De nyeste opskrifter og tips




Spinatsalat med Quinoa

Print Friendly and PDF
En god og mættende salat. Den kan spises som frokost, og serveres til alt, man serverer salat til.
  • 1 pose frisk spinat
  • 1 dl hel quinoa
  • 1 agurk
  • feta (køb en god en, med meget smag)
  • 3 spsk olivenolie
  • 1 spsk æbleeddike
  • 1 tsk dijon
Kog quinoa efter anvisning på emballagen (som man koger ris). Skyl spinaten i flere hold koldt vand og slyng den. Skær agurken i kvarte på langs og skær i skiver. Bræk eller skær feta, pisk en dressing af olivenolie, æbleeddike og dijon. Bland alt.

Anne

Scones med Kærnemælk

Print Friendly and PDF
Scones er velegnede til 5 o'clock tea, som brød på kagebordet, eller bare som et mellemmåltid. De her kan sagtens spises som de, ellers serverer man typisk lemoncurd, til, eller flødeskum og jordbærmarmelade. Der bliver 8 scones af denne portin, men den kan nemt ganges op.
  • 240-250 g hvedemel
  • ½ tsk natron
  • ½ tsk bagepulver
  • 1 spsk sukker
  • ½ tsk salt
  • 50 g smør
  • 1½ dl kærnemælk
  • 1 æg til pensling
  • evt. perlesukker til pynt
Kom mel, natron, bagepulver, sukker og salt i en skål, smuldr smørret heri og tilsæt kærnemælken lidt ad gangen. Rør indtil dejen er samlet og glat. Tænd ovnen på 200 grader. Rul dejen ud på et meldrysset bord, den skal være ca 2 cm tyk. Udstik med en udstikker, eller et glas, der er ca. 6 cm i diameter. læg scones på en bageplade med bagepapir, og pensl dem med sammenpisket æg og drys evt. med perlesukker. Bag ca 12.14 minutter og lad scones afkøle på en bagerist.

Anne

Kylling Cordon Bleu

Print Friendly and PDF
Man kan købe kylling cordon bleu i frostmontren i mange supermarkeder. Det er ikke særlig besværligt at lave selv. Jeg flækkede cordon bleuen en anelse, så man kan se, der er noget i den. Og så serverede jeg broccolisalat til.
  • 4 kyllingebrystfileter
  • 4 skiver god skinke
  • 4 skiver ost
  • 8-12 blade basilikum (eller anden krydderurt, efter ønske)
  • rapsolie til stegning
Skær en lomme i siden på hver brystfilet. Læg en skive skinke, en skive ost og et par basilikumblade i i hver. Hold evt. lommen sammen med en tandstikker. Steg brystfileterne ved middel varme, på en pande i rapsolie, ca. 6 minutter på hver side. Kan serveres med alt, man ønsker.

Anne