De nyeste opskrifter og tips




Rødbedesalat

Print Friendly and PDF
Denne salat får en fantastisk farve af rødbederne.
  • 3-4 rødbeder
  • 2-3 æbler
  • 1 dl rosiner
dressing af:
  • 2 1/2 dl creme fraiche
  • 1 spsk sennep
  • 1 tsk sukker
Rødbeder skrælles, æbler skæres i både, kernehuset fjernes og begge dele rives fint.
Bland dressing og bland den med de revne æbler og rødbeder og tilsæt rosiner.

Anne

Rosenkålssalat

Print Friendly and PDF
En rustik salat, og jeg har oplevet flere, som har spist den, også selvom de normalt ikke var til rosenkål. Jeg har oveni købet oplevet en, som spiste med stor fornøjelse, indtil der blev talt om, at det var rosenkål. Så lagde vedkommende kniv og gaffel, det var den blendede udgave, så det var ikke umiddelbart til at se, hvad det var. Herhjemme er den populær efterårs- vinterspise og jeg er den eneste af hunkøn her i huset :-)
  • 500-700 g friske rosenkål, der er meget svind ved rensning
  • 2 appelsiner, eller clementiner
  • evt.½æble i tern
  • 1/2 spsk sukker
  • 2 spsk olie (smagsneutral, se 'teknikker/how to'
  • 50 gram knækkede hasselnødder eller mandler
Rosenkål renses og stokken skæres af, de yderste kedelige blade kasseres. Fortsæt med at skære stok af, så bladende nemt kan løsnes. Alternativt kan hele rosenkål hakkes meget fint, gøres med fordel i en foodprocessor. Halvanden appelsin skrælles, skæres i fileter (kun appelsinkød- uden de hvide hinder, der skæres i tern. Blandes med de hele blade, eller den hakkede rosenkål, æble og hakkede hasselnødder eller mandler.

Vendes med en dressing lavet af saften fra en halv appelsin (eller 1 clementin), sukker og olie. Vendes med salaten og serveres.

Anne

Lagkage med Nougatflødeskum og Kaffeglasur

Print Friendly and PDF

En voksenlagkage, som også er velegnet til kaffe eller dessert. Den har en raffineret smag af nougat, kaffe samt af nødderne. Mange børn kan også lide den. Min mor fik den af en af mine forældres venner i '70'erne. Hjemme hos har den altid heddet Elvas lagkage, for hende, min mor fik opskriften af, hed Elva.
  • 2 lagkagebunde
  • 100 g blød nougat
  • 2 1/2 dl fløde
  • 50 g smør
  • 4 spsk sukker
  • 1 spsk mel
  • 1 dl kaffefløde
  • 4 spsk meget stærk kaffe
  • Hele smuttede mandler
  • Halve knækkede valnødder
  • evt. hakkede usaltede pistacienødder, det bruger jeg ikke altid.
Fyld:
100 g blød nougat smeltes i en skål over vandbad. 2 1/2 dl fløde piskes til skum og blandes med den flydende nougat. Lægges mellem lagkagebundende.

Glasur:
50 g smør smeltes (må ikke brunes), 4 spsk sukker kommes i, og når det er smeltet røres en spsk mel i, og 1 dl kaffefløde kommes tilsættes sammen med 4 spsk meget stærk kaffe. Smøres over den øverste lagkagebund og pyntes med mandler og valnødder.

Anne