De nyeste opskrifter og tips




Mørbradgryde

Print Friendly and PDF
Mørbradgryde er en rigtig klassisk gryderet. Det er ikke lige til at se, det er en gryderet på billedet. Men jeg googlede billeder, for at se, om der var et billede, til inspiration. Og jeg syntes, det ene billede var værre end det andet, så det inspirerede mig til at arrangere tallerkenen, så ingredienserne var til at se. Det er i hvert fald oplagt at servere retten, på denne måde, hvis man har små børn. Så kan de se, hvad de spiser. Jeg har fået serveret retten til børnefødselsdage i '70'erne, og min mor har også lavet retten. Herhjemme var den gået i glemmebogen, men den skal laves igen.
  • 1 mørbrad
  • 1-2 pakker cocktailpølser
  • 1 stk hel bacon, gerne et lille stykke
  • 1 løg
  • 1 bakke champignon
  • 1 dåse flåede tomater
  • 2 dl fløde
  • 1 dåse koncentreret tomatpure
  • 2 tsk paprika
  • salt
  • smør til at stege i
Rens champignoner og lad dem tørre godt. Skær dem i skiver. Skær sværen af baconen, og skær den i tern. Puds mørbraden og skær den i bøffer, bank dem flade med siden af en knytnæve. Hak løget. Steg bacon gylden på en pande. Komhakkede  løg ved, når baconen er næsten  færdig, og steg til løgene er møre/blanke. Steg mørbradbøfferne, i smør tilsat paprika,  ca. 3 minutter på hver side. Man kan komme champignon og cocktailpølser i saucen, uden at stege først. Men man kan også stege alt, lave sauce af flåede tomater, fløde og koncentreret tomatpure. Kom alt tilbage på panden, eller i en gryde, og varm igennem et par minutter. Serveres med ris, kartoffelmos, eller brød.

Anne

Ingen kommentarer:

Send en kommentar