De nyeste opskrifter og tips




Marengs med Stikkelsbær og Flødeskum

Print Friendly and PDF
Der findes nok ikke en mere perfekt kombination end en dessert, som er sød, syrlig og fed/cremet. Her er kombinationen marengs, stikkelsbær og flødeskum. Gooeseberry fool (stikkelsbær blandet med flødeskum) er en populær britisk dessert, ikke uden grund.
  • 150-200 g stikkelsbær (friske eller frosne)
  • 150-200 g sukker
  • marengs (kys, fuglereder eller bund), køb eller bag selv, jeg bagte fuglereder
  • 2½ dl piskefløde
Sæt stikkelsbær over i en gryde med lige så meget sukker, som der er stikkelsbær. Bring stikkelsbær langsom til kogepunkt, og sluk for blusset. Flyt evt gryden, hvis der er meget eftervarme. Dette gøres tids nok til, at stikkelsbærrene kan køle ned til stuetemperatur. Pisk fløden til skum, knus magens og portionsanret. fordel stikkelsbær og flødeskum ovenpå.

Man kan også servere desserten med gooseberryfool. Mos stikkelsbærrene med en gaffel og rør dem i flødeskummet. 


Anne

Skipperlabskovs

Print Friendly and PDF
Skipperlabskovs er egentlig oprindeligt en nordtysk ret. Efterhånden er den gået hen og blevet en dansk klassiker, serveret med rugbrød, rødbeder og masser af friskklippet purløg. Jeg fik et stykke oksebov, på 800 g. til 50 kr. i vores lokale Fakta, dermed var det så også en billig ret. Den er forholdsvis tidskrævende, men ikke besværlig.
  • 700-800 g oksebov, eller bryst
  • 2-3 løg
  • ca. 1 liter lys bouillon (eller oksebouillon)
  • 1½ kg bagekartofler
  • 3 laubærblade
  • 8-10 peberkorn
  • smør til at steg i
  • rugbrød (man kan naturligvis købe)
  • rødbeder
  • masser af frisk klippet purløg
  • evt. en smørklat
  • øl og snaps, er de drikkevarer, man traditionelt servere til denne ret
Skær kødet i tern. Skær løg i halve og i tynde skiver, sauter løgene i smør til de er møre/blanke, tilsæt kødet og hæld kogende bouillon over, så det dækker, kom laurbærblade og peberkorn ved. Lad kødet simre 45 minutter, søg for, at det er kog og skru ned på lavt blus, så det lige akkurat koger. Skræl kartoflerne og skær dem i tern. Kom halvdelen ovenpå kødet i gryden, når kødet har småkogt 45 minutter. Sørg for, at gryden er i kog igen, og skru ned på lavt blus. Lad kartoflerne simre med 15-20 minutter, mos dem med en gaffel, så godt som muligt. Kom resten af kartoflerne ved, sørg igen for, at gryden er i kog, før der skrues ned på lavt blus. Smag til med salt og server med rugbrød, rødbeder og purløg, samt evt. en smørklat.

Anne

Rodfrugtmos

Print Friendly and PDF
Rodfrugtmos af kartofler, pastinak, persillerod og selleri. Rigtig dejligt efterårs- vintertilbehør. Man kan bruge alle lyse rodfrugter, dette er hvad jeg brugte i dag, men man kan undlade kartofler, og lave den udelukkende af andre rodfrugter. Man kan bruge skorzonerrødder, jordskokker eller andre lyse rødder. Blandingforholdet kan man også selv bestemme.
  • 200 g kartofler
  • 100 g persillerod
  • 100 g pastinak
  • ca. 100 gram selleri
  • ca. 1 dl fløde (+kogevand fra rodfrugterne)
  • salt
  • peber
  • smør (kan undlades)
Skræl rodfrugterne og skær dem i tern. Kog i usaltet vand, 20 minutter. Gem noget af kogevandet, mos rodfrugterne med en gaffel, kom fløde og grøntsagsvand i, til mosen har den rigtige konsistens. Krydr med salt og peber og rør evt. en smørklat i.

Anne