De nyeste opskrifter og tips




Marokkanske Saltede Citroner

Print Friendly and PDF
Hvis man salter citroner, fjerner man den bitre smag i de hvide hinder, så man kan bruge hele citronen, og ikke kun kødet, og den gule skal. Efter de er fermenteret i 2-3 måneder, er der dog kun skal tilbage. Saltede citroner har en meget fin og aromatisk smag, og kan anvendes til rigtig meget f.eks. i salater, gryderetter, geniale til kyllingeretter og er en helt uundværlig ingrediens i mange marokkanske retter.
  • 1 kg økologiske citroner
  • 250 g godt salt- f.eks. pyramide- eller flagesalt, eller salt fra Himalaya eller Kalahariørkenen
  • 2 store sylteglas
  • gerne 1 par engangshandsker
Vask citronerne grundigt.Skær et kryds i citronerne, fra toppen til bunden, så man ikke skærer helt igennem, men stopper kniven ca. 1½-2 cm fra bunden. man kan også skære citronerne i halve eller kvarte. Gnid saltet grundigt ned i krydset, læg citronerne i steriliserede glas, og pres dem godt sammen, fordel resten af saltet og fyld glasset op med citronsaft eller kogt, afkølet vand. Stil glasset mørk og køligt, gerne i en ølkælder, hvis man har en sådan, ellers i køleskabet. Lad citronerne stå 2-3 måneder, og vend glasset ind imellem, da saltet har en tendens til at falde til bunds.

Anne

Små Krebinetter med Forårsløg, Stegte Æbler og Løg

Print Friendly and PDF
Et måltid der tager 20 minutter at tilberede. Jeg havde æbler, løg, forårsløg og sennep, så på den måde var det også billigt. Jeg købte en pakke hakket kalv og flæsk i Fakta til 15 kr. Den skulle bruges senest i dag, men det var jo ikke noget problem, og så købte jeg fløde.
  • 500 g hakket kalv og flæsk
  • 4 æbler
  • 4 løg
  • olivenolie
  • smør
  • 2 forårsløg
  • 2½ dl piskefløde (½ l, hvis de spisende er meget til sauce)
  • 2 tsk dijon
  •  1 spsk grov sennep (kan undværes)
  • salt og peber
Hak 1½ forårsløg og bland det i det hakkede kalv og flæsk, da kødet alligevel skulle røres, kom jeg også salt i . Skær æbler og løg i skiver og steg dem 3-4 minutter på hver side. Drys med salt og peber. Form små krebinetter, mens æbler og løg steger. Kom smør på panden, sammen med olivenolien, der allerede er der, og steg krebinetterne 4 minutter på hver side, ved middel varme. Man kan selvfølgelig også vælge at lave krebinetter i almindelig størrelse, så skal de have 6 minutter på hver side. Kog panden af i piskefløde, tilsæt dijon og grov sennep, og server krebinetterne med de stegte æbler og løg samt sennepssauce. Snit det halve forårsløg, til pynt, ved servering. Man skærer uden om kærnehuset, på tallerkenen, hvis man ikke vil spise det.

Anne

Joe and tne Juice inspiret Joes Club Sandwich (Kylling)

Print Friendly and PDF
Godt assisteret af min søn, lavede Joes Club. Han har været på Joe and the Juice flere gange end jeg. Og jeg har aldrig fået andet end the avocado.
  • 4 cafebrød (Kohberg, har mange slags)
  • pesto
  • 4 skiver kyllingepålæg (man kan også bruge helt kyllingebryst, man skærer i skiver, hvis man har det til overs)
  • 1 pakke hel mozzarella
  • 2 tomater
Rist brødet, gerne i en sandwich toaster. Smør med pesto, læg en skive kyllingepålæg, nogle skiver  mozzarella og to skiver tomat på hver. Klap sammen og servér.

Anne