De nyeste opskrifter og tips




Kanelsnegle eller Kanelbrød

Print Friendly and PDF
Kanelsneglene her er af gærdej, ligesom kanelbrød fra bageren er. De er rigtigt populære og velegnede til frysning, så bag gerne mange. Denne portion bliver til ca. 40-50 snegle (alt efter  diameteren på den rulle, man får formet), eller et brød.

Dej:
  • 25 g gær
  • 2 dl mælk
  • 100 g smør
  • 2 æg
  • 1 tsk salt
  • 500-600 g mel
  • 1 æg til pensling
Fyld:
  • 100 g smør
  • 4 spsk sukker
  • 1 stor spsk kanel
Pynt (til ca. 10 snegle ad gangen, rør glasur ad flere omgange, hvis der skal glaseres flere, så er glasuren til at arbejde med)
  • 5 spsk med top på flormelis
  • 2 spsk kogende vand
  • evt. krymmel, sukkerblomster eller andet.
Smelt smørret, kom mælken i, så det får lillefinger-temperatur og udrør gæren i blandingen. Tilsæt æg, mel og salt og ælt godt, gerne i røremaskine. Lad hæve 45-60 minutter, til dobbelt størrelse. Stil smør frem, så det er blødt til fyldet. Rør fyldet sammen. Slå dejen ned, del den i to portioner, hvis der skal laves snegle og rul hver portion ud til en firkant der er længere en den er bred. Smør halvdelen af fyldet tyndt ud over hele fladen. Rul stramt sammen fra den lange side og skær rullen i ca 1 cm tykke stykker. Fold den yderste snip fra sammenføjningen på hver enkel snegl ind under sneglen, så ruller sneglen ikke ud under bagning. Sæt sneglene på en bageplade med bagepapir og giv hver snegl et tryk med håndroden, så den bliver flad. Pensles med sammenpisket æg og bages ca. 10 minutter ved 200 grader, ad flere omgange, der bliver ca. 4 plader i alt. Glaser sneglene med glasur, når der kølet ned. Glaser og pynt en enkelt ad gangen, ellers størkner glasuren og pynten vil ikke hænge fast.

Hvis man bager kanelbrød, er fremgangsmåden den samme, bortset fra, at man ikke deler dejen, men ruller hele dejen ud, og ruller sammen fra den korte led. Kommes i en brødform med sammenføjningen nedad og bages 40-45 minutter.

Anne

Rødfisk med Grønt

Print Friendly and PDF
Rødfisk, dampet i hvidvin med masser af grønt som tilbehør. Et resultat af hvad jeg havde (cherrytomater, fennikel, kantareller, olivenolie, rosmarin og hvidvin), så det eneste jeg købte var, rødfiskfilet hos vores fiskebil. Man kan sagtens bruge andet grønt, man har- peberfrugter, broccoli, rodfrugter, aubergine, courgette, almindelige champignoner eller andet og stoppe madspild.
  • 4 rødfiskefileter af passende størrelse (man kan sagtens bruge anden fast hvid fisk, f.eks. torsk, som man få frisk eller frossen, de fleste steder)
  • 1-2 dl hvidvin
  • 12-16 cherrytomater
  • 1 bakke (eller en rest) kantareller
  • smør
  • 1 fennikel
  • olivenolie
  • 2 kviste frisk rosmarin og masser af frisk oregano eller andre krydderurt
  • salt og peber
Cherrytomaterne skal have længst tid i ovnen, så begynd med at skylle dem, halver dem, kom dem i et ovnfast fad eller i en ovnfast skål, kom olivenolie, salt og oregano ved  Sæt tomaterne i en 200 grader varm ovn, 30-40 minutter. Jeg kom både fennikel og kantareller i ovnen, i hvert sit fad, men begge dele kan sagtens steges på en pande. Skær fennikel i smalle skiver, læg dem i et ovnfast fad og kom olivenolie og rosmarin ved. Rens kantarellerne uden at bruge for meget vand, helst med en tør blød børste, læg dem i et ovnfast fad og kom smørklatter ved. Læg rødfiskefileterne i et ovnfast fad. Kom hvidvin, salt og peber ved. Sæt alle tre fade i en 200 grader varm ovn 15-20 minutter, til fiskekødet ser mørt ud, kantarellerne er stegt og fennikel er mør.

Anne

Spaghetti al Ragu (Spaghetti med Kødsauce)

Print Friendly and PDF
Her er der virkelig tale om kødsauce, der er ikke særlig meget væde. Portionen rækker til 6-8 personer, hvis man bruger en saucemængde som i Italien, der bruger man ikke nær så meget sauce, som man ofte gør i Danmark og denne ret serveres som primo. Der findes to forskellige salgs spaghetti sauce (eller sugo) med kød. Spaghetti al ragu som her, og spaghetti bolognese. Begge disse er mine varianter.
  • 400 g helt stykke bacon
  • 400-500 g hakket oksekød
  • 300 g rodselleri
  • 3-4 gulerødder
  • 1 løg
  • 2 fed hvidløg
  • evt. olivenolie til at stege i
  • 1 stor dåse (140 g) koncentreret tomatpuré
  • 3 dl vand
  • 1½ dl rød- eller hvidvin
  • salt og peber
  • 150 g spaghetti/person
  • hel parmesan (grana el. lign.) til at rive over
Skær sværen af baconen og skær den i tern. Steg bacon på en tør pande, så der smelter fedt fra. Skær skrællen af selleri og skær stykket i tern. Skræl gulerødderne og skær også dem i tern. Kom selleri og gulerødder ved baconen, og tilsæt evt. olivenolie, hvis der ikke er meget fedt. Pil og hak løget og steg med, til det er mørt/blankt. Kom det hakkede oksekød ved, og steg med til det ikke er rødt længere. Hak hvidløg og kom det ved og rør rundt, lige inden der tilsættes hvidvin. Så branker hvidløget ikke. Kog hvidvinen ind, så der næsten ikke er mere væde, og kom tomatpuré,vand, salt og peber ved. Læg låg på og lad saucen småsimre 1 time. Kog spaghetti efter anvisning på emballagen og server med sauce og friskrevet parmesan.

Anne