De nyeste opskrifter og tips




Gulerodssalat (I en ny spicy udgave)

Print Friendly and PDF
En traditionel gulerodssalat, i en lidt anderledes og mere spicy udgave. Jeg har også den helt klassiske gulerodssalat.
  • 4-5 gulerødder
  • 2 æbler
  • 1-2 spsk revet ingefær
  • ½-1 chili
  • 3 spsk smagsneutral olie (se evt. her)
  • 1 spsk æbleddike
  • 1 spsk citronsaft
  • 1 spsk honning
Skræl gulerødderne og bliv ved at skrælle, så de bliver til 'spåner'. Fjern kernehuse fra æblerne og skær dem i smalle både. Hak chili, med eller uden kerner, efter ønske. Bland de tre ting og lav en marinade af frisk revet ingefær, æbleeddike, citronsaft, olie og honning.

Anne

Peanutsauce

Print Friendly and PDF
Peanutsauce er egnet til rigtig mange asiatiske retter, særligt hvis der er ris eller nudler som tilbehør, i øvrigt. Denne har jeg forsøgt at få til at smage, som den de serverer på restaurant Bali, ved Kgs. Nytorv og jeg synes det lykkedes.
  • 1 finthakket skalotte løg (eller ½ zittaurløg)
  • 1 spsk sesamolie (eller en smagsneutral olie, se evt. her
  • 3-4 spsk chuncky peanutbutter
  • 4-5 tsk rød thaikarrypasta
  • 1 fed presset hvidløg
  • 1 spsk æbleeddike
  • 1-2 tsk palmesukker eller rørsukker
  • 1 lille håndfuld saltede peanuts
  • 1 dåse kokosmælk (eller knap en dåse, hvis man skal bruge nogle spsk kokosmælk til at marinere i, eller andet)
Sauter det finthakkede skalotteløg i sesamolie, til det er mørt/blankt. Kom peanutbutter, thaikarry, hvidløg, æbleeddike og sukker i, kom kokosmælk ved, og sluk for blusset, kokosmælk skiller nemt, hvis det koger. Hak en lille håndfuld saltede peanuts og kom dem i saucen. Serveres til asiatiske retter, særligt hvis der er ris eller nudler som tilbehør, i øvrigt.

Anne

Scones med Chokolade

Print Friendly and PDF
Scones med chokolade, behøver hverken smør, eller nogen former for syltetøj. De er superlækre, som de er. De egner sig til morgenmad, brunch, eller til 5 o'clock tea.
  • 225 g mel 
  • 25 g sukker
  • 4 strøgne tsk bagepulver
  • lidt salt
  • 50 g smør
  • 1½ dl kærnemælk
  • 100 g mørk chokolade
Hak chokoladen. Bland mel, sukker, bagepulver og salt. Kom smør i blandingen i små stykker og smuldr, til det hele minder om brødkrummer. Saml dejen med kærnemælk, vend den hakkede chokolade i dejen og rul den ud på et melstrøget bord, eller med lidt olie på bordet (fungerer altid bedst, så hænger dejen hverken i bord, hænder eller i kagerullen). Dejen skal ende med at være ca. 1 cm tyk. Stikkes ud, sættes på en bageplade, pensles med lidt kærnemælk eller sammenpisket æg og sættes i en 200 grader varm ovn, ca. 8-10 minutter, til de er gyldne.

Anne