De nyeste opskrifter og tips




Lammekølle med Kartofler i Fad

Print Friendly and PDF
Hvis man ikke har lyst til lammeduft i hele huset 10 timer, kan man tilberede en på under tre timer, med et udmærket resultat. Læg kartofler i skiver, i et fad, under lammekøllen, der tilberedes på rist. Jeg serverede semi dried cherrytomater til, jeg kom dem bare med stilken på, med i ovnen, da jeg satte lammekøllen i, og gav dem ca 1 time.
  • 1 lammekølle (vægten jeg angiver, er på køller uden nøgleben)
  • olivenolie
  • 2-3 kviste rosmarin
  • 3-4 fed hvidløg
  • salt
Skræl kartoflerne og skær dem i skiver. Læg dem i et fad og sæt fadet under lammekølle, der steges på rist, i ovnen. Rids lammekøllen på begge leder, så fedtlaget bliver ternet. Gnid køllen med ca. 2 spsk olivenolie, stik den med så meget hvidløg, som muligt og drys den med salt og læg den på rist. Sæt risten i ovnen, med fadet med kartofler, nedenunder ved 225 grader i 20 minutter, og skru ned på 150 grader. Lad køllen stege videre 1½-2 timer, alt efter vægt, vejer køllen 2 kg (en meget stor lammekølle), skal den have 2 timer, er køllen mindre, skal den have 1½ til 1 time og 3 kvarter. Man kan mærke på køllen, hvornår den er mør. Lad køllen hvile 15-20 minutter, før udskæring.

Anne



Rose Glasur

Print Friendly and PDF
Valentines Day står for døren, og selvom jeg ikke går meget op i den, synes jeg ikke det er at overgøre det, at bage en romantisk kage, og evt. tilberede ens partners yndlingsmåltid. Man kan bage en hvilken som helst kage, man ønsker, jeg bagte kakaomuffins i springform. Man kan også lave glasur-roser på siderne, hvis man vil det, skal kagen smøres op med chokolade ganache (af enten mørk eller hvid chokolade) først. Dette for, at roserne kan hænge fast på siden.

Chokolade ganache:
  • 2½ dl piskefløde
  • 250 g chokolade (mørk eller hvid)
Hak chokoladen fint, kog fløden op, og hæld den over den hakkede chokolade. Vent et øjeblik og rør så rundt, til det bliver en homogen masse. I begyndelsn virker det umuligt, men efter lidt tid lykkes det. Sæt skålen med ganache i køleskabet, til den har den rette konsistens, som blødt smør. Smør kagen op med ganache, brug en paletkniv.

Man bruger sprøjtepose og stjernetylle, når man laver roser. Begynd i midten af rosen, kører tre gange rundt, og placerer den næste rose i passende afstand. Begynd i ydekanten af kagen og arbejd i cirkel ind mod midten, hvor man slutter med en rose. Laver man roser på siden, begynder man med det, laver to rækker, og placerer de øverste, i mellemrummet mellem de nederste.

Glasur:

Kan laves på forskellige måder:

Frosting med pateuriserede æggehvider
  • 2 bægre æggehvider
  • 250 g flormelis
  • evt. pastafarve
Pisk æggehvider og flormelis sammen, tilsæt evt. pastafarve. Denne frosting stivner, ligesom glasur.

Frosting med smør:
  • 75 g blødt smør
  • 250 g flormelis
  • evt. pastafarve
Pisk smør, flormelis og evt. pastafarve sammen. Denne frosting bliver ved at være blød.

Frosting med flødeost
  • ca 300 g flormelis
  • 50 g blødt smør
  • 125 g flødeost (naturel)
  • evt. pastafarve
Pisk alle ingredienser sammen. Denne frosting bliver ved at være blød.

Anne

Minestrone

Print Friendly and PDF
En dejlig italiensk suppe,uden bacon fungerer den også fint, altså en god vegetarisk variant. Den er dejligt mættende. Man kan dog servere brød, eller evt. ostemadder til, hvis der er meget sultne munde at mætte.
  • 1 løg
  • 2 gulerødder
  • 1 porre
  • 2-3 store kartofler eller 16-20 små
  • 200-250 g knoldselleri 
  • 1-2 persillerødder
  • 1-2 pastinak
  • 10-12 cherrytomater i halve- kan undværes
  • 1 1/4 l hønse- eller grøntsagsbouillon
  • oregano
  • 1-2 fed hvidløg
  • 1 chili
  • evt. 200 g bacon i tern
  • 1 dl suppehorn (ca 2 dl kogt)
  • vand og salt
  • Godt brød og evt. smør og ost
Pil og hak løget, julienneskær guleroden, snit porren og skær kartofler i tern (hvis de er små, så brug dem hele, eller skær dem midt over), skær persillerødder og pastinak i skiver, halver cherrytomaterne . Steg grøntsagerne i olie i en gryde. Tomater, hakket hvidløg og chili tilsættes sidst, lige inden væden hældes ved. Hæld bouillonen over og lad suppen simre for svag varme i ca. 15 minutter.

Sæt vand over til suppehorn og kog dem efter anvisning på emballagen.

Serveres med et godt brød, og er der meget sultne mennesker, så evt en ostemad.

Anne