De nyeste opskrifter og tips




Viser opslag med etiketten Fermentering. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Fermentering. Vis alle opslag

Fermenterede Gulerødder

Print Friendly and PDF
Fermentering er en konserveringsform, hvor man konserverer ved hjælp af mælkesyrebakterier. Fermenterede madvarer er særligt sunde, se eventuelt her syre-base forhold i mad Man kan fermentere alle grøntsager. Her har jeg fermenteret gulerødder, de ændrer også både smag og konsistens, af fermenteringen. De er vældig egnede som tilbehør, hvor man ellers ville servere gulerødder. Fermenterede grøntsager er særligt sunde, og det er en ældgammel konserveringsmetode.
  • 1 kg gulerødder
  • 3 hvidløgsfed
  • evt. et par dildspidser
  • 1 spsk salt, gerne godt salt f.eks. flagesalt, pyramidesalt, salt fra Kalahariørkenen, eller fra Himalaya
  • 4 dl kogt vand
  • 1 stort patentglas
Skræl gulerødderne. Hvis man bruger nye gulerødder, behøver man ikke skrælle dem, man skal bare sørge for de er ordentligt vaskede og rene. Pak gulerødderne tæt i det steriliserede glas, hvis de han være i glasset hele, er det fint, ellers kan man skære dem i passende stykker. Opløs salt i vand, og hæld vandet over gulerødderne, når det har stuetemperatur. Vær sikker på, gulerødderne er dækket med vand. Er der ikke vand nok, må man lave en omgang saltvand mere. Luk glasset og lad det stå ved stuetemperatur, helst et mørkt sted 7-10 dage. Sørg for gulerødderne hele tiden er under vand, og luk luft ud af glasset, begynd med at gøre det hver anden dag, så kan man fornemme hvor ofte det er nødvendigt, herefter. Dette for, at glasset ikke skal eksplodere af trykket. Når gulerødderne har gæret færdigt, kan de opbevares i køleskab i praktisk talt en evighed, i hvert fald et år.

Anne





Marokkanske Saltede Citroner

Print Friendly and PDF
Hvis man salter citroner, fjerner man den bitre smag i de hvide hinder, så man kan bruge hele citronen, og ikke kun kødet, og den gule skal. Efter de er fermenteret i 2-3 måneder, er der dog kun skal tilbage. Saltede citroner har en meget fin og aromatisk smag, og kan anvendes til rigtig meget f.eks. i salater, gryderetter, geniale til kyllingeretter og er en helt uundværlig ingrediens i mange marokkanske retter.
  • 1 kg økologiske citroner
  • 250 g godt salt- f.eks. pyramide- eller flagesalt, eller salt fra Himalaya eller Kalahariørkenen
  • 2 store sylteglas
  • gerne 1 par engangshandsker
Vask citronerne grundigt.Skær et kryds i citronerne, fra toppen til bunden, så man ikke skærer helt igennem, men stopper kniven ca. 1½-2 cm fra bunden. man kan også skære citronerne i halve eller kvarte. Gnid saltet grundigt ned i krydset, læg citronerne i steriliserede glas, og pres dem godt sammen, fordel resten af saltet og fyld glasset op med citronsaft eller kogt, afkølet vand. Stil glasset mørk og køligt, gerne i en ølkælder, hvis man har en sådan, ellers i køleskabet. Lad citronerne stå 2-3 måneder, og vend glasset ind imellem, da saltet har en tendens til at falde til bunds.

Anne

Fermenterede Tomater

Print Friendly and PDF
Man kan fermentere alle grøntsager, fermentering er en konserveringsform hvor man danner gæring ved hjælp af mælkesyrebakterier. Disse gærede grøntsager er særligt sunde, se eventuelt her syre-base forhold i mad. Man kan bruge de fermenterede tomater i gryderetter, som tilbehør og i de sammenhænge man ellers ville bruge tomater.
  • 1 kg tomater, gerne cherrytomater- disse er fra egen have
  • 1 spsk salt, brug gerne godt salt f.eks flagesalt, pyramidesalt, salt fra Kalahariørkenen eller Himalaya
  • 3 fed hvidløg
  • evt. 1 chili
  • evt. et par stilke koriander
  • evt. 2 dl kogt vand
Skyl tomaterne og kom dem i et steriliseret patentglas, sammen med hvidløg og koriander. Kom salt ved og ryst grundigt. Stil glasset ved stuetemperatur, et mørkt sted. Det første døgns tid holder man øje med, hvor meget væde tomaterne afgiver. Afgiver de ikke nok, til at dække tomaterne helt, tilsættes der kogt afkølet vand, så tomaterne er helt dækket. Lad glasset stå 8-10 dage. I løbet af den tid, skal man åbne glasset, med jævne mellemrum for at lette trykket. Ellers kan man risikere glasset eksploderer. Begynd med at lukke luften ud, hver anden dag, herefter kan man begynde at fornemme, hvor ofte det er nødvendigt at gøre. Efter de 8-10 dag, sættes glasset i køleskabet, hvor det praktisk talt kan holde sig en evighed, i hvert fald et år.

Anne