De nyeste opskrifter og tips




Madplan med Samlet Indkøbsliste 7

Print Friendly and PDF
Så er det vinterferie for mange skolebørn, og der er en f.eks. eftermiddag med fastelavnsboller og varm chokolade, og en dag med æblekage til dessert. Brug madplanen til inspiration, byt om på dagene, eller brug den som den er. I sidste tilfælde, er der samlet indkøbsliste. Begynd med at strege alt ud du har. God ferie, arbejdslyst og velbekomme. Anne

Tirsdag: Torsk i Pakke
Onsdag: Krebinetter med Champignon
Torsdag: Wokret med Sorte Tigerrejer
Fredag: Pasta med Svampe
Lørdag: Indonesisk Ristaffel
Søndag: Suppe med Blomkål og Spidskål
Mandag: Blomkålsgratin

Fastelavnsboller med Varm Chokolade (jeg har skrevet marcipan på indkøbslisten, men se indlææget, man kan komme flere ting i fastelavnsbollerne)

Æblekage med Rasp og Flødeskum

Frugt og Grønt:
750 g champignon
2 citroner
2 broccolihoveder
3 peberfrugter i forskellige farver
3 gulerødder
3 røde chili
2 løg
4 blomkålshoveder
1 lille kinakål
1 spidskål
1 bakke bønnespirer
1 kg æbler
3-4 bananer

Mejeri og Køl:
250 g smør
750-1000 g frisk fettuccine (tilbehør til Krebinetter, hovedingrediens i pasta med svampe)
1/2 l piskefløde eller 1/4 piske og 1/4 madlavningsfløde
1 helt stykke parmesan eller grana
6 æg
1 l+3 1/2 dl mælk
25 g gær
1/4 l piskefløde til flødeskum

Kød, Fisk og Fjer:
4 torskefileter (en til hver, eller flere)
1 kg hakket kalv og flæsk
16 sorte tigerrejer (frost)
300 g kyllinge- indefilet

Kolonial:
450 g hvedemel
ca.300 g sukker
flormelis til glasur
evt. kagepynt (til fastelavnsbollerne)
evt. marcipan (til fastelavnsbollerne)
70-140 g mørk chokolade mindst 56-70% (til varm chokolade)
150 g kokosmel
150 g rasp, rugbrød eller tvebakker (til æblekagerasp)
2 spsk rasp eller en tvebak (til fars Indonesisk Ristaffel)
200 g rosiner
4-5 dl basmati- eller jasminris
1 pakke nudler
neutral olie (raps, majs, eller vindrukerne f.eks.)
ca. 1 spsk karry
1 hel muskatnød
hønse- eller grøntsagsbouillon
kulør
1 lille dåse ananas i stykker
1 pose saltede peanuts
ketjap benteng manis (soya)
små syltede løg (på glas)
syltet ingefær
mango chutney (stærk eller sød evt. begge dele)
1 pose bomboe nasi goreng (kan købes her)

Andet:
træspyd

Anne

Spaghetti Funghi (Spaghetti med Svampe)

Print Friendly and PDF
Spaghetti med svampe er en meget nem og velsmagende ret. Den er det vegetariske svar på carbonara. Vil man servere et måltid på ægte italiensk vis, er denne er primo.

500 g frisk pasta
400 g blandede svampe (f.eks. østershatte, karl johan, kantareller, shitake, portobello, eller almindelig champignoner)
1-2 fed hvidløg
1/4-1/2 l fløde
smør
salt og peber
frisk revet parmesan eller grana

Rens svampene for jord og skær roden af. Sæt vand over til pasta, skær svampene i skiver, eller passende stykker og steg dem gyldne, ved god varme, i smør. Pil hvidløgsfed, hak dem og steg dem med, kort inden fløden hældes ved, så de ikke branker. Hæld fløde på, lidt ad gangen, så det koger tykt. Tilsæt salt og peber Kog pasta efter anvisning på emballagen og server med svampesauce og frisk revet parmesan over.

Anne

Æblekage med Rasp og Flødeskum

Print Friendly and PDF

Æblekage er en klassisk dessert, som plejer at vække genkendelsens lykke. Det kan kan virkelig skille vandene i familier, om der skal ribsgelé på toppen, eller ej. Vi plejer ikke. Det er også forskelligt om man vil have traditionel æblekagerasp (jeg laver det af knuste tvebakker), eller om man vil lave rasp af revet rugbrød.
  • 1 portion  æblemos
  • 8-9 tvebakker eller 150 g rasp, eller revet rugbrød
  • 100 g sukker
  • 25 g smør
  • 1/4 l piskefløde
  • evt. ribsgele
Knus tvebakker (kom dem i en frysepose, bank dem i stykker med hånden og rul dem med en en kagerulle), eller riv rugbrød eller brug færdigkøbt rasp. Bland med sukker, og steg det, ved middel varme, i smør på en pande. Læg det på et stykke bagepapir, eller smørrebrødspapir, når det er ristet gyldent og sukkeret er smeltet. Hak i det med en gaffel, så det ikke køler ned, som en stor klump. Pisk flødeskum og læg æblemos-rasp-æblemos-flødeskum i en skål, eller portionsanrettet i glas. Pynt evt. med ribsgele.

Anne