De nyeste opskrifter og tips




Pollo con Pomodori Cipolle et Aglio Kylling med Tomater Løg og Hvidløg

Print Friendly and PDF
En god og nem ret, som er velegnet til gæstemad, fordi man kan være færdig i god tid, og kyllingen passer sig selv i ovnen. Bruger man Römertopf, skal man huske at lægge den i blød, mindst 10 minutter i koldt vand, og sætte den i en kold ovn, så den varmer op med ovnen.
  • 1 kylling (eller hvad der svarer til- 1 stor bakke lår eller bryst)
  • 1 stor dåse koncentreret tomatpuré
  • 2 løg hakkede
  • 2-3 fed hvidløg hakkede
  • Olivenolie til stegning
Parter kyllingen se (se evt. her) og vend delene i mel. Brun dem i olien på en varm pande i kort tid. Læg delene i en marmaid (lergyde til ovn). Sauter løg og hvidløg i olien, må ikke brune, skal bare blive blanke og møre. Kom tomatpuréen ved og hæld hele blandingen i gryden med kyllingen. Sættes i en 180 grader varm ovn i 1 1/2 time, læg stanniol over. Her serveret med en grøn salat med 'mormordressing' og baguette. De kræver planlægning, så hvis man vil slippe nemmere om ved det, kan man købe udmærkede baguettes.

Anne

Æble Selleri Salat

Print Friendly and PDF
En dejlig salat som er velegnet til mange retter. Jeg servere, den til oksesteg, frikadeller, klassiske fiskefrikadeller, hakkebøffer og gyderetter.

  • 1/4 knoldselleri
  • 3-4 æbler

Dressing af:

  • 2 1/2 dl creme fraiche
  • 1 spsk sukker
  • saften af 1/2 citron
Begynd med at blande dressingen, for både æble og selleri bliver hurtigt brunt, hvis det ikke bliver blandet i dressingen.

Skræl selleri og riv den fint. Skær æblerne i både, fjern kernehuse og riv dem fint, bland straks det revne i dressingen, så det ikke bliver brunt.

Anne

Gulerodssalat

Print Friendly and PDF
En klassisk gulerodssalat, som altid er populær. Prøv eventuelt gulerodsalat i en ny spicy udgave.

4-5 gulerødder
3-4 æbler
1 dl rosiner
1 citron
1 spsk sukker
3 spsk smagsneutral olie se 'teknikker/how to'

Skræl og riv gulerødderne fint. Skær æbler i både, fjern kernehus og riv dem fint. Blandes med rosiner og en dressing lavet af saften af en halv citron, sukker og olie.

Anne