De nyeste opskrifter og tips




Gnocchi med Sauce af Cherrytomater

Print Friendly and PDF
Udtales njokii- sådan cirka, med et lidt langt i. Smager fantastisk og er den første form for pasta man lavede i Italien, først kun med mel og æg, men fra 1700 tallet, da kartoflen kom til Europa, med kartofler. Gnocchi bliver brugt som både primo og tilbehør til secundi.
  • 1 kg kartofler (gerne bagekartofler) 
  • 2 æg
  • ca. 200 g hvedemel (gerne fin durumhvedemel)
  • 1-2 tsk salt 
  • 1 spsk olivenolie
  • ca 300 g cherrytomater
  • 1 løg
  • 1 fed hvidløg
  • olivenolie
  • masser af frisk oregano, eller en lille spsk tørret
  • hel frisk parmesan eller grana til at rive over
Skræl kartoflerne og kog dem 20 minutter i letsaltet vand. Mos de varme kartofler med æggeblommer, mel, salt og olivenolie. Når dejen har den rette konsistens, trilles dejen til ruller på tykkelse med en tommelfinger. Rullerne skæres i ca. 2 cm stykker, som trilles med en gaffel, hvis man vil have det riflede mønster, nogle gnocchi har. Kog gnocchi i letsaltet vand i 3.4 minutter, eller til de kommer op til overfladen af vandet. Skær et kryds i toppen af cherrytomaterne, hæld kogende vand over dem og lad stå, til skindet begynder at løsne sig. Hæld det varme vand fra, og hæld koldt vand over tomaterne. Flå skindet af den og skær dem i halve, eller kvarte. Hak løg og sauter det i olivenolie i en gryde ved middel varme. Hak hvidløg og oregano, kom det i gryden, lige inden tomaterne tilsættes. Lad småsimre ca. 30 minutter, og mos tomaterne ud med en ske eller gaffel, hvis de ikke er kogt ud af sig selv. Server gnocchi med tomatsauce og parmesan til at rive over.

Anne

Grøn Salat med Majs og Popcorn

Print Friendly and PDF
En lækker kombination. Jeg så Claus Meyer lave en salat med popcorn og majs i tv i 1990'erne, og har lavet sådan en mange gange siden. Jeg serverede laks penslet med sennep til. Man kan servere salaten til alt man har lyst til, den er også god som frokost, eller forret, da den er temmelig mættende.
  • 2-4 hoveder hjertesalat
  • 2 majskolber
  • 1 potte dild
  • skovsyre eller bitter rød salat
  • nogle håndfulde popcorn, fra microovn eller gryde
  • 1½ dl creme fraiche
  • saften af ½ citron
  • 2 spsk olivenolie
  • salt
Fjerne blade og skæg fra majskolberne. Sæt kolberne over i en gryde med vand, så det dækker. Kom 1-2 spsk sukker ved og kog majsne i 12-15 minutter. Gør dette i så god tid, så majskolberne bliver håndterbare. Skyl og slyng salaten og riv den i passende stykker, kassér stokkene. Stil kolberne lodret og skær majs af med en skarp kniv. Bland salat og majs, kom dildtoppe ved og popcorn lige inden servering. Bland en dressing af creme fraiche, citronsaft, olivenolie og salt.

Anne

Kartoffelsalat med Blomkål og Ærter

Print Friendly and PDF
En skøn salat med gode danske sommer råvarer. Jeg serverede salaten til varmrøget laks, men den kan serveres til alt- oksekød, svinekød, fisk og fjerkræ.
  • 800 g nye kogte kartofler i skiver
  • 1/4 blomkål i små buketter
  • 1 bakke nye ærter i bælge
  • masser af dildtoppe
  • masser af klippet purløg
  • 3 spsk olivenolie
  • 1 spsk æbleeddike
  • 1 tsk dijon
Skrub kartoflerne og sæt dem over om morgenen eller aften før, bring vandet i kog, sluk blusset og lad gryden stå, til kartoflerne skal bruges. Skær kartoflerne i skiver, del blomkål i små buketter, bælg ærterne, klip dildtoppe og purløg, pisk olivenolie tyk med æbleeddike og dijon og bland det hele.

Anne