hvis der er børn i selskabet)
  • 1 pakke bacon (eller flere, hvis man har mange cocktailpølser)
  • 250-500 g champignon
  • 2-3 grønne peberfrugter
  • baguette, bag evt. selv efter opskrift i linket (det kræver planlægning) eller køb godt brød
  • 2 store bægre creme fraiche, eller hvad man plejer at bruge
  • 1/2-1 dl tomatpuré, eller en lille dåse koncentreret tomatpuré
  • nogle dråber tabasco efter temperament
  • 1 lille potte dild
  • 1 lille potte purløg
  • salt
  • tørret chili
  • 1 flaske rødvin, eller halvt rødvin/halvt bouillon, timiankviste og laurbærblad
  • eller friture olie
Rør det hakkede oksekød med 1 tsk salt og chili efter temperament. Form kødet til små kødboller. Skær bøfferne og koteletterne i tern. Klip bacon i passende stykker, så de kan vikles om cocktailpølserne, server bacon ved siden af, så man selv kan bestemme, om man vil have det om cocktalilpølserne, eller ej. Rens champignoner, i god tid, så de ikke er våde. Skær peberfrugt i passende stykker. Rør det ene bæger creme fraiche med tomatpure, Tabasco og lidt salt. Rør det andet bæger med hakket puløg, hakket dild og lidt salt. Sæt olie, eller rødvin over i en gryde på komfuret. Tænd blusset under fonduegryden. Varm brødet og så kan hver især lave den mad man ønsker.

Olien er varm, når det bruser om en en tændstik (træenden), rødvin eller rødvin+bouillon, er varm når den småkoger/simrer.

Anne

Cornflakes Panerede Nuggets

Print Friendly and PDF
En nem og velsmagene ret. Disse nuggets er virkelig sprøde. Nu skal jeg så bare finde ud af, hvad jeg skal bruge resten af den pakke cornflakes jeg købte til. Det er ikke noget vi spiser ellers. Jeg serverede gulerods- og agurkestænger samt chilimayonnaise til. Man kan også servere pommes frites, ovnkartofler, salat, eller nudler til. Og i stedet for chilimayonnaise kan man servere baba ganoush eller hummus.
  • 4 kyllingebrystfileter
  • ca. 6 spsk græsk yoghurt, eller tilsvarende surmælksprodukt, det kan være almindelig yoghurt neutral, eller f.eks. skyr.
  • 2 fed presset hvidløg
  • 3-4 dl cornflakes
  • 1-2 agurker
  • 4-6 gulerødder
  • 2 dl god ægte mayonnaise, salatmayonnaise eller Miracle Whip
  • 1-2 chili
Skær kyllingebrystfileterne i passende, mundrette stykker. Kom græsk yoghurt i en frysepose med presset hvidløg. Kom filetstykkerne i posen, ælt godt rundt, så yoghurten og hvidløg bliver fordelt. Læg posen i køleskabet mindst en halv time. Knus cornflakes, så det bliver en rasp-agtig konsistens og vend kyllingestykkerne i raspen. Kom dem på en bageplade, og bag dem ved 200 grader i ca 20 minutter. Skær grøntsager i stænger, rør hakket chili i mayonnaisen og server.

 Anne




Gulerodssuppe med Frisk Koriander Asiatisk inspireret

Print Friendly and PDF
En god og nem suppe, især hvis man køber naanbrød, i stedet for at bage selv. Suppen har et touch af Østen.
  • 1 kg gulerødder
  • 1 dl kokosmælk
  • 1 bakke frisk koriander
  • 1-2 røde chili
  • 1 stykke frisk ingefær
  • 1-2 fed hvidløg
  • grøntsagsbouillon (efter anvisning på emballagen) og 8 dl vand
  • Naanbrød, enten efter opskriften i linket eller færdige købte.
Skræl gulerødderne, skær dem i mindre stykker og kog dem 20 minutter i bouillonvand. Rens koriander og læg den på køkkenruller eller et viskestykke, så den tørrer mest muligt. Blend gulerødder med kogevandet, skrællet ingefær, chili , hvidløg og koriander, hold lidt koriander tilbage til pynt. Varm suppen op og rør kokosmælk i, må ikke koge. Server med brød, f.eks. naanbrød (der er link til en opskrift fra Politiken, ellers kan man købe udmærkede færdige naanbrød i velassorterede supermarkeder).

