De nyeste opskrifter og tips




Grundlovsdessert

Print Friendly and PDF

Grundlovsdessert hedder højst sandsynligt sådan på grund af farven og fordi det er sæson for rabarber. Min mor serverede den for 30-35 år siden for min morbror, som sagde 'Hvad har man dog gjort for at fortjene en så vidunderlig dessert'. Døm selv :-)
  • 400 g rabarber
  • 3-4 spsk sukker
  • 2 æggeblommer
  • 2 dl fløde
  • 1 stang vanille
  • 3 tsk sukker
  • 2 blade husblas
  • 1 æggehvide (pasteuriseret)
  • 1½ dl piskefløde (pisket til skum)
Rens rabarber og skær dem i ca. 1 cm stykker. Læg stykkerne i et ovnfast fad, og drys et jævt lag sukker over dem. Bag dem ved 160 grader i ca. 20 minutter. Lad dem køle helt ned. Kog de 2 dl piskefløde op. Skrab kornene ud af vanillen og skil kornene ad ved at skrabe dem rundt i 1 tsk sukker. Kom både korn og den hele stand de er skrabet ud af ned i fløden. Lad det hele småkoge et par minutter. Pisk æggeblommerne til æggesnaps med 3 tsk sukker. Pisk til den er helt lysegul og der ikke er synlige sukkerkorn. Tag vanillestangen op, og hæld den varme fløde ned i æggesnapsen i en tynd stråle og under kraftig piskning. Kom det hele tilbage i gryden og opblød husblassen direkte i gryden, det kan den sagtens, når væsken er varm. der skal dog piskes kraftigt og det må ikke koge igen. Sæt cremen i køleskabet. Inden servering piskes æggehviden stiv og vendes i cremen. Nogle blander også flødeskummet i cremen, men man kan lægge den øverst, som ren flødeskum.

Anne

Flødebagte Kartofler med Nye Kartofler

Print Friendly and PDF
Der er mange som mener, at man ikke kan bruge nye kartofler til flødekartofler. Det kan man sagtens, man har fordelen af både smagen og konsistensen af nye kartofler, også når de er flødebagt. Har man selv mange kartofler i haven, er det rart med noget andet end kogte kartofler eller kartoffelsalat. Når de nye danske kartofler er i et prisleje der er rimeligt, kan man bruge dem. Indtil da, kan man sagtens bruge udenlandske.
  • 1,5 kg nye kartofler
  • 2½ dl piskefløde
  • 2 strøgne spsk flagesalt eller pyramide salt
  • evt. 100 g blåskimmelost i små stykker
  • evt. 1 fed hakket hvidløg
  • evt. løg i halve skiver, eller hakkede løg stegt møre i smør
  • evt. muskatnød eller andre krydderier efter ønske og smag
Skrab kartoflerne og skær dem i meget skiver og læg dem i et ovnfast fad. Hæld fløde over, og drys med salt og kom evt. andre ingredienser i efter ønske. Kommer man hvidløg i, røres det godt rundt fløden, inden den hældes over. Sættes i en 200 grader varm ovn i 30-35 minutter.

Anne

Langtidstegt Lammekølle i Weber-Grill

Print Friendly and PDF
Lammekølle tilberedt i kuglegrill bliver garanteret mørt. Det er dog vigtigt, at man steger ved inddirekte varme. Det er også vigtig, at man bruger gode briketter (f.eks. Heat Beads), da de skal kunne holde varmen længe. Det er en fordel med et stegetermometer.
  • 1 lammekølle
  • 2 fed hvidløg
  • salt
Tænd briketterne, og lad dem blive helt hvide. Sæt kulspærrerne i grillen, så briketterne ikke ligger direkte under lammekøllen, men i siderne. Stik lammekøllen med hvidløg, ved at skære små snit, så vandret som muligt og stikke stykker af hvidløg i. Gnid køllen med salt og læg den på risten i grillen. Læg låget på, og skru spjældet i låget ned på en trediedel efter 20 minutter. Lammekøllen skal have ca. 6 timer, eller til kødets temperatuer er 80 grader.

Anne