De nyeste opskrifter og tips




Viser opslag med etiketten Vitaminer og Mineraler. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Vitaminer og Mineraler. Vis alle opslag

Antiinflammatoriske Levnedsmidler

Print Friendly and PDF
Man har beskæftiget sig med anti-inlfammatorisk mad flere år i USA og England, men det er et forholdsvist nyt begreb i Danmark. Det lyder måske som om, man er syg, hvis man skal spise anti-inflammatorisk, det kan man egentlig også sige man er, hvis man spiser mange inflammatoriske madvarer. Det er, kort sagt, ikke sundt for hverken tarme, hjerne eller hjerte. Det kan give øget træthed, dårlig søvnkvalitet, øget vægt (særligt på maven), koncentrationsbesvær og dårlig fordøjelse. Man kan også sige sig selv, at har man et eller flere af de ovennævnte tilstande, kan det give konsekvenser på lang sigt. Man kan altså spise sig syg, men også spise sig til mindre risiko for blandt andet cancer, gigt, blodpropper og demens. Jeg har tidligere skrevet et indlæg om syre-base forhold i levnedsmidler
men her er en nemmere tilgang til at spise sig sund og fri for sygdomme, hvis man sørger for at spise så meget- og så mange som muligt af følgende helt almindelige levnedsmidler.
  • Bær, og altså ikke kun blåbær, men alle slags bær. Friske, eller frosne, og gerne i smoothies. Man skal bare være opmærksom på, at frosne bær skal varmebehandles, hvis man vil undgå at blive syg af bakterier.
  • Kirsebær
  • Tørret frugt, som rosiner, dadler og figner
  • Olivenolie
  • Ingefær
  • Gurkemeje
  • Hvidløg, og alle andre løg, herunder porrer og forårsløg
  • Nødder, særligt mandler (de er stort set også de eneste nødder, der er basiske)
  • Fede fisk, som makrel, laks og sild
  • Beder, ikke bare rødbeder, men også de bolchestribede og gule
  • Tomater
  • Peberfrugter, alle farver
  • Chili
  • Syrnede mælkeprodukter, gerne fedtfattige (det er kun de syrnede mælkeprodukter, der er basiske)
  • Sojabønner
  • Mørkegrønne grønsager, som broccoli, grønkål og spinat
  • Fuldkornsprodukter
  • Urtethe, f.eks fra Pukka
Og så er f.eks. kaffe, the, rødvin og spiritus som cognac og whisky til diskussion, da alle de ting er fermenterede og altså burde være sunde i en begrænset mængde.

Anne

Rosiner

Print Friendly and PDF
Jeg købte nogle meget kedelige, billige rosiner i Fakta, fordi de var de eneste jeg kunne få. Jeg tænkte, at man måtte kunne tørre druer selv og købte en bakke grønne og en bakke blå druer. De blå blev bedst, så jeg vil anbefale, man bruger dem, hvis man vil lave sine egne rosiner.
  • 1 kg rosiner, jeg brugte ½ kg grønne og ½ kg blå, jeg syntes rosinerne af de blå blev bedst
Læg druerne på en bageplade og sæt dem i 70 grader varm oven, med varm luft. Kan man ikke holde larmen fra varmluftventilatoren ud, skal de have 80-85 grader. De skal have 7-9 timer, til de er tørre, men stadig stadig saftige.

Anne

Toksiske Effekter af Næringsstoffer (Vitaminer og Mineraler)

Print Friendly and PDF
I meget høje doser er mange vitaminer giftige .Det gælder først og fremmest de fedtopløselige vitaminer, da kroppen har en begrænset udskilleses- og nedbrydningsevne. Der er registreret dødsfald ved meget høje indtag vitamin A og D.

De vandopløselige vitaminer er indtil 1989 blevet betragtet som harmløse, også i høje doser og gennem længere perioder. Det er overordentligt sjældent, at der sker forgiftninger,  på grund af et højt vitamin indtag ved indtag af almindelige levnedsmidler. Den eneste undtagelse har hidtil været, en abnorm indtagelse af lever fra visse arktiske dyr, hvis indhold af vitamin A og D er så høje, at det kan fører til forgiftninger. I øvrigt findes der næppe noget levnedsmiddel  med så højt vitamin indhold, at det ved ekstremt indtag, kan resulterer i forgiftning.

De fleste mineraler er toksiske i høje doser. I nogle geografiske områder udenfor Norden kan drikkevandet og nogle levnedsmidler have så høje indhold af fluor, eller selen, at forgiftninger forekommer. Teoretisk set kan ekstremt indtag af levnedsmidler med højt indhold af jern, zink, eller kobber fører til interaktioner i forbindelse med optagelsen af andre sporelementer. Det er dog tvivlsomt, om sådanne forhold kan påvises i den vestlige verden. Derimod kan et stort forbrug af visse kosttilskud have negative effekter.

Anne