De nyeste opskrifter og tips




Rice Pudding med Brændte Figner

Print Friendly and PDF
Dette er rice pudding, og ikke risbudding. Risbudding er med piskede æggehvider, og i nogle tilfælde med husblas. Rice pudding, minder om ris ala mande, og så alligevel ikke.
  • 1½ dl grødris
  • 1 l sødmælk
  • 2 dl piskefløde
  • 1vanillestang
  • 5 hele kardemommekapsler
  •  100 g sukker
  • 1 dåse brændte figner
Flæk vanillestangen og skrab kornene ud, skil kornene ad, ved at gnide dem med bagsiden af en kniv i 1 tsk sukker. Kom grødris, mælk, fløde, vanillekorn og vanillestang samt kardemommekapsler i en gryde. Bring i kog og skru ned på laveste blus og lad koge 25 minutter. Rør meget jævnligt i grøden. Kom sukker ved og kog videre 10 minutter. Det gør ikke noget grøden er meget tynd, når man sætter den på køl, stivner den. Men man skal kunne mærke, at grødrisene er møre. Fisk vanillestang og kardemommekapsler op, inden servering. Serveres med brændte figner.


Anne

Ingen kommentarer:

Send en kommentar