De nyeste opskrifter og tips




Blanchering

Print Friendly and PDF
Man skal blanchere visse, faktisk alle fryseegnede grøntsager, før de kan fryses, eller i andre sammenhænge. Formålet med blanchering inden frysning er, først og fremmest, at ødelægge grøntsagernes indhold af enzymer, så de ikke er aktive i det frosne produkt, og dermed kan være årsag til smags- og konsistensforandring i de frosne grøntsager. Hvis visse grøntsager ikke blancheres, kan deres næringsværdi også forringes. Faktisk kan det kun betale at at blanchere, hvis man dyrker store mængder grøntsager selv. Det kan slet ikke betale sig at købe harit coverts, eller frisk spinat, så er det både meget nemmere, billigere og lige så sundt, at købe de frosne varianter.

Bring vand i kog, i en stor gryde. Hav en stor beholder, f.eks en skoldet opvaskebalje, klar med iskoldt vand (kom evt. isterning i, for at vandet forbliver koldt længer). Kom de rensede, evt. ituskårne grøntsager i det kogende vand. Når vandet kommer i kog igen, koges grøntsagerne 2 minutter, tages op med en hulske, og kommes i det kolde vand. Derved stopper man koge/varmeprocessen øjeblikkeligt.

De grøntsager, der skal blancheres inden nedfrysning er:

  • Bladselleri
  • Blomkål
  • Broccoli
  • Bønnespirer
  • Fennikel
  • Grønkål
  • Gulerod
  • Hvidkål
  • Jordskok
  • Majroe
  • Majs
  • Porre
  • Rosenkål
  • Selleri
  • Spidskål
  • Spinat
  • Ærter

Ikke ret mange grønsager i øvrigt er fryseegnede. Krydderurter er for en stor del, efter de er renset grundigt, herunder også persille. De skal ikke blancheres, men det er en fordel at hakke dem inden frysning, så er de nemme at drysse i mad. Krydderurter (og grøntsager i øvrigt, men det siger sig selv) skal altid varmebehandles, altså indgå i en varm ret, eller som opvarmet tilbehør. Det gælder både grøntsager man selv har frosset, og grøntsager man køber frosset. Majs og ærter, kan bruges uden opvarmning.

Normalt blancherer jeg kun bønner, hvis jeg har fået en stor portion, fra nogle som dyrker dem selv. Så bruger jeg en opvaskebalje, men den er ikke så fotoegnet, så derfor er det en lille mængde bønner på billedet.

Anne

14 kommentarer:

  1. Hej Anne
    Hvorfor kan man roligt spise nyoptøede eller halvoptøede "majs og ærter" uden varmebehandling først - f.eks. som sund is på varme dage, men ikke de øvrige grøntsager på listen (hvor majs i øvrigt mangler), der jo netop alle er skrællet og/eller opdelt i små stykker og/eller blancherede før nedfrysningen.
    Burde hele listen af fryseegnede, førblancherede grøntsager ikke kunne bruges som sund is? At visse frosne grøntsager så oplagt smager bedre end andre, er så en anden sag.
    Jeg har tilladt mig at bruge din liste på min egen helbredsblog, hvilket jeg håber er ok, og derfor er jeg ekstra interesseret i dit svar.
    vh Claus Piculell
    Link til pgl. afsnit på bloggen "Helbredskvartalet":
    "Sund is på varme dage - brug fx. førblancheret frosset grønt"
    http://helbredskvartalet.blogspot.dk/2014/06/sund-is-pa-varme-dage-brug-fx.html

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Claus. Mange tak for din respons. Majs og ærter ændrer ikke struktur eller smag af frysning, så det er et spørgsmål om smag og struktur. De andre grøntsager ændrer, for næsten alles vedkommende struktur, smag og næringsværdien kan ændres. Og så er der grøntsager som aldrig må spises rå, kartofler og grønne bønner for eksempel. Håber det var et svar du kan bruge, og tak for du bruger mit indlæg :-) Hvis du synes strukturen og smagen er i orden, efter blanchering og frysning, kan du bruge de grøntsager du har lyst til. Vh Anne

      Slet
  2. Sidste år blancherede vi bønner fra haven og frøs dem ned. Ved juletid havde de desværre alle sammen fået en ubehagelig, nærmest linolieagtig, lugt og smag, så vi måtte smide alle de resterende poser ud. Meget ærgerligt. Kan det være, at vi blancherede for længe, eller er der en anden forklaring? Er det helt utænkeligt at fryse bønner uden blanchering? - min svigerinde gør det angiveligt med godt resultat.
    vh Annegitte Hjort

