De nyeste opskrifter og tips




Anderilette

Print Friendly and PDF
Anderilette er superlækkert, mørt andekød, som egner sig fint på julefrokostbordet eller som aftensmad. Der kan holde sig rigtig længe, op til et halvt år, hvis den er helt dækket af andefedt. Portionen her er ikke så stor, men retten kan altså laves i rigtig god tid. Denne portion egner sig til 4 personer til aftensmad, eller 6-8 personer til frokost.
  • 4 andelår
  • 1 l andefedt
  • 5 fed hvidløg
  • 2 tsk tørret timian (helst strålebehandlet, det står på emballagen, hvis det er)
  • 2 tsk tørret rosmarin (-"-)
  • friskkværnet peber
  • 1 spsk sukker
  • 2 spsk godt salt
Gnid andelårene ind i presset hvidløg, timian, rosmarin, sukker og salt. Kom dem i en fryspose, og lad dem ligge i køleskab natten over. Tør andelårene med køkkenrulle, så det meste af krydderierne bliver tørret af. Smelt andefedtet i en gryde, og kom andelårene i, vær opmærksom på, at fedtet dækker. Lad det kun ligeakkurat simre, så bliver andlårene møre. Koger det for kraftigt, bliver de tørre. Lad andlårene simre 2½-3 timer. Fisk dem op af gryden, og pil kødet af med to gafler. Kassér skind og ben. Kom kødet i en skål og dæk det helt med fedtet, der stadig er flydende. Opbevares i køleskab.

Anne


Pebernødder

Print Friendly and PDF
Hjemmebagte pebernødder er ikke mørke, som de købte. Men de er meget, meget bedre, både i konsistens og smag. Her min fasters opskrift, jeg ved ikke hvor hun havde den fra. Der bliver to plader pebernødder (ca. 100 stk) af denne portion, men den er nem at halvere.
  • 250 g sukker
  • 250 g 
  • ½ tsk fintrevet frisk ingefær eller 1 tsk stødt
  • 1 tsk stødt kanel
  • 1 tsk kardemommekapsler stødt i en morter, eller 1 tsk stødt kardemomme
  • en smule friskmalet peber
  • 1 tsk bagpulver
  • 1 dl fløde
  • 500 g mel
Pisk smør og sukker sammen til en luftig masse. Tilsæt krydderier, bland bagepulver i melet, tilsæt mel og fløde og ælt til en fast dej. Dejen har bedst af at hvile i køleskab, natten over. Har man plads, er det smart at lægge dejen rullet i stænger i passende diameter, i køleskabet. På den måde, skal man ikke tage dejen ud i god tid- 1½-2 timer, før den er til at arbejde med og rulle ud. Så kan man bare skære de kolde stænger i, ca. ½-1 cm tykkelse, sætte dem på plade og bage dem ved 200 grade 8-10 minutter. Hold øje med dem, de må ikke være brændte, kun akkurat gyldne. De er lidt bløde i konsistensen, når man tager dem ud af ovnen, men man skal have dem bugseret over på bagerist, de bliver sprøde, når de køler ned. Opbevares i en tætlukkende kagedåse.

Anne

Glaserede Æbler

Print Friendly and PDF
Eller karameliserede æbler. Der er ikke den julebod i Tyskland, jeg ikke har set dem i. Jeg kom desuden en anelse rød pastafarve i karamelmassen, for æblerne var ikke særligt røde.
  • 6 røde æbler (eller et andet passende antal)
  • 500 g sukker
  • 1½ dl vand
  • 1 tsk eddike
  • evt. rød pastafarve
  • kokosmel
  • træpinde (jeg brugte nogle blomsterpinde)
Vask æblerne og puds dem blanke. Stik træpind i dem. Smelt sukker, vand og eddike til karamel i lille gryde, tilsæt eventuelt pastafarve . Gryden skal være, så lille som muligt, så karamelmassen står så højt i gryde, at æblerne kan dyppes helt ned. Vend æblerne i karamellen, vend dem i kokosmel, hvis det ønskes, eller stil dem på et fad, drysset med kokosmel, så de ikke hænger fast. 

Man kan røre kokosmel ud kararmellen, tilsætte chili, kanel eller kardemomme.

Anne