De nyeste opskrifter og tips




Havregrynskugler

Print Friendly and PDF
Endnu en supernem julegodte, hvis man kan skaffe ingredienserne. Jeg laver altid halv portion, der bliver ca. 40 stk af en hel portion. De kan også laves som slik, udenfor juletid.
  • 375 g finvalsede havregryn
  • 50 g smør (blødt)
  • 1 dl fløde
  • 250 g sukker
  • 50 g kakao
  • 2 tsk mandelessens
  • 2 tsk romessens
Mos alle ingredienser sammen med en gaffel og form til kugler i passende størrelse.

Anne

Pebermyntepastiller

Print Friendly and PDF
Supernemt juleslik, hvis man kan skaffe pebermynteolie. Man kan få Dr Øtkers i velassorterede supermarkeder, ellers kan man få det på velassorterede apoteker, eller Matas. De kan holde 4-5 dage i køleskab.
  • 1 bæger pasteuriserede æggehvider
  • ca. 1 pakke flormelis (500 g)
  • 2 tsk pebermynteolie
  • 1 pose m&m's (eller det antal, der skal til)
  • 50-60 g rigtig god chokolade, i stedet for m&m's
Kom æggehvide i en skål, og tilsæt flormelis, ad nogle gange. Sammen med første portion tilsættes pebermynteolie. Rør grundigt i massen, den skal blive rigtig sej, og nærmest tør. Tril kugler i passende størrelser og giv dem et tryk, så de bliver flade. Kom en m&m på hver, eller et dryp god smeltet chokolade.

Anne

Salat af æble, rødbede, linser og feta

Print Friendly and PDF
En god, fyldig, mættende vintersalat. Den egner sig som tilbehør til alt. Oksekød, svinekød, fisk eller fjerkræsretter.
  • 3 æbler
  • 1 rødbede
  • 1 dl tørrede linser (jeg brugte grønne, men man kan bruge alle farver)
  • 1 håndfuld groft hakket persille
  • god feta, eller gedeost, hvis man er mere til det
  • 3 spsk olie
  • 1 spsk citronsaft eller appelsinsaft
Kog linserne 45 minutter, eller efter anvisning på emballagen, hæld vandet fra og lad dem afkøle. Skræl rødbeden og bliv ved med at skrælle med en tyndskræller, så man får rødbedespåner. Skær æblet i smalle både, bland en dressing af olie og citron- eller appelsinsaft og vend æbler, rødbede, linser, persille og feta i dressingen.

Anne