De nyeste opskrifter og tips




Ovnbagte Rodfrugter

Print Friendly and PDF
Ovnbagte rodfrugter er velegnet tilbehør til mange ting, steg, bøffer, frikadeller, krebinetter samt meget mere. Man kan bruge alle slags rodfrugter, her er det rødbeder, gulerødder, selleri og løg i både. Men persillerødder, skorzonerrødder, pastinakker, jordskokker, majroer, alle slags bede samt naturligvis kartofler er også gode. Samtidig kan man få brugt alt hvad man køber, og har i overskud. Brug Rødbeder til syltede rødbeder, laks med rigtig meget tilbehørrødbedesalat eller de ovnbagte rodfrugter som tilbehør til f.eks. bøf med løg.
Gulerødder til gulerodsalatspaghetti bologneselasagne med mornaysauce, samt mange andre retter, hvor gulerødder indgår i større eller mindre mængde.
Selleri til æble sellerisalat og i mange supper.

Skræl samme antal af hver rodfrugt, som der er personer til måltidet og skær dem i passende størrelse stave. Gælder det løg, er det et halvt til hver, i smalle både, og gælder det kartofler, er det 2 eller 3 til hver, eventuelt i et separat fad.
  • 2-4 spsk olivenolie
  • 1-2 tsk god salt
  • 1 strøget spsk oregano
  • evt. andre krydderier efter ønske
Vend rodfrugterne i olie og krydderier, alternativt kan man komme rodfrugterne i en pose med olie og krydderier og ryste og vende posen, til det er fordelt. Bag ved 200 grader i ca. 40 minutter.

Anne

Kys (Marengs)

Print Friendly and PDF
Det er nemt at bage marengs, de skal bare have rigtig lang tid, ved lav temperatur. Man kan farve med pastafarve de kan købes via linket hos specialkøbmanden.dk, her er er ikke farvet med noget. Det er en fordel at bruge sprøjtepose, de fås i mange engangsudgaver, så har man ikke bøvlet med at vaske dem bagefter. Man kan bage marengsbund eller marengsfuglereder i stedet, så tegner man en passende diameter, på det man vil bage, på bagsiden af bagepapir, smører marengsmassen ud i hele diameteren og sætter små toppe af marengs med sprøjtepose rundt i kanten.
  • 3 æggehvider eller 2 bægre pasteuriserede æggehvider, der er 1½ hvider i hvert bæger.
  • 200 g sukker
  • 1/2 stang vanille kun kornene, eller 1 tsk vanillesukker, eller nogle dråber flydenende vanilleessens
  • evt. pastafarver
Pisk æggehviderne stive og seje med en håndmikser, eller med piskeris i røremaskine. Tilsæt sukker en spsk ad gangen og pisk 15 sekunder mellem hver skefuld. Kom marengsmassen i en sprøjtepose med mellem tylle, og sprøjt dem på en bageplade med noget afstand. Bag dem ved 150 grader 40-60 minutter, eller ved 100 grader 60-90 minutter, hold øje med de ikke bliver brune, men man må ikke åbne ovnen de første 40 minutter, da marengsene ellers kan falde sammen. Det kan være en fordel, at slukke ovnen, når tiden er gået, og lade marengs køle ned med ovnen, det sikrer nemmere den seje midte. Det gælder både marengskys, marengsfuglereder og marengsbund.

Anne

Karamelrand med karamelflødeskum

Print Friendly and PDF
En helt klassisk dessert som er nem at lave, og oven i købet kan laves i god tid, den kan sagens stå i køleskab et døgn.
  • 5 æg
  • 2 dl mælk/fløde
  • 1 spsk sukker
  • 1/2 stang vanille (kornene)
  • 170 g sukker
  • 1 dl vand
  • 1/4 l piskefløde til flødeskum
Kom sukker på en pande og kog til sukkeret er gyldent. Hæld straks halvdelen af karamelmassen i en randform og vend og drej formen, så karamellen dækker bund og sider. Kog resten op af karamellen op med vand, så det bliver til sirup. Gem siruppen til karamelflødeskummet.

Pisk æggene med en gaffel og kom mælk/fløde og vanille ved. Hæld blandingen, gennem en finmasket si, i den karamelsmurte randform, eller i portionsforme.

Der er to metoder at bage/koge randen på:

Den ene metode er, at dække randformen med stanniol, tænde ovnen på 175 grader, stille randen i en bradepande og fylde så meget vand i, så det står halvt op om randformen. Stil randen i ovnen mens den varmer op, og sluk efter 20 minutter. Lad randen stå 15 minutter endnu, så den stivner.

Alternativt kan man stille randformen i en gryde og fylde så meget koldt vand i, at det står halvt op om formen. Læg låg på gryden og kog ved meget svag varme i 20 minutter. 

Pisk flødeskum og rør resten af karamellen i og server til karamelranden.

Anne