De nyeste opskrifter og tips




Antiinflammatoriske Levnedsmidler

Print Friendly and PDF
Man har beskæftiget sig med anti-inlfammatorisk mad flere år i USA og England, men det er et forholdsvist nyt begreb i Danmark. Det lyder måske som om, man er syg, hvis man skal spise anti-inflammatorisk, det kan man egentlig også sige man er, hvis man spiser mange inflammatoriske madvarer. Det er, kort sagt, ikke sundt for hverken tarme, hjerne eller hjerte. Det kan give øget træthed, dårlig søvnkvalitet, øget vægt (særligt på maven), koncentrationsbesvær og dårlig fordøjelse. Man kan også sige sig selv, at har man et eller flere af de ovennævnte tilstande, kan det give konsekvenser på lang sigt. Man kan altså spise sig syg, men også spise sig til mindre risiko for blandt andet cancer, gigt, blodpropper og demens. Jeg har tidligere skrevet et indlæg om syre-base forhold i levnedsmidler
men her er en nemmere tilgang til at spise sig sund og fri for sygdomme, hvis man sørger for at spise så meget- og så mange som muligt af følgende helt almindelige levnedsmidler.
  • Bær, og altså ikke kun blåbær, men alle slags bær. Friske, eller frosne, og gerne i smoothies. Man skal bare være opmærksom på, at frosne bær skal varmebehandles, hvis man vil undgå at blive syg af bakterier.
  • Kirsebær
  • Tørret frugt, som rosiner, dadler og figner
  • Olivenolie
  • Ingefær
  • Gurkemeje
  • Hvidløg, og alle andre løg, herunder porrer og forårsløg
  • Nødder, særligt mandler (de er stort set også de eneste nødder, der er basiske)
  • Fede fisk, som makrel, laks og sild
  • Beder, ikke bare rødbeder, men også de bolchestribede og gule
  • Tomater
  • Peberfrugter, alle farver
  • Chili
  • Syrnede mælkeprodukter, gerne fedtfattige (det er kun de syrnede mælkeprodukter, der er basiske)
  • Sojabønner
  • Mørkegrønne grønsager, som broccoli, grønkål og spinat
  • Fuldkornsprodukter
  • Urtethe, f.eks fra Pukka
Og så er f.eks. kaffe, the, rødvin og spiritus som cognac og whisky til diskussion, da alle de ting er fermenterede og altså burde være sunde i en begrænset mængde.

Anne

Bøf med Cous Cous og Rødbedesalat

Print Friendly and PDF
Godt tilbehør til en klassisk bøf med bløde løg.
  • 4 gode bøffer
  • 6-8 løg
  • smør
  • 4 dl cous cous
  • 6-7 dl kogende vand
  • 3-4 rødbeder
  • 2-3 æbler
  • 1 dl rosiner
  • 2½ dl creme fraiche
  • 1 spsk sennep
  • 1 tsk sukker
Hæld kogende vand over cous cous, og lad den opsuge vandet. Tilsæt evt. mere, hvis vandet bliver suget hurtigt. Fra begyndelsen skal det stå 1-1½ cm over cous cous i skålen. Pil løgene, skær dem i tynde skiver og steg dem møre og let gyldne i smør, ved middel eller lidt under middel varme. Vend rundt i dem jævnligt. Lav rødbedsalat og steg bøfferne, se evt. her steg den perfekte bøf. Server bøfferne med cous cous og rødbedesalat.

Anne

Lammekølle med Kartofler i Fad

Print Friendly and PDF
Hvis man ikke har lyst til lammeduft i hele huset 10 timer, kan man tilberede en på under tre timer, med et udmærket resultat. Læg kartofler i skiver, i et fad, under lammekøllen, der tilberedes på rist. Jeg serverede semi dried cherrytomater til, jeg kom dem bare med stilken på, med i ovnen, da jeg satte lammekøllen i, og gav dem ca 1 time.
  • 1 lammekølle (vægten jeg angiver, er på køller uden nøgleben)
  • olivenolie
  • 2-3 kviste rosmarin
  • 3-4 fed hvidløg
  • salt
Skræl kartoflerne og skær dem i skiver. Læg dem i et fad og sæt fadet under lammekølle, der steges på rist, i ovnen. Rids lammekøllen på begge leder, så fedtlaget bliver ternet. Gnid køllen med ca. 2 spsk olivenolie, stik den med så meget hvidløg, som muligt og drys den med salt og læg den på rist. Sæt risten i ovnen, med fadet med kartofler, nedenunder ved 225 grader i 20 minutter, og skru ned på 150 grader. Lad køllen stege videre 1½-2 timer, alt efter vægt, vejer køllen 2 kg (en meget stor lammekølle), skal den have 2 timer, er køllen mindre, skal den have 1½ til 1 time og 3 kvarter. Man kan mærke på køllen, hvornår den er mør. Lad køllen hvile 15-20 minutter, før udskæring.

Anne