De nyeste opskrifter og tips




Viser opslag med etiketten Grill. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Grill. Vis alle opslag

Grillede Asparges med Serrano (Espárragos a la Parrilla con Serrano)

Print Friendly and PDF
En klassisk tapas anretning, server 3-4 forskellige tapas som forret.
  • 1-2 bdt asparges
  • 1 4 skiver serrano
  • olivenolie
  • citron saft
  • godt salt
Brug kun aspargeshovederne, man kan alternativt bruge de hele asparges, eller søg på asparges, her på bloggen, for inspiration til, hvad resten af asparges kan bruges til. Pensl asparges med olivenolie og grill dem 3-4 minutter. Jeg bruger kuglegrill og vender dem ikke. Anret på en tallerken med halve skiver serrano og dryp citronsaft over de grillede asparges og drys med godt salt.

Anne

Grillet Spidskål med Spidskommen og Citron

Print Friendly and PDF
Grillet spidskål er sprødt og lækkert, og alligevel tilberedt og altså ikke helt råt. Det egner sig som tilbehør, til snart sagt alt. Jeg grillede dem i ovn, jeg har også grillet i Webergrill (altså kuglegrill) tidligere. Jeg synes resultatet bliver bedst i ovn,
  • 1 spidskål
  • 1-2 tsk hel spidskommen
  • skallen af 1 citron
  • olivenolie
  • salt
Fjern de yderste kedelige blade, fra spidskålen og skær det i kvarter. Dryp med olivenolie, drys med spidskommen, kom revet citronskal over og salt over. Sørg for citronskallen er godt nede i kålen, eller vent med at tilsætte den, til kålen er grillet. Den brænder nemt. Tænd grillen i ovnen og grill kålen til den er gylden og let brændt i kanterne. Det tager 8-10 minutter, men jeg vil anbefale, man holder øje med kålen hele tiden.

Anne

Grillet Lammefilet med Risi e Bisi og Grillede tomater, Peberfrugter og Ost

Print Friendly and PDF
Det er virkelig lækkert at grille lam. Når man griller lammefilet og grøntsager, tager det ikke lang tid at tilberede et måltid. Her er det grillede serveret med risi e bisi.
  • 2 lammefileter
  • 1-2 bakker cherrytomater
  • 4 snackpebere
  • 2 grill feta
Husk at tænde kullene i god tid, det tager ca. 40 minutter, før de er hvide og klar. Den tid kan man fint bruge på, at tilberede risi e bisi, hvis man vil servere det til. Opskriften her, er bare vejledende stegtider, jeg bruger Weber Grill, så tiderne er for kuglegrill. Lammefilet skal have ca. 10 minutter på hver side. Det er nærmest et religion, om man vender maden i en kuglegrill eller ej. Det må man selv afgøre, grillen mister varme, hver gang man tager låget af, så man skal i hvert fald ikke vende maden ofte. Sæt eventuelt tomaterne på spyd, husk at lægge træspyd i vand inden, så de ikke brænder af i grillen. Skær snackpeber i passende stykker, og grillosten i skiver. Grøntsager og ost, skal grilles, til de ser tilberedt ud, ca. 8-10 minutter. Det kan grilles, mens lammefileterne hviler, inden de skæres ud.

Anne