De nyeste opskrifter og tips




Julefrokost

Print Friendly and PDF
Til denne julefrokost er der 3-4 slags sild, frikadeller, leverpostej, mørbradbøffer med bløde løg, æbleflæsk, ribbenssteg og rejesalat. Rugbrød, rødkål og rødbeder. Er man mange, kan man også servere halve bagte kartofler med creme fraiche sauce med røde peberfrugter og champignoner i.

I god tid kan man sylte rødbeder.
Man kan også lave frikadeller, fryse dem og tø dem op og lune dem, når de skal på bordet.
Vil man bage rugbrød selv, skal man begynde to dage inden, gerne tre, så brødet er kølet ned og er til at skære.

  • Mørbradbøfferne laves på dagen, de bløde løg kan evt. laves et par dage inden, opbevares i køleskab og varmes, når de skal bruges.
  • Æbleflæsk laves på dagen, det passer stort set sig selv.
  • Rødkål har man tilovers fra julemiddagen, har man ikke holdt middagen, kan man lave rødkål 2-3 dage inden og opbevare det i køleskab.
  • Ribbensstegen kan laves i forvejen, det er et spørgsmål om man ønsker kolde eller varme skiver.
  • Rejesalat laves på dagen.
  • Vil man servere halve bagte kartofler, laves de også på dagen.


Anne

Vrøvl (Småkager)

Print Friendly and PDF
Vrøvl er faktisk det samme som ingenting småkagen, som er kendt fra det sønderjyske kaffebord, hvor det er kendt at sige ' Der er altid plads til ingenting'. En helt neutral småkage, som kan pyntes efter alle kunstens regler. Jeg skal være sammen med min niece på 5 år og mine to nevøer på 4 år og 8 måneder, så jeg ville lave nogle børneegnede småkager, der burde tiltale både drenge og piger. Der bliver 2 plader af denne portion.
  • 250 g hvedemel
  • ½ tsk hjortetaksalt
  • fintrevet citronskal fra 1 citron
  • 125 g smør
  • 75 g sukker
  • 1 æg
Pynt jeg valgte at bruge:
  • 250 g flormelis
  • rød pastafarve
  • grøn pastafarve nonpareille (rund krymmel)
  • 'perlemors' kugler
  • grøn glimmer
  • rød glimmer
  • små sukkerblomster
Bland mel, hjortetaksalt, citronskal og sukker. Smuldr smør i, og saml dejen med æg. Lad hvile i køleskab mindst 1 time, gerne natten over. Rul dejen ud, og udstik figurer ud, med ønskede udsikkere. Bag ved 180 grader 6-7 minutter, de må ikke blive brune. Pynt efter smag og behag.

Anne

Julebrunch

Print Friendly and PDF
Julebrunch er oplagt at servere en weekend i december, eller i juledagene. Honningkagehjerter skal bages tidligst, dagen inden. Det skal de glaserede æbler også, og man kan med fordel bage klöbenboller tidligst dagen inden, de egner sig udmærket til at fryse.
Anne