De nyeste opskrifter og tips




Grillede Bøffer, Kartofler, Rødløg og Hvidløg på Spyd og Asparges

Print Friendly and PDF
Jeg vil gerne have mange grøntsager, når jeg griller. Jeg synes ofte der er for meget kød, når man får serveret grill, og grillede grøntsager smager godt. Vejledningen herunder er til Weber Grill eller anden form for kuglegrill.
  • 4 gode bøffer
  • 1 kg nye kartofler
  • 1 bundt dild
  • 1-2 bundter aspages
  • 4 rødløg
  • 8 fed hvidløg
  • 100 g smør og 1 fed hvidløg (hvidløgssmør til bøfferne)
  • smør og olie i øvrigt
Rør de 100 g smør med 1 fed presset hvidløg, stil det på køl. Læg træspydene i vand, så de ikke brænder på grillen. Tænd grillen i god tid, mange er færdige med at grille, når kullene er på deres højeste. De skal være hvide, inden man begynder. Vask kartoflerne, skær de største midt over, så alle har nogenlunde samme størrelse. Kom dem i fire stanniolpakker (250 g i hver) Kom nogle klatter smør, lidt salt og nogle kviste dild i hver pakke og luk dem grundigt. Læg pakkerne på grillen, de skal have 35-40 minutter. Tag bøfferne ud af køleskabet, så de ikke er for kolde, når de skal grilles. Det giver bedre smag. Knæk stilken på asparges, fra bunden, der hvor de knækker naturligt. Gnid dem lidt smør. Pil rødløg og hvidløg, og skær rødløg i både. Sæt dem skiftevis på træspyd, knæk spydene hvis der er for meget,, der ikke sidder løg på. Ellers brænder de nemt. Pensel eller spray dem med lidt olie og drys både asparges og løgspyd med lidt salt og peber. Løgspydene skal have 10-15 minutter og asparges skal have 5-10 minutter. Bøfferne skal have 6 minutter, og det kan virkelig dele vandene om de skal vendes eller ej. Man mister meget varme, hver gang låget tages af en kuglegrill. Hvis man ikke vil vende dem, kan man vende, når der er gået ca. 5,5 minutter, så de også grillmærker af risten på den anden side. Vil man vende, vender man halvvejs. Servers med en pakke kartofler til hver, et spyd med løg, aspages og hvidløgssmør til bøfferne.

Anne


Ingen kommentarer:

Send en kommentar