De nyeste opskrifter og tips




Grillet Fennikel med Porheret Æg

Print Friendly and PDF
Denne opskrift er egnet som forret, eller frokost. Og er en oplagt ting til påskefrokostbordet, hvis man vil gøre ting en anelse anderledes.
  • 2 pakker fennikel (der er som regel to små, eller en stor i hver)
  • olivenolie
  • godt salt
 Skær toppen og bunden (hvis den er tør og kedelig) af. Skær hver fennikel i tynde skiver, og steg dem ved middel varme i olivenolie, på en pande. Drys med godt salt og server med pocherede æg.

Anne


Sprødt Rugbrødssmulder

Print Friendly and PDF
Der er igen grund til at smide kedeligt, tørt rugbrød væk, man kan lave rigtig lækkert rugbrødssmulder af det. Det kan bruges som det sprøde i salater, eller til at drysse over retter.
  • gammelt rugbrød (det er bedst, hvis det er blevet tørt)
  • et par dråber olivenolie
  • godt salt
Smulder rugbrødet med  fingrene. Dryp med olivenolie, og drys med salt. Fordel rugbrødssmulderet på en bageplade og giv det 20 minutter ved 160 grader.

Anne

Pocherede Æg

Print Friendly and PDF
Det er nemt, at lave pocherede æg, hvis æggene er friske. Er de ikke friske, skiller hviden nemt ad, og vil ikke samle sig om ægget. Man kan kun lave et pocheret æg, ad gangen.
  • 4-8 æg (eller 1-2 stk/person)
  • ½ spsk eddike
Bring en gryde med vand i kog. Tilsæt en sjat eddike. Slå et æg ud i en lille skål. Pisk rundt i vandet, så der danner sig en hvirvelstrøm, med stille midte. Hold op med at piske, og hæld ægget ned i midten af hvirvelstrømmen, inden vandet falder til ro igen. Vandet må kun lige akkurat koge, ellers smadrer ægget. Man kan samle hviden forsigtigt om blommen, med en ske, hvis den ikke samler sig, af sig sig selv. Er æggene ikke friske, er det nærmest umuligt. Giv hvert æg 2-4 minutter, alt efter hvor blødt man ønsker det. Tag ægget forsigtigt op med en hulske.

Anne