De nyeste opskrifter og tips




Smørstegte Karofler

Print Friendly and PDF
Smørstegte kartofler er egnet som tilbehør i alle sammenhænge, hvor man ellers ville servere kartofler.
  • 1 kg kartofler
  • 75 g smør
  • salt
  • persille
Skyl og rens kartoflerne, for jord, øjne med mere, men lad skrællen blive på. Kog kartoflerne 15 minutter, i letsaltet vand. Gør dette i god tid, så kartoflerne kan nå at køle ned og tørre. Steg kartoflerne hele i smør, på en pande. Rør indimellem, men ikke for ofte, så når kartoflerne ikke at få stegeflade. Server kartoflerne, når de er blevet passende gyldne og drys med persille.

Anne

Madplan med Samlet Indkøbsliste 1

Print Friendly and PDF

Hvis man laver en madplan, er det nemt at handle til en uge ad gangen. Man kan købe mange ting på én gang, nogle ting skal fryses, andre kan holde sig. og så er der altid lidt, man skal købe undervejs. Jeg har lavet indkøbseddel, så man kan se en praktisk måde, at gøre det på. Det vil jeg ikke gøre hver uge. Begynd med at strege de varer man har ud, hvis man køber ind ad flere gange, streger man ud efter hånden. God fornøjelse :-)

Tirsdag: Grøntsagstærte med Grøn salat med citron/creme fraiche dressing
Onsdag: Tunsalat med karse og æg med Kærnemælksboller
Torsdag:Minestrone evt. med ostemadder
Fredag: Spinatlasagne med Æble/sellerisalat
Lørdag: Chiligryde med Kartoffelmos og evt. broccoli
Søndag: Thaisuppe (nem)
Mandag: Kødboller med cous cous med Vild salt med cous cous og kartofler

Indkøbsseddel:

Frugt og grønt:
400 g grøntsager til tærte f.eks broccoli, rosenkål eller andet. Man kan sagtens bruge frosne grøntsager.
5 hjertesalathoveder
1 bakke feldsalat
1 bakke rucola salat
1 iceberg salathoved
2 citroner
1 potte dild
1 bundt persille
1 potte koriander
1 gul peberfrugt (til tunsalat)
3 røde peberfrugter (1 til tunsalat og 2 til chiligryde)
1 stor bakke karse
løg
6 gulerødder
1 porrer
2 kg kartofler (2-3 stk til minestrone, til kartoffelmos og til vild salat med cous cous og kartofler)
1 knoldselleri (til minestrone og til til æble/sellerisalat)
1 pastinak og eller 1 persillerod (til minestrone)
hvidløg
en pose eller bakke rød chili
1 stor bakke champignon (til spinatlasagne og til thaisuppe)
500 g spinat (frossen er nemmest, ellers skal man have omkring 4 kg, for at ende med 500 g, så det er langt billiger, meget nemmere og lige så sundt at bruge frossen. Se evt. her blanchering)
3-4 æbler
evt. broccoli (tilbehør chiligryde)
1 bakke cherrytomater
citrongræs
ingefær

Mejeri og køl:
1 l sødmælk (til kartoffelmos, smager bedst, ellers mælk efter ønske)
250 g smør
2x400 g creme fraiche
12 æg
ost (hvis man ønsker ostemadder til minestrone) og til at rive over spinatlasagnen
400 g hytteost

Kød, fisk og fjerkræ:
et lille helt stykke bacon, hvis man ønsker det i minestrone og til chiligryde
400 g okseklump
16 sorte tigerrejer
500 g hakket oksekød

Kolonial:
smagsneutral olie (majs eller vindruekerne f.eks)
olivenolie
balsamico eddike
hvedemel
salt
evt. urtesalt til grøntsagstærten, ellers almindeligt salt
peber
2 dåser tun (i olie eller vand)
grøntsagsbouillon
evt. oksebouillon (til chili gryde)
suppehorn (eller anden pasta til minestronen)
2 dåser flåede tomater
2 dåser koncentreret tomatpuré
tørret basilikum
tørret oregano
2 laurbærblade
stødt spidskommen
rød thai karrypasta f.eks fra Blue Dragon
Fishsauce
cous cous

Anne

Kalve Cuvette

Print Friendly and PDF
En kalvecuvette var, hvad jeg kunne få, i passende størrelse til 3 personer, i vores lokale Fakta. Det er virkelig noget, man sætter pris på, at have fået en Fakta i absolut gå-afstand i oktober.

Jeg vil anbefale, at man bruger et stegetermometer, og gerne et elektronisk, der passer sig selv. Har man et gammeldags stegetermometer, må man ikke sætte det i stegen og tage det ud gentagne gange, som jeg har set mange gøre. Man kan ligefrem se saften strømme ud af stegen, for hver gang man stikker termometret i. Man kan som udgangspunkt gå ud fra, at en steg, som skal være rosa, skal have 40-50 minutter. Det handler ikke om, hvor mange kilo, mere om højden på stegen. Bruger man gammeldags stegetermometer, vil jeg anbefale, at man stikker det i efter 35-40 minutter, og lader det sidde mens man holder øje med det. Elektroniske stegetermometre  skal sættes i stegen fra begyndelsen, og indstilles på ønskede temperatur, eller program.

Jeg stegte denne som en oksesteg, tog den ud da den havde en temperatur på 58 grader, ifølge mit elektroniske termometer. Lod den hvile 30 minutter, den var rødere i midten, end på billedet, men ikke rå, og den var særdeles saftig. Jeg tændte ovnen på 250, og skruede ned på 200, idet jeg satte stegen i. I alt fik den 40 minutter.

Tilbehør var denne gang karamelliserede rødløg og varm kartoffelsalat.

Anne