De nyeste opskrifter og tips




Pocheret torsk

Print Friendly and PDF
Hvis man pocherer fisk, bliver det ikke tørt, som man risikerer, hvis man over-tilbereder.
  • 500 g torskefilet
  • salt
  • 2 laurbærblade
  • 3-4 peberkorn
Bring vand op at koge i en stor gryde, så torskefileterne ikke ligger oven på hinanden. Skyl fileterne i koldt vand. Når vandet koger, lægger man torskestykkerne i, og tager med det samme, gryden væk fra blusset. Lad gryden stå mindst 30 minutter.

N.B. Hvis man lægger to mindre stykker bagepapir som et kors i gryden, er fileterne nemmere at få op, end hvis man skal fiske dem op fra bunden med en hulske.

Anne

Raclette Pizza

Print Friendly and PDF
Det er hyggeligt at lave pizza på raclette, og så kan alle får lige nøjagtig de pizzaer de har lyst til. Herunder er, hvad jeg kom på mine pizzaer.
  • 1 portion pizzadej (tilbered den gerne dagen før)
  • 1 stor dåse koncentreret tomatpuré
  • 2 tsk oregano
  • 1 spsk oliven
  • lidt godt salt, f.eks. flagesalt fra Maldon, Himalaya salt eller andet)
  • 4 kartofler i supertynde skiver (brug gerne mandolinjern)
  • 8 cherrytomater
  • gedeost
  • hel mozzarella
  • skinke i skiver
  • rosmarin
  • basilikum
  • evt olie til racletten.
  • alt det man ellers kunne tænke sig at komme på sine pizzaer
Rør en tomatsauce af koncentreret tomatpúre, olivenolie, oregano og salt. Skær kartoflerne i supertynde skiver. Del dejen i fire portioner, og læg en portion ved hver kuvert. Stil de andre ingredienser på bordet og tænd racletten i god tid. Vi lavede bundene meget tynde, så de kunne blive gennembagt, uden at blive brændt. Vi bagte pizzaerne ved at komme dem, både på toppen, og 'ind' i racletten. Kartoffelskiverne blev også bedst, hvis de fik noget tid på toppen i lidt olivenolie. Ellers er det kun fantasien, der sætter grænser.

Anne

Chokoladekage med smørcreme

Print Friendly and PDF
Traditionel chokoladekage med smørcreme, på en ny måde. De er nemmere at have med, hvis de skal med til klassens time, på arbejde eller andet. Man kan som jeg beskriver her, stikke småkager ud af dejen, man kan også stikke dem ud af den bagte kage. Endvidere kan man bruge den opskrift man plejer, og tilberede på denne måde. Der bliver ca 18-20 kager, af denne portion. Jeg dryssede lidt frysetørrede jordbær over kagerne.
  • 120 g smør
  • 75 g sukker
  • 1-2 tsk vanillesukker
  • 100 g mørk chokolade (gerne 80%)
  • 1 lille æg
  • 115 g mel
  • 6 gode spsk kakao
  • 1 tsk bagepulver
Smørcreme:
  • 50 g smør
  • 12 gode spsk flormelis
  • et par dråber vand eller citronsaft
Smelt smør, chokolade og sukker. Lad det køle ned og rør æg i. Bland mel, kakao, vanillesukker og bagepulver og rør det i. Læg dejen i en plastikpose i køleskab ca. 2 timer, hvis den skal stikkes ud. Rul ud til ca. ½ cm tykkelse og stik ud med en småkageudstikker eller et lille glas. Bag i en 180 grader varm ovn 8-10 minutter. Kagerne er meget skøre, når de tages ud, så jeg lod dem køle ned på pladen. Rør smør og flormelis til det er grynet og der ikke er mere synligt gult smør. Saml med et par dråber vand, eller citronsaft. Læg lidt smørcreme på halvdelen af kagerne og læg den anden halvdel over. Opbevares i køleskab, og kan holde ca. 1 uge.

Anne