De nyeste opskrifter og tips




Drømmekage fra Brovst

Print Friendly and PDF
Drømmekage er en klassisk bradepandekage, men jeg har bagt den som muffins, så er de nemmere at have med i skole eller på arbejde f.eks. at dele ud. Der bliver 16 store muffins, eller en lille bradepande af denne portion. Den er nem at gange op. Man kan bage muffins, i stedet for alle traditionelle bradepandekager. De skal ikke have ret meget kortere tid i ovnen, end hvis kagen er i bradepande. Det handler mere om højden på kagen, end på flademålet, når det angår bagetider.
  • 4 æg
  • 300 g sukker
  • 250 g hvedemel
  • 3 tsk bagepulver
  • 2 tsk vanillesukker
  • 2 dl mælk
  • 50 g smør
Topping: 
  • 100 g smør
  • 150 g kokosmel
  • 230 g brun farin
  • ½ dl mælk
Pisk æg og sukker til en luftig masse. Bland mel, bagepulver og vanillesukker og kom det ned til æggemassen. Bland det nænsomt. Smelt smør og kom mælk ved, sørg for at blandingen har lillefingertemperatur, inden den kommes i dejen. Rør og kom dejen i en lille bradepande, eller fyld, som her muffinforme 2/3 op. Bages ved 200 grader i ca. 15-20 minutter, samlet. Når der er gåer 10-15 minutter, tager man kagen/erne ud og kommer topping på. Topping laves ved at smelte smør i en gryde og blande de øvrige ingredienser i. Bag kagen/erne yderligere 5 minutter ved 220 grader.

Anne


Pariserbøf

Print Friendly and PDF
En klassisk dansk ret, som oftest bliver serveret som frokost, men fungerer udmærket som aftensmad også. Den er virkelig børneegnet, for man kan komme de ting på, man selv har lyst til.
  • 4-8 stykker brød (f.eks. sandwichbrød)
  • 400-600 g hakket oksekød
  • salt peber
  • smør
  • syltede rødbeder
  • pickles
  • kapers
  • hakket løg
  • 1 stykke peberod (eller færdigrevet)
  • 4-8 æggeblommer (evt. pasteuriserede, der er 2 i hvert bæger)
Rist brødet på en brødrister, bland salt og peber i kødet og smør det på de ristede brødskiver. Steges med kødsiden nedad 4-5 minutter ved middel varme. Servers med pickles, hakkede rødbeder, hakkede løg, kapers, revet peberrod og æggeblomme. Stil alle ting på bordet, hver for sig, så kan man selv tage hvad man vil. Det er nok de færreste børn, som kan lide peberrod.

Anne

Pickles

Print Friendly and PDF
Det er ikke svært at lave pickles selv, og så kan man afstemme smagen efter ens egen smag. Derudover har du en af ingredienserne til lækker hjemmelavet remoulade. Dette er som jeg gjorde, man kan bruge alle slags grøntsager, efter smag. Der bliver ca ½ l af denne portion.
  • ½ blomkålshoved, skåret i små buketter
  • 2-3 gulerødder, skåret i tern
  • 1 løg
  • 2-3 syltede agurker
  • 1½ dl hvidvinseddike
  • 125 g sukker
  • 1-2 spsk karry
  • 1½-2 spsk dijon sennep
  • 1½-2 sød fransk sennep eller taffel sennep
  • Maizena, den til at drysse direkte i
  • salt
  • peber
  • evt. gurkemeje, hvis det skal være mere gult (jeg kom ikke gurkemeje i)
  • evt. ½-1 æble i tern
Kog blomkålsbuketter og gulerodstern i letsaltet vand 2-3 minutter. Lad grøntsagerne dryppe af i et dørslag. Kom eddike, sukker, karry, evt. gurkemeje, sennep, salt og peber i en gryde, lad det koge op. Sørg for at sennep røres grundigt ud, så der ikke er klumper, drys Maizena i lidt ad gangen, pisk og lad saucen koge op igen. Tilsæt Maizena på denne måde, til saucen har den rette konsistens. Hak løg og skær de syltede agurker i tern, kom grøntsager, løg og agurker i saucen og kom saucen på rengjorte, skoldede og eventuelt atamonskyllede glas. Man kan komme æble i tern i den portion pickles man serverer, det giver en frisk sød/syrlig smag.

Anne