De nyeste opskrifter og tips




Lagkage med Nougatflødeskum og Kaffeglasur

Print Friendly and PDF

En voksenlagkage, som også er velegnet til kaffe eller dessert. Den har en raffineret smag af nougat, kaffe samt af nødderne. Mange børn kan også lide den. Min mor fik den af en af mine forældres venner i '70'erne. Hjemme hos har den altid heddet Elvas lagkage, for hende, min mor fik opskriften af, hed Elva.
  • 2 lagkagebunde
  • 100 g blød nougat
  • 2 1/2 dl fløde
  • 50 g smør
  • 4 spsk sukker
  • 1 spsk mel
  • 1 dl kaffefløde
  • 4 spsk meget stærk kaffe
  • Hele smuttede mandler
  • Halve knækkede valnødder
  • evt. hakkede usaltede pistacienødder, det bruger jeg ikke altid.
Fyld:
100 g blød nougat smeltes i en skål over vandbad. 2 1/2 dl fløde piskes til skum og blandes med den flydende nougat. Lægges mellem lagkagebundende.

Glasur:
50 g smør smeltes (må ikke brunes), 4 spsk sukker kommes i, og når det er smeltet røres en spsk mel i, og 1 dl kaffefløde kommes tilsættes sammen med 4 spsk meget stærk kaffe. Smøres over den øverste lagkagebund og pyntes med mandler og valnødder.

Anne

Ingen kommentarer:

Send en kommentar