Anne

Thai Suppe (Tom Yum Inspireret)

Print Friendly and PDF
Thai Suppe (Nem)
En forholdsvis nem thaisuppe, som smager autentisk, alt efter hvor stærk man ønsker at lave den.
  • 16 sorte tigerrejer (4/person)
  • 250 g champignon
  • 1-2 spsk ingefær, meget finthakket
  • 1-2 spsk citrongræs, meget finthakket
  • 3-4 tsk Thai Red Curry Paste, f.eks. fra Blue Dragon
  • 1-2 fed presset hvidløg
  • 1-3 røde chili, finthakket, med eller uden kerner, alt efter hvor stærk man ønsker suppen.
  • 2 tsk grøntsagsbouillon eller hønsebouillon
  • 1 l vand
  • olie, neutral smag eller sesamolie
  • 2-3 spsk Fish Sauce, f.eks. fra Blue Dragon
  • Frisk koriander
Tø rejerne op, fjern skallerne og gem dem. Rens champignon og skær dem i skiver. Steg rejerne i olie  ca. 1 minut på hver side, på en separat pande. De skal stege til de er lyserøde, ikke længere, så bliver de seje. Tag rejerne af og læg 4 i hver portionsskål, eller dybe tallerken. Steg champignonskiverne på samme pande. Sæt en tykbundet gryde over, kom olie i og steg rejeskallerne i olien. Tag skallerne op. Kom den finthakkede ingefær, citrongræs og chili i olien og steg til det dufter. Kom Thai Curry og  hvidløg ved og steg med kort. Kom vand og bouillon ved. Hæld champignongerne over i suppen og lad den komme op til kogepunktet. Hæld den skoldhede suppe over rejerne til hver portion, pynt med friske korianderblade og server evt. med rejechips (de fleste supermarkeder har rejecips der, hvor de har andre thaiprodukter).

Anne

Tomatsuppe med Perlespelt

Print Friendly and PDF
En god suppe, som her er i en vegetarisk variant. Man kan servere den med suppepasta og kødboller (se under 'Teknikker/howto-Fars). Her har jeg, efter suppen var blendet, kogt friske cherry tomater med, for udseendets skyld. Suppen smager også godt med en skefuld creme fraiche eller mascarpone ved severing.

Fra basislager:
  • 2 dåser flåede tomater
  • 2 dl grøntsagsbouillon
  • 2 bananskalotteløg eller 1/2 zittauer
  • 1 fed hvidløg
  • 1 rød chili
  • hakket og/eller frisk oregano
  • lidt olivenolie
  • salt og peber
Ikke fra basislager:
  • 1 dl perlespelt
  • evt. en bakke cherry tomater.
Baguette eller andet godt brød

Evt. suppepasta-stjerner, bogstaver, suppehorn eller andet og kødboller. Hvis man vil have kødboller i suppen, kan de med fordel laves dagen inden og varmes op i suppen.

Tænd ovnen til evt. brød. Sæt perlespelt og i en separat kasserolle, lad det komme i kog, skru ned på lavt blus, tilsæt en lille tsk salt og lad spelten simre under låg 20-25 minutter. Eller sæt vand over til pasta, og kog efter anvisning på emballagen. Hak løg fint og sauter dem i olie, til de er møre (blanke). Hak hvidløg fint og kom det i gryden ganske kort, inden der tilsættes flåede tomater og bouillon, hvidløg smager ikke godt, hvis det bliver branket. Hak chili og kom den ved tilsæt oregano, tørret smager af mere en frisk, så der skal bruges store mængder frisk, hvis man bruger det alene. Jeg kom tørret ved og pyntede med frisk hakket efter suppen var blendet. Tilsæt salt og peber og blend suppen i flere portioner, når man blender suppe, bør blenderen ikke være mere fyldt end 1/3. Man kan også bruge stavblender i gryden. Kom suppen tilbage i gryden, tilsæt evt. cherry tomater samt evt. frisk hakket oregano i og kog suppen kort igennem. Smag til og server med perlespelt (hæld evt. overskydende vand fra i en sigte) og brød.

