De nyeste opskrifter og tips




Rose Glasur

Print Friendly and PDF
Valentines Day står for døren, og selvom jeg ikke går meget op i den, synes jeg ikke det er at overgøre det, at bage en romantisk kage, og evt. tilberede ens partners yndlingsmåltid. Man kan bage en hvilken som helst kage, man ønsker, jeg bagte kakaomuffins i springform. Man kan også lave glasur-roser på siderne, hvis man vil det, skal kagen smøres op med chokolade ganache (af enten mørk eller hvid chokolade) først. Dette for, at roserne kan hænge fast på siden.

Chokolade ganache:
  • 2½ dl piskefløde
  • 250 g chokolade (mørk eller hvid)
Hak chokoladen fint, kog fløden op, og hæld den over den hakkede chokolade. Vent et øjeblik og rør så rundt, til det bliver en homogen masse. I begyndelsn virker det umuligt, men efter lidt tid lykkes det. Sæt skålen med ganache i køleskabet, til den har den rette konsistens, som blødt smør. Smør kagen op med ganache, brug en paletkniv.

Man bruger sprøjtepose og stjernetylle, når man laver roser. Begynd i midten af rosen, kører tre gange rundt, og placerer den næste rose i passende afstand. Begynd i ydekanten af kagen og arbejd i cirkel ind mod midten, hvor man slutter med en rose. Laver man roser på siden, begynder man med det, laver to rækker, og placerer de øverste, i mellemrummet mellem de nederste.

Glasur:

Kan laves på forskellige måder:

Frosting med pateuriserede æggehvider
  • 2 bægre æggehvider
  • 250 g flormelis
  • evt. pastafarve
Pisk æggehvider og flormelis sammen, tilsæt evt. pastafarve. Denne frosting stivner, ligesom glasur.

Frosting med smør:
  • 75 g blødt smør
  • 250 g flormelis
  • evt. pastafarve
Pisk smør, flormelis og evt. pastafarve sammen. Denne frosting bliver ved at være blød.

Frosting med flødeost
  • ca 300 g flormelis
  • 50 g blødt smør
  • 125 g flødeost (naturel)
  • evt. pastafarve
Pisk alle ingredienser sammen. Denne frosting bliver ved at være blød.

Anne

2 kommentarer:

  1. Tak fordi du også lige mindede mig om Valentines Day ;o)

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg er enlig, så jeg overvejede om det ligefrem kunne støde nogle, men datoen fylder efterhånden en del, også i Danmark, så man kan dårligt undgå at blive gjort opmærksom på den :-) Kh Anne

      Slet