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Anette, det var da godt nok ærgerligt. Jeg kan måske forestille mig I har blancheret for længe.Blanchering handler om, bare at dyppe i kogende vand og lægge det kogte i iskoldt vand, umiddelbart efter, så kogeprocessen stoppes. Jeg kan også forstille mig, bønnerne har taget smag fra andre madvarer i fryseren. Min oplevelse er, at mange af de fryseposer man kan købe i dag, er for tynde. Jo tykkere plastikken er, jo mere forsvarligt er madvarene emballeret. Det betyder at luft og andre smagsstoffer ikke kan trænge gennem posen. Det er også vigtigt at sørge for, der er så lidt luft i posen, som muligt, inden man lukker den. Håber det lykkes, det er skønt at kunne hente noget fra sin sommerhave i fryseren, indtil næste sæson. Mvh Anne

      Slet
  3. på din liste er ikke nævnt fx pastinak og persillerødder, så betyder det, at de kan fryses uden blanchering
    Og er det kun fordi der kan ske smagsændringer at man gør det, eller er der sundhedsrisici ved ikke at gøre det ?
    Min datter fortalte mig at hun fx frøs brocoli rå. Men jeg vidste kun at man plejer at blanchere det og vidste ikke om der var nogen risici forbundet med at spise dem, når de ikke havde været blancheret

    SvarSlet
  4. ville såmænd gerne skrive mit navn, men der var ikke noget af de muligheder den foreslog, som jeg kunne genkende. Men mit navn er Karin Wolff

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Karin, tak for din respons. De grønsager, der ikke er på listen, skal ikke blancheres, herunder persillerod og pastinak. Formålet med blanchering er, først og fremmest at inaktivere grøntsagernes indhold af enzymer. Blancherer man ikke, vil disse enzymer være aktive i det frosne, og dermed være årsag til forandringer i smag, konsistens eller farve. Derudover kan grøntsagernes næringsværdi forringes. Men der er ikke nogen decideret sundhedsrisiko, ved at undlade at blanchere. Jeg håber mit svar er fyldestgørende, du er meget velkommen til at vende tilbage. Vh Anne

      Slet
  5. Tusind tak. Og jo det er bestemt fyldestgørende.
    jeg bruger faktisk rigtigt mange persillerødder og pastinakker, så dejligt at have en masse i fryseren, så jeg lige kan snuppe en håndfuld.
    Jeg synes det med blanchering er lidt besværligt, for dels synes jeg, jeg har lidt svært ved at få rødderne hurtigt op af det kogende vand, og dels holder det kolde op med at være rigtigt koldt, når man har puttet kogende ting i, et par gange. Har du nogen smarte trick ? Altså hvis man vil blanchere større mængder ?
    Venlig hilsen Karin

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Karin,igen tak for din respons. Rodfrugter er rigtig dejlige, og kan bruges til mange ting, ja. Jeg har ikke for alvor smarte tricks, jeg synes også det er besværligt at blanchere. Jeg har dog nogle gange været så planlagt, at jeg har husket at fryse en masse poser isterninger, så kan man holde vandet koldere længere. Jeg tager det jeg blancherer op med en stor hulske, men det er afgjort nemmere at håndtere spinat, end f.eks. hele jordskokker eller gulerødder. Hvis man skærer ting i mindre stykker, er det nemmere, men ikke nemt.
      Mange hilsner Anne

      Slet
  6. tusind tak, og jeg vil gøre et seriøst forsøg på at få mest muligt ud af efterårets gaver :)

    SvarSlet
  7. Har aldrig hørt at man ikke må spise rå kartofler, hvad er der i dem?
    Mvh. Gitte

    SvarSlet
  8. Hej Gitte, rå kartofler kan indeholde solanin og andre giftstoffer kaldet alkaloider. Solanin er det giftstof, der er til stede i kartofler, der er blevet grønne. Solanin kan give diarre og hovedpine. Helt nye (nyopgravede kartofler), kan man godt spise rå, men ikke gamle vinterkartofler, eller spirende kartofler. Det er ganske enkelt bedst og sikrest til at lade være med at spise rå kartofler. Vh Anne

    SvarSlet
    Svar
    1. Hvad kan der på sigt ske ved at spise rå kartofler, jeg har en i min i husstand hvor man skal have kartofler bag lås og slå, for ellers spises de som æbler !
      Jeg synes det smager forfærdeligt hvilket de fleste nok er enige i.
      Men nu har manden gjort det i over 50 år, så med mindre nogen kan give en god forklaring på om det er giftigt eller bare ulækkert, så griber jeg ikke ind.

      Slet
    2. Hej, mit svar på, hvad der kan ske, hvis man spiser rå kartofler, er lige ovenover dit spørgsmål. Jeg vil sige, at hvis din mand har spist rå kartofler i over 50 år, kan han roligt fortsætte. Der var faktsik langt større risiko ved dert, før i tiden, end der er i dag. Det handler om sortering, opbevaring og sorter. Nogle har mere sarte maver, end andre, og din mand har tilsyneladende ikke. Hvis man føler ubehag efter at have spist rå kartofler, kommer ubehaget umiddelbart efter, der er ingen konsekvenser på lang sigt. Mange er nok enige med dig i, at de smager forfærdeligt. Mvh Anne

      Slet