De nyeste opskrifter og tips




Focaccia med Rosmarin, Olivenolie og Salt

Print Friendly and PDF
Denne italienske klassiker, er meget velegnet til sandwich, som tilbehør til mange ting, man ellers ville servere baguette til. Og den er super nem. Kan nemt halveres, så er portionen ikke velegnet til bradepande, men passer til 6 store focaccia boller. Jeg bager altid focaccia i min sauterpande i ovnen.
  • 1 kg hvedemel (gerne durum tippo 00- fint malet)
  • 6 1/2 dl lunkent vand (ikke for varmt, så dør gæren)
  • 1 dl olivenolie
  • 20 g gær
  • 20 g god salt
  • bladene fra 4 kviste rosmarin
  • lidt ekstra salt
  • lidt ekstra olivenolie
Rør gæren ud i lunkent vand og olivenolie. Tilsæt mel og salt og ælt, rigtig længe. Lad dejen hæve 3 timer, ved stuetemperatur, eller natten over i køleskab. Hæld dejen direkte i en smurt bradepande eller i sauterpande og tryk den godt ned. Eller form til store ret flade boller. Tryk fingrene i dejen, så der kommer fordybninger. Dryp med olivenolie, og drys med rosmarinblade og salt. Tryk også de ingredienser ned i overfladen, så de ikke falder af, når brødene er bagt. Lad hæve 1 time og bag ved 225 grader, stort brød, ca. 25 minutter, og boller ca. 15-20 minutter. Al bagværk skal være gyldent i bunden, så er det gennembagt.

Anne

Ingen kommentarer:

Send en kommentar