De nyeste opskrifter og tips




Ærtepuré

Print Friendly and PDF
Det er supernemt og velsmagende tilbehør, og puréen er også velegnet som dip eller sauce. Egner sig til alt. Og nu er der ærter i grøntafdelingerne.
  • 3 dl ærter (friskbælgede, eller frosne)
  • ½ citron (saften)
  • 1-2 fed hvidløg
  • 2-3 spsk olivenolie
Blend alle ingredienser, det kan både gøres i traditionel blender, eller med  stavblender.

Anne

Pommes Anna

Print Friendly and PDF
Pommes anna er kartofler, der er tilberedt i smør. De er velegnede som tilbehør, til alt man ellers ville servere kartofler til.
  • ca 1 kg kartofler
  • 150 g smør
  • salt
Skræl kartoflerne og skær dem i papirtynde skiver. Det er nemmest hvis man har et mandolinjern, eller en foodprocessor, men kan også lade sig gøre med en skarp kniv. Læg den lagvis i en ovnfast skål eller fad, læg meget tynde skiver smør i mellem lagene, det er nemmere at fordele smørret, hvis man smelter det først. Læg en an skål, eller et andet fad over kartoflerne, så de bliver presset. Sættes i en 200 grader varm ovn 30-40 minutter.

Anne

Sprød Vegetar Wok-ret med Kål og Omelet

Print Friendly and PDF
En mættende og virkelig god wok-ret. Man kan komme kylling, oksekød eller svinekød i, hvis man vil have kød.
  • ½  spidskål
  • 1 broccoli
  • ½ eller 1 lille blomkålshoved
  • 1 bakke friske bønnespirer
  • 1 chili
  • 2 æg
  • ½ dl mælk
  • 3 spsk smagsneutral olie (se evt. her)
  • 4 spsk oystersauce
  • 4 spsk soya
  • 1 spsk fishsauce
  • evt. nudler eller ris
Pisk æg og mælk sammen og steg tynde omeletter på en lille pande. Steg ved middel blus, til æggemassen er koaguleret på overfladen. Snit spidskål og savojkål fint og del blomkålshovedet og broccoli i mindre buketter. Varm en wok op og kom olie i. Steg alle slags kål, til det tager let farve. Kom oystersauce, soya og fishsauce ved. Rul omeletterne let sammen og skær dem i skiver. Læg omelet over retten ved servering.

Anne