De nyeste opskrifter og tips




Madplan med Samlet Indkøbsliste 6

Print Friendly and PDF
Madplan 6 er overvejende vegetarisk, men med gode retter. Fredag er der en ordentlig omgang sauce til spaghetti bolognese, så er der til 4-5 prtioner og nemme maddage i fryseren. Lad dig inspirere, byt om på dage, eller brug den som den er. I sidste tilfælde er der samlet indkøbsliste, og du begynder med at strege alt ud, du har i forvejen. God arbejdslyst og velbekomme. Anne

Tirsdag: Omelet med Parmesan, Spinat og Cherrytomater
Onsdag: Piratens Pølsegryde
Torsdag: Zuppa di Cipolle (løgsuppe) med hvidløgsflutes på italiensk
Fredag: Spaghetti Bolognese (en stor portion sauce, så der også er til flere dage i fryseren)
Lørdag: Risotto med Svampe
Søndag: Løgtærte
Mandag: Tunmousse

Frugt og Grønt:
200-300 frisk spinat (jeg skriver, at der ikke er grund til at bruge frisk spinat, hvis den skal opvarmes. Så er det meget billigere, meget nemmere og lige så sundt at bruge frossen. Men i omeletten, er spinaten ikke rigtig opvarmet)
1 bakke cherrytomater
4-5 zittauerløg (almindelige)
3-4 rødløg (eller 3-4 flere almindelige)
500 g skalotteløg (til løgsuppe+2 til risotto)
8 fed hvidløg
3 gulerødder
1 porre eller 2 bdt forårsløg
2 røde chili
400 g blandede svampe (se opskrift til risotto)
persille
brøndkarse
2 citroner
400 g frosne ærter

Mejeri og Køl:
10 æg
1-2 hel parmesan (alt efter hvor vild man er med det)
350 g smør
1/4 l piskefløde eller madlavningsfløde
2 dl creme fraiche 38%
1 dl 18% eller den man plejer at bruge (evt. 3 dl og ikke noget 38%)
100 g revet ost (evt. bare den skæreost, man plejer at bruge)

Kød, Fisk og Fjer:
400 g cocktailpølser (eller wienerpølser i mindre stykker)
1 kg hakket oksekød

Kolonial:
3 dåser flåede tomater (med mindre man vil flå selv, så 4-5 store tomater)
2 dåser koncentreret tomatpuré
1 l tomatjuice (med mindre man vil lave den selv, så er det yderligere 10 store tomater)
2 1/2 dl hvedemel
2 1/2 dl grahamsmel
evt. 1 dl hvede- eller perlespelt (til løgsuppen)
olivenolie
smagsneutral olie (majs-, raps- eller solsikkeolie f.eks.)
500 g god spaghetti
4 dl basmati- eller jasminris
4-6 dl risottoris
2 dåser tun i olie eller vand
hønse- eller grøntsagsbouillon
oregano

Andet:
evt. 5 dl hvidvin (2 til løgsuppen, 3 til risotto, kan undværes i begge tilfælde)
2x godt brød/baguette (til hvidløgsflutes og til tunmousse)

Anne

Piratens Pølsegryde

Print Friendly and PDF
 
En ret, efter hukommelsen, fra Børnenes Kogebog i 70'erne. Det er en meget populær børneret, og voksne kan også være med. Det er også et ret tiltalende navn, hvis man har drenge .Har man piger, kan man f.eks. kalde den Prinsessens Pølsegryde, saucen er i hvert fald lyserød. Retten er billig, nem og hurtigt.

Ikke fra basislager:
  • 400 gr cocktailpølser, eller pølser i almindelig størrelse, skåret i mindre stykker
  • 1/2 l piskefløde eller madlavningsfløde
Fra basislager:
  • 1 løg, hakket
  • 1 dåse koncentreret tomatpuré
  • 400 g frosne ærter
  • 4 dl basmatiris eller jasminris
  • smør, eller smagsneutral olie til stegning (majs-, raps- eller solsikkeolie f.eks.)
Sæt ris over med dobbelt så meget vand, når de koger, tilsættes 1 tsk salt og blusset skrues ned, så risene kun akkurat koger. Lad risene koge 20 minutter. Steg pølserne i olie, til de er gyldne. Tilsæt det hakkede løg, og steg med til det er mørt/blankt. Kom fløde og tomatpuré ved, lad det koge godt op, sluk for blusset og kom ærterne i, de er bedst hvis de ikke koger, men bare tør op og bliver varme.

Anne

Ingefær The

Print Friendly and PDF
Ingefær the er stærkt på den gode måde, og rigtig godt for immunforsvaret. Udover det er er ingefær kendt fra tidernes morgen fordi den modvirker kvalme, skulle styrke koncentrationsevnen og hukommelsen og så er der også mange som mener, den hjælper på smerter fra slidgigt, det er så vidt jeg ved, ikke videnskabeligt påvist. Ingefær indeholder også mange antioxidanter. Denne portion er til to personer, det er højst sandsynligt ikke noget for mindre børn.
  • 150 g revet ingefær
  • 4 spsk honning
  • saften af 1/2-1 citron
  • 1 liter kogende vand
Kom ingredienserne i en gryde og lad theen småsimre i ca. 30 minutter. Servér theen rygende varm.

Anne