De nyeste opskrifter og tips




Engelsk Morgenmad (Brunch)

Print Friendly and PDF
En morgenmad med græsk yoghurt med blåbær og ahornsirup, bacon og røræg med spinat, baked beans scones og the. Jeg lavede denne morgenmad i maj 2014, men glemte alt om den og billedet, da der skete mange ting, herhjemme, lige efter. Så selv om der er en mærkelig blå tone over billedet, valgte jeg alligevel at bruge det nu.
  • 1 spand græsk yoghurt
  • ahornsirup
  • 1 bakke blåbær
  • 225 g mel 
  • 25 g sukker
  • 4 strøgne tsk bagepulver
  • lidt salt
  • 50 g smør
  • 1½ dl kærnemælk
  • 100 g mørk chokolade
  • 2 æg/person
  • ca. 150 g frisk spinat
  • ca. 1 spsk vand, eller fløde til at piske sammen med- se evt. her
  • 1 pakke bacon i skiver
  • 1-2 dåse kikærter
  • 1-2 dåse flåede tomater (og dobbelt så meget af nedenstående, hvis man vælger 2 af hver ovenstående)
  • 1 løg, hakket
  • 1 fed hvidløg, finthakket
  • 1 spsk olie
  • ½ spsk brun farin
  • 1 spsk eddike (gerne æbleeddike, eller anden lys eddike)
  • 1 laurbærblad
  • 1 spsk worchestersauce
  • 1 tsk paprika
  • salt
Bag sones efter linket i øverste tekst, lav røræg efter link, samme sted. Jeg skiriver altid, man skal bruge frossen spinat, hvis det skal opvarmes. Det er både nemmere og meget billigere, og nøjagtig lige så sundt, men her bliver det ikke for alvor opvarmet, så derfor har jeg skrevet frisk spinat. Vend den friske spinat i røræggen. Steg baconskiverne gyldne. Inden røræg og bacon, laves baked beans, da det tager længst tid. Sauter hakket løg i olie til det er mørt/blankt, tilsæt brun farin, eddike, laurbærblad,worchestersauce, paprika og salt. Tilsæt finthakket hvidløg, lige inden flåede tomater, så hvidløget ikke branker. Tilsæt bønner, kom hele blandingen i et ildfast fad og sæt det i en 175 grader varm ovn ca. 45-50 minutter. Anret tallerkener med glas med græsk yoghurt, blåbær og ahornsirup- røræg med spinat og stegt bacon- baked beans- scone og the. Eller sæt alle ting på bordet, så folk kan tage selv.

Anne

Ærtesalat med Krydderurter

Print Friendly and PDF
En god salat med sommer råvarer.
  • 400 g ærter i bælge
  • lidt spæd salt, f.eks. en færdig blanding
  • 1 skalotteløg
  • frisk løvstikke
  • 1½ dl creme fraiche
  • 1-1½ tsk karry
  • 2 spsk olivenolie
  • ½ tsk sukker
  • ½ fed presset hvidløg
  • salt og peber
Bælg ærterne og blancher dem 15 sekunder i kogende vand, afkøl ærterne med det samme i iskoldt vand, lad dem dryppe af i en si. Hvis ærterne ikke blancheres, er de matte og grålige, de bliver flot grønne af blancheringen, men man kan sagtens lade være. Hak skalotteløget fint, klip løvstikkeblade, og bland med salaten og ærterne. Lav en dressing af creme fraiche, karry, olivenolie, sukker, hvidløg, salt og peber.

Anne

Abrikosmarmelade (uden geleringsmiddel)

Print Friendly and PDF
Man kan få friske abrikoser mange steder nu, så jeg lavede abrikosmarmelade. Min mor fortalte, at jeg ville spise alt, da jeg var baby, og skulle til at spise almindelig mad. Det vil altså sige, bare det kom abrikosmos på. Hun spurgte sundhedsplejersken til råds, og fik at vide, at så længe jeg ville spise, så var det fint. Sundhedsplejersken kendte ingen børn på 13 år, som havde den smag, heller ikke nogle på 5, for den sags skyld. Jeg kom også over det, så tidligt, at jeg slet ikke kan huske, jeg havde det sådan, men jeg holder stadig forfærdelig meget af abrikoser. Abrikoser indholder meget pektin, så man behøver ikke bruge geleringsmiddel. Hvis man laver marmelade i ovnen, bliver den ikke så udkogt og smattet, som den nemt bliver i gryde.

1 kg abrikoser
2 dl sukker

Udsten abrikoserne og skær evt de halve abrikoser endnu en gang over. Læg abrikoserne i et ovnfast fad (evt. i bradepanden, hvis man har mange) de må kun ligge i ca. 1½ lag, d.v.s. kun enkelte steder i 2 lag, helst kun i et lag. Strø sukker over og sæt blommerne i ovnen ved 150 grader, ikke varmluft, i 1½-2 timer, til pektinen fra abrikoserne og sukkeret er blevet tykt. Kan checkes ved at tage lidt væde op, lægge det på en tallerken og se om det bliver til gele. Det gør ikke noget, hvis abrikoser og sukker karameliserer en smule, det smager godt i den færdige marmelade. Kommes på rengjorte, steriliserede, evt. atamonskyllede glas. I andre indlæg anbefaler jeg, at man steriliserer glas i ovnen, men det er nemmere at bruge kogende vand, når man laver marmelade i ovnen. Marmeladen er holdbar i køleskab mange måneder.

Anne