Anne

Indisk Inspireret Lammegryde

Print Friendly and PDF
Indisk Inspireret Lammegryde

En indisk inspireret lammegryde, serveret med cous cous. Retten er fryseegnet.
  • 500 g lammekød i tern
  • 1 dåse kokosmælk
  • 1-2 røde chili, med eller uden kerner, alt efter hvor stærk man ønsker retten
  • 1-2 fed hvidløg
  • 1 strå citrongræs, renses som en porre
  • 1 tsk galangarod- frisk revet eller tørret
  • 3-4 kaffir lime blade
  • 1-2 spsk fishsauce
  • 1-2 tsk kommen
  • 1-2 tsk kardemomme
  • 6-7 cocktail tomater, eller andre mindre- i halve eller kvarte
  • salt og peber
  • olie til stegning
  • 3 dl cous cous
  • Frisk koriander til pynt
Hak chili meget fint, skær det rensede citrongræs i fine skiver, riv eller stød galangarod i en morter sammen med kommen og kardemomme. Skær limeblade i fine strimler, de er seje, så brug en meget skarp kniv. Brun kødet i olie, tilsæt salt, peber, kokosmælk samt de øvrige ingredieser. pres hvidløg og lad det hele simre 35 minutter ved svag varme. Tilsæt tomater og lad simre yderligere 10 minutter. Tilbered cous cous efter anvisning på emballagen (den siger som regel dobbelt så meget kogende vand som cous cous, lidt salt og lad stå 5 minutter, til væden er væk) Serveres pyntet med friske korianderblade.

Anne

Laks med Lakrids og Fennikelsalat

Print Friendly and PDF

Lakrids over hele linjen. Og det smager rigtig godt.
  • 4 lakse steaks- eller hvor mange man er, en til hver.
  • saften af 1/2 citron, eller en hel lime
  • 1 rød chili
  • 1 fed hakket hvidløg
  • 4 tsk lakridspulver, kan købes her chokoladehimlen.dk lakridspulver
  • 1 tsk godt salt f.eks pyramid- eller flagesalt
  • 2 fennikel
  • 5 stilke estragon
  • saften af ½ citron
  • skal revet af 1 citron
  • olivenolie
  • salt
  • 500 g små nye kartofler
  • 2 tsk godt salt f.eks. pyramide- eller flagesalt
Hvis der er skind på laksen, skal det af. Det gøres meget nemt, ved at føre en meget skarp kniv fladt mellem laks og skind.

Hak chili og hvidløg meget fint, kom det i en frysepose. Hæld citron- eller limesaft samt lakridspulver ved og kom den afskindede laks i. Luk posen effektivt, f.eks. med en poseklemme og læg den i køleskab mindst en halv time, skal dog tilberedes samme dag. Ryst og vend posen ind imellem.

Skyl og skrub kartoflerne rene for jord. Skær dem i halve vend dem i olie og estragon (eller anden ønsket krydderurt), drys med salt og sæt dem i en 200 grader varm ovn 35-40 minutter (sammen med laksen de sidste 15-20 minutter).

Læg laksen i et ovnfast fad, og sæt det i ovnen ved 200 grader i 15-20 minutter.

Skær fennikel i meget tynde skiver, med en kniv, i foodprocessor, på mandolinjern eller i en råkostmølle. Bland en dressing af citronsaft, olivenolie og salt. Klip estragonblade og riv citronskal over, vend salaten med dressingen og server.

Anne