De nyeste opskrifter og tips




Grill Spyd med Tigerrejer og Champignons

Print Friendly and PDF
Et spyd med tigerrejer og champignons er velegnet til grill, da de skal have samme tilberedningstid. Egner sig vældig godt, at servere som tapas.
  • 16 optøede sorte tigerejer (4/person, eller flere)
  • 12-16 champignons
  • 1 rød chili
  • saften af 1 lime
  • 1 fed presset hvidløg
  • 2 spsk olie
Læg spydende i vand, så de ikke brænder på grillen. Tænd grillen i god tid. Pil rejerne og læg dem i en frysepose med saften af ½ lime, ½ fed presset hvidløg, 1 spsk olie og ½ finthakket rød chili. Læg rensede champignons i en anden pose med saften af den anden ½ lime, den anden halve chili, den anden spsk olie og det andet halve pressede fed hvidløg. Læg poserne i køleskabet mindst 1 time, ryst poserne et par gange. Sæt rejer og champignon skiftevis på spyd og klip eventuelt overskydende spyd af. Grilles 6-7 minutter, eller til rejerne er lyserøde. Som altid i Weber Grill er der forskellige holdninger til, om maden skal vendes eller ej. Jeg vender ikke, man mister meget varme, hver gang grillen åbnes.

Anne

Garanteret faste kogte nye kartofler

Print Friendly and PDF
Alle tre dele af denne menu er i separate indlæg. Det jeg vil dele med jer, er en- for mig- ny måde at koge nye kartofler på. Jeg blev inspireret af Louisa Lorang i Go, Morgen Danmark i går morges, men hørte ikke nøje efter. Jeg kogte kartoflerne i morges, det vil sige, jeg kogte dem i 5 minutter, slukkede blusset og lod dem stå, til kartoffelsalaten skulle tilberedes. Kartoflerne er møre, men ikke kogt ud, de er nemme at skære i skiver, til kartoffelsalat, og går ikke engang i stykker, når man vender salaten. Tricket kan også bruges, hvis man skal have varme kartofler, så bringer man bare vandet op til kogepunktet igen. Har man ikke så god tid, forlænger man bare den oprindelige kogetid, med nogle minutter. Jeg laver aldrig kold kartoffelsalat med andet end nye kartofler, den varme kartoffelsalat bruger jeg aspargeskartofler til.

Frikadeller

Kartoffelsalat

Grøn salat med mormor dressing

Anne


Tomatsalat med Flere Slags Ost

Print Friendly and PDF
Hovedingredienserne i denne tomatsalat er de samme, der er bare selvvalgt ost på dem. På den til venstre er der feta, den i midten parmesan og den til højre er med mozzarella. Man kan også bruge gedeost eller gorgonzola. Jeg har brugt små blommetomater. Dette er også en af mine favorit frokoster. Alle disse tomatsalater (caprese) er velegnede som antipesto.
  • ca. 9 cherrytomater eller 1½ almindelig størrelse tomater/person
  • ost efter eget valg- feta, mozzarella, gedeost, parmesan eller gorgonzola f.eks.
  • 1-2 finthakket skalotteløg eller ½ finthakket rødløg
  • gode oliven- f.eks. kalamati
  • ca. 3 blade basilkum/portion
  • 4 spsk olivenolie
  • 1 spsk balsamico
  • evt. 1 tsk dijon
Skær tomaterne i skiver, læg ost i skiver, flager eller anden egnet udskæring på. Læg finthakket løg og oliven på og hæld dressing over, pisket sammen af olivenolie, balsamico og evt. dijon. Kan serveres som tilbehør til næste al slags mad og er velegnet som frokost.

Anne