De nyeste opskrifter og tips




Kylling Cordon Bleu

Print Friendly and PDF
Man kan købe kylling cordon bleu i frostmontren i mange supermarkeder. Det er ikke særlig besværligt at lave selv. Jeg flækkede cordon bleuen en anelse, så man kan se, der er noget i den. Og så serverede jeg broccolisalat til.
  • 4 kyllingebrystfileter
  • 4 skiver god skinke
  • 4 skiver ost
  • 8-12 blade basilikum (eller anden krydderurt, efter ønske)
  • rapsolie til stegning
Skær en lomme i siden på hver brystfilet. Læg en skive skinke, en skive ost og et par basilikumblade i i hver. Hold evt. lommen sammen med en tandstikker. Steg brystfileterne ved middel varme, på en pande i rapsolie, ca. 6 minutter på hver side. Kan serveres med alt, man ønsker.

Anne

Speltbrød i Hævekurv

Print Friendly and PDF
Jeg fik en hævekurv, af min søster. Jeg havde ønsket mig sådan en, længe, men det tog sin tid, at få den til at fungere. De første gange, jeg brugte den, hængte dejen ved, og det var helt umuligt, at få dejen ud af kurven. Men med tiden kom den til at fungere.
  • 1½ dl koldt vand
  • 2½ dl kærnemælk
  • 10 g gær
  • 20 g salt (ja 20 g, for salt fremhæver brødsmagen, på fineste vis)
  • 550-600 g spelthvedemel
Rør vand, kærnemælk, gær og halvdelen af melet til en glat, klumpfri blanding.  Tilsæt resten af melet og salt. Melet tilsættet ad to tre omgange, til dejen er er blød, men ikke klistret. Ælt dejen godt. Kom dejen i brødkurv, dæk kurven med en skål, så der er plads til den kan hæve, har man ikke en egnet skål, kan man dække kurven med rigeligt film, så dejen kan hæve og stadig være dækket af film, så den ikke tørrer ud. Sættes i køleskabet 6-7 timer, eller natten over. Tænd ovnen på 225 grader. Vend forsigtigt brødet ud på en bageplade, med bagepapir. Brødet bages 25-30 minutter, til det lyder hult, når man banker det let i bunden. Afkøles på en rist.

Anne

Pizza Margherita Luksusudgave

Print Friendly and PDF
Hvis jeg havde bestilt denne pizza på vores lokale pizzeria, havde jeg skulle bestille en nr. 55. Nu lavede jeg den selv, i en luksusudgave med semi dried cherrytomater. Man kan lave sit eget nummer, efter ønske. Jeg tilberedte i Webergrill på en bagesten, men man kan også bage dem i ovn.
  • 1 portion pizzadej (laves dagen før, og hæver i køleskab)
Sauce af:
  • 1 dåse koncentreret tomatpuré
  • 2-3 spsk olivenolie
  •  salt
  • oregano, fisk eller tørret
  • 500 g cherrytomater (semi dried i ovn) kan også, med fordel tilberedes dagen før.
  • 2-4 pakker frisk hel mozzarella
  • frisk basilikum
Rul dej ud i portioner, rør en sauce af tomatpuré, olivenolie, oregano og salt og pensl bunden med den. Fordel tomaterne og mozzarella i skiver over og bag pizzaen i grillen 12-15 minutter. Bager man i ovn, skal den nærmere have 15-20 minutter. Fordel basilikum blade over, når den er bagt.

Anne