De nyeste opskrifter og tips




Wienerschnitzel med 'Drenge'

Print Friendly and PDF
En klassisk dansk ret, og den anretning man lægger ovenpå, hedder en 'dreng'. Dette er en variant af 'dreng', man kan også lægge citronskive, benfri sild, kapers og revet peberrod på.
  • 4 store kalvefileter (hedder ofte wienerschnitzel på pakken)
  • 2 æg (pisket sammen med lidt vand)
  • 100-150 g mel
  • 100-150 g rasp
  • salt og peber
  • smør til stegning
  • 'dreng':
  • 1 citron i skiver
  • 4 små ansjosfileter
  • 1 pakke persillesmør
  • 500 g kartofler
  • olivenolie
  • oregano
  • salt
  • 200 g smør
  • 1 stort bdt persille
Skræl kartoflerne, hvis skrællen er kedelig og skær dem i både, hvis de er store. Vend dem med olivenolie, oregano og salt og sæt dem i en 200 grader varm ovn i ca. 40 minutter. Bank kalvefileterne med en kødhammer, eller hvis man ikke har en sådan, bagsiden af en tung kniv, eller en kagerulle evt. med en plasticpose om. Vend dem i først mel, så sammenpisket æg og til sidst rasp. Steg dem i smør, ved lidt over middel varme i ca. 4 minutter på hver side, til de er gyldne. Rens og hak persillen, smelt de 200 g smør i en gryde og tilsæt persille. Læg en citronskive, med en ansjosfilet og persillesmør på hver schnitzel og server med ovnkartofler og persille/smør sauce.

Anne

Mål og Vægt

Print Friendly and PDF
Man kan stå i situationer, hvor man ikke har en vægt. Så er det en fordel at vide, hvad 100 g svarer til i dl samt andet. Omvendt kan det også være en fordel for eksempel at vide, hvor meget en spsk vejer. Mål og vægt på de mest almindelige levnedsmidler kommer her.




1 dl/100 ml
1 spsk/15 ml
1 tsk/5 ml
Bagepulver



ca. 5 g
Bønner hvide, brune
ca. 75 g




Farin
ca. 60 g
ca. 9 g


Flormelis
ca. 50 g
ca. 8 g


Fuldkornsmel
60-65 g



Grahamsmel
ca. 60 g



Havregryn
ca. 30 g



Hjortetaksalt

ca. 11 g
ca. 4 g
Hvedemel
ca. 60 g
ca. 10 g

Husblasblade
1 blad ca. 1½ g
Svarer til-
1 tsk pulver
Husblaspulver

ca. 10 g
ca. 3 g
Kaffe malet
35-40 g
ca. 6 g

Kakao
ca. 45 g
ca. 7 g
ca. 4 g
Kartoffelmel
ca. 70 g
ca. 12 g
ca. 4 g
Kokosmel
ca. 35 g


Linser
ca. 80 g


Maizena
ca. 50 g
ca. 10 g
ca. 5 g
Natron

ca. 15 g
ca. 5 g
Olie
ca. 90 g
ca. 14 g

Peber stødt

ca. 8 g
ca. 3 g
Ris lange, til løse ris
ca. 80 g
ca. 13 g

Ris runde, til grød/risotto
ca. 90 g
ca. 14 g

Rosiner
ca. 60 g


Rugmel
50-60 g


Salt, fint
ca. 120 g
ca. 20 g
ca. 7 g
Salt, groft
ca. 80 g
ca. 13 g
ca. 4 g
Sigtemel
50-55 g


Sirup
ca. 145 g


Sukker
ca. 90 g
ca. 12 g
ca. 4 g
The
ca. 35 g
ca. 6 g
ca. 4 g
Tørgær 1 tsk svarer til ca. 50 g frisk gær

ca. 12 g
ca. 4 g

Æg i vægtklasse 3 (60-65 g): 2 hele æg/5 æggeblommer/3 æggehvider fylder ca. 1 dl

Anne

Havtaskekæber med Spinat

Print Friendly and PDF
En lækker og forholdsvis nem ret. Vi er så heldige at have fået en Fakta, i absolut gåafstand hjemmerfra. Glæden var stor, da de annoncerede, at der ville komme fiskebil, hver onsdag. Glæden dalede dog, da sedlerne blev sat op, og det gik op for os, at fiskebilen ville holde på parkeringspladsen hver onsdag mellem 10 og 12- øv. Men en onsdag kunne det lade sig gøre, at købe andet fisk, end det supermarkederne har i udvalg. Vil man servere et måltid på ægte italiensk vis, er denne ret en secondo. I italien ville man aldrig servere pasta til, så vil man servere retten som secono, kan man servere kartofler (evt. både bagt i ovn) eller brød til.
  • ca. 500 g havtaskekæber
  • 1-2 løg
  • 2 fed hvidløg
  • 1 pose frossen, helbladet spinat (der er absolut ingen grund til at bruge frisk spinat, hvis den skal opvarmes. Det er meget billigere, langt nemmere og lige så sundt at bruge frossen. Se evt. her blanchering)
  • 50 g smør
  • salt og peber
  • frisk pasta som tilbehør
Skær/hiv hinderne af havtaskekæberne (bed evt. fiskehandleren om det). Skær dem i mindrestykker, drys med salt og peber, og stil dem koldt. Sæt vand over i en stor gryde til pasta. Pil løg og hvidløg og hak dem fint. Varm en sauterpande op og brun fiskestykkerne i smør, evt ad to omgange. Tilsæt løg og hvidløg og lad det småstege et par minutter. Tilsæt spinaten, og læg låg på. Lad retten simre videre til spinaten netop er faldet sammen. Vend rundt og smag til med salt og peber. Servér med pasta, kogt efter anvisningen på pakken.

Anne