De nyeste opskrifter og tips




Kalvehjerte i Flødesauce

Print Friendly and PDF
Der bliver ikke spist meget indmad længere. Det er synd, for det smager godt, og er billig mad. Jeg serverede med kartoffelmos og broccoli.
  • 1 kalvehjerte, eller 3 svinehjerter
  • 1 løg
  • 1 bdt persille
  • ca. 10 svesker
  • salt og peber
  • 2 dl vand
  • fløde
  • kulør
Skyl og tør persillen. Skyl hjertet grundigt i koldt vand, og sørg for alt størknet blod er væk. Fold hjertet op og læg persille og svesker i.  Gnid godt ind med salt og peber. Bind kødsnor om og brun det i smør i en tykbundet gryde. Kom løget ved sammen med vand, skru ned for blusset, og lad hjertet simre 1½-2 timer, til det er godt mørt. Tag hjertet op, kog gryden af med piskefløde, tilsæt evt. kulør, smag saucen til med salt og peber. Skær hjertet i skiver og server med flødesauce og andet ønsket tilbehør.

Anne

Satay af Kylling, Mørbrad eller Oksefilet

Print Friendly and PDF
En rigtig god og mættende ret, også når det gælder smagssansen. Servers med peanutsauce og thai agurkesalat
500 g kyllingeinderfilet (man kan også bruge mørbrad eller oksefilet)
1 spsk ingefær
2 fed hvidløg
1 spsk thaikarry pasta
salt
3 spsk olie
3 spsk kokosmælk
4 træspyd

Læg spydene i vand, så de ikke brænder af i ovnen eller på grillen. Lav en marinade af finthakket ingefær, presset hvidløg, thaikarry, salt, olie og kokosmælk. Læg kyllingekødet i en frysepose, hæld marinaden ved og læg posen i køleskabet, gerne et døgn, eller lad posen ligge ved stuetemperatur 1 time. Sæt kødet på spyd og grill i kuglegrill ca. 10 minutter, eller giv dem 10-15 minutter ved 225 grader i almindelig ovn. Servers med peanutsauce, safranris, thai agurkesalat, sød thai chilisauce og peanuts.

Anne


Grillet Fennikel med Porheret Æg

Print Friendly and PDF
Denne opskrift er egnet som forret, eller frokost. Og er en oplagt ting til påskefrokostbordet, hvis man vil gøre ting en anelse anderledes.
  • 2 pakker fennikel (der er som regel to små, eller en stor i hver)
  • olivenolie
  • godt salt
 Skær toppen og bunden (hvis den er tør og kedelig) af. Skær hver fennikel i tynde skiver, og steg dem ved middel varme i olivenolie, på en pande. Drys med godt salt og server med pocherede æg.

Anne