De nyeste opskrifter og tips




Taco Dinner

Print Friendly and PDF
Hvis det skal være nemt, kan man købe taco dinner kit fra Santa Marie f.eks. Der medfølger taco skaller, salsa og krydderiblanding. Ellers kan man nøjes med at købe taco skaller og selv krydre kødet. Typiske mexikanske krydderier er stødt koriander, spidskommen, chili og masser af hvidløg. Lav eventuelt salsa selv.
  • 1 pakke taco dinner kit fra Santa Maria
  • 500 g hakket oksekød
  • peberfrugter i forskellige farver
  • 1 glas salsa (gerne hot)
  • 1 agurk
  • 3-4 avocadoer
  • citron
  • creme fraiche
  • cheddar (evt. revet), ellers riv selv
  • 1 løg
  • evt. en dåse bønner (kidneybønner f. eks.)
  • 3 fed (mindst) hvidløg
  • rød chili
  • 1 tsk stødt koriander
  • 1 tsk spidskommen
Brun kødet i en gryde, eller sauterpande. Tilsæt hakket løg, 1 fed presset hvidløg samt krydderier og vand, efter anvisning på pakken. Skær peberfrugter i passende strimler, skær chilien i skiver. Lav mexikansk agurke salsa og guacamole . Varm taco skallerne evt. i mikroovn, efter anvisning på pakken. Server med kødblanding, peberfrugter, chili, agurkesalsa, guacamole, tomat salsa og revet cheddar.

Anne

Tomatsuppe med Perlespelt

Print Friendly and PDF
En god suppe, som her er i en vegetarisk variant. Man kan servere den med suppepasta og kødboller (se under 'Teknikker/howto-Fars). Her har jeg, efter suppen var blendet, kogt friske cherry tomater med, for udseendets skyld. Suppen smager også godt med en skefuld creme fraiche eller mascarpone ved severing.

Fra basislager:
  • 2 dåser flåede tomater
  • 2 dl grøntsagsbouillon
  • 2 bananskalotteløg eller 1/2 zittauer
  • 1 fed hvidløg
  • 1 rød chili
  • hakket og/eller frisk oregano
  • lidt olivenolie
  • salt og peber
Ikke fra basislager:
  • 1 dl perlespelt
  • evt. en bakke cherry tomater.
Baguette eller andet godt brød

Evt. suppepasta-stjerner, bogstaver, suppehorn eller andet og kødboller. Hvis man vil have kødboller i suppen, kan de med fordel laves dagen inden og varmes op i suppen.

Tænd ovnen til evt. brød. Sæt perlespelt og i en separat kasserolle, lad det komme i kog, skru ned på lavt blus, tilsæt en lille tsk salt og lad spelten simre under låg 20-25 minutter. Eller sæt vand over til pasta, og kog efter anvisning på emballagen. Hak løg fint og sauter dem i olie, til de er møre (blanke). Hak hvidløg fint og kom det i gryden ganske kort, inden der tilsættes flåede tomater og bouillon, hvidløg smager ikke godt, hvis det bliver branket. Hak chili og kom den ved tilsæt oregano, tørret smager af mere en frisk, så der skal bruges store mængder frisk, hvis man bruger det alene. Jeg kom tørret ved og pyntede med frisk hakket efter suppen var blendet. Tilsæt salt og peber og blend suppen i flere portioner, når man blender suppe, bør blenderen ikke være mere fyldt end 1/3. Man kan også bruge stavblender i gryden. Kom suppen tilbage i gryden, tilsæt evt. cherry tomater samt evt. frisk hakket oregano i og kog suppen kort igennem. Smag til og server med perlespelt (hæld evt. overskydende vand fra i en sigte) og brød.

Anne

Chokoladekage

Print Friendly and PDF
Meget nem, og ikke mindst verdens bedste chokoladekage, hvis man virkelig er til chokolade.
  • 200 g smør
  • 200 g sukker
  • 200 g mørk chokolade, jo mørkere jo bedre
  • 2 spsk mel (understreget fordi, der ikke skal mere end 2 spiseskefulde mel i)
  • 6 æg
Smelt chokolade, smør og sukker i en varmefast skål over vandbad. Rør de 2 spsk mel i, og pisk æggene i 1 ad gangen.

Kommes i en aflang form (så man kan skære skiver af den) og bages ved 200 grader i 45-50 minutter.

Kan pyntes med glasur, friske bær eller alt muligt, efter ønske.

Anne