All In One Breakfast

Eller en del af en brunch. Man kan komme mange flere ting i, det handler egentlig bare om, hvad man kan lide, og dele op i tilberedningstider. Jeg lavede 4 portionsstørrelser, men man kan selvfølge også sagtens lave én stor portion.

• 8-9 kartofler (gerne nye)
• ½ løg (hakket og sauteret mørt/blankt i olie på en pande)
• 1 fed hvidløg
• 2-3 skiver bacon
• 1-2 tomater
• 8 æg
• 150 g revet cheddar (eller anden ost)
• smør
• salt

Skrub kartoflerne, hvis de er nye, skræl dem, hvis de ikke er. Skær dem i  så tynde skiver som muligt og læg dem i de fire ramekiner, så de er knap halvt fyldt, drys med salt og læg et par små smørklatter over. Klip baconskiverne i stykker og fordel dem over kartoflerne, fordel løg, hvidløg og læg endnu et lag tynde skiver kartofler, salt og et par smørklatter. Dæk ramekinerne med stanniol, hvis de ikke har låg, og sæt dem i en 200 grader varm ovn, i ca. 30 minutter. Pisk æggene sammen med vand, riv ost og skær tomater i skiver. Fordel æggemassen i de 4 skåle, læg et lag tomatskiver på og dæk med revet ost. Sæt dem i ovnen i yderligere 8-10 minutter.

Anne

Regnbue Salat

I søndags lavede jeg denne salat, der er godt nok ikke blåt på tallerkenen, men blåbær ville have været noget mærkeligt i denne salat. Den er særdeles mættende, og man får protein fra edemame bønnerne. Vi fik ikke andet end salaten til aftensmad, og blev rigeligt mætte. Man kan naturligvis også servere salaten som tilbehør. Jeg serverede mandelmælks-dressing til, men den kan også serveres med en klassisk olie/eddike dressing.

• 1 rød peber
• 1 gul peber
• 12-16 cherrytomater
• 3-4 gulerødder
• 1 pakke ruccola
• ½-1 agurk
• ca. 1/4 rødkålshoved
• ca. 200 g edemame bønner
• evt. brøndkarse
• evt. rød skovsyre

Dressing.

• 3-4 spsk mandelsmør
• 2-3 spsk lime saft
• 1½ spsk tamari, eller soya (eller mængde efter smag) 
• 1 fed presset hvidløg
• ½ tsk presset eller finthakket ingefær
• 3-4 spsk mandelmælk

Skær alle grønsager i passende stykker, jeg brugte en veggie twister til gulerødderne, frosne edemame bønner, optøs som beskrevet på emballagen. Anret salaten i tallerkener, i portioner, eller i en stor salatskål. Bland alle ingredienser til dressing. Salaten holder fint i køleskab, men så skal man ikke hælde dressingen over, men servere den ved siden af.

Tip:
Brug resten af rødkålshovedet  til rødkålssalat eller klassisk rødkål (fryseegnet).

Anne

Syre-Base Ernæring

Vores krop er designet til at sørge for, vi har den rette værdi i syre-baseforholdet. Spiser man mad med for højt syreindhold, vil blodet i første omgang forsøge at opretholde neutral tilstand. Blod har en pH-værdi på lige godt 7, hvilket er en anelse basisk. Kan blodet ikke regulere alene, vil det f.eks. tage kalk fra knogler for at regulere. Langvarigt overvejende indtag af syreholdige madvarer og drikkevarer, vil gøre en syg. Der er risiko for, i første omgang overvægt, generelt ubehag, fordøjelsesbesvær, søvnbesvær, hovedpine og koncentrationsbesvær. I længden kan det forårsage allergier, hudproblemer, nedsat immunforsvar og dermed hyppig forkølelse og influenzalignende tilstand. Som sidste konsekvens, kan man blive alvorligt syg af diabetes, knogleskørhed eller cancer. Hvis vi er opmærksomme på vores krop, sender den faktisk en masse faresignaler ved oversyring. Jeg mener ikke alle tilfælde af cancer, knogleskørhed eller diabetes skyldes syreholdig kost. Men man har større chance for et langt, sygdomsfrit liv, hvis man tænker over hvad man spiser og drikker.

Syre-baseforholdet i mad, bliver ofte diskuteret. Jeg vil herunder opstille syre-baseholdige råvarer, i store træk. Det man, som minimum, skal stræbe efter i en daglig kost er, at den skal være neutral, det vil sige lige mange syre- og baseholdinge råvarer. Det sørger man nemt for, med mange grøntsager. Jo mere basisk man spiser, jo bedre. Der florer mange beretninger fra mennesker, som har spist sig raske fra blandt andet diabetes eller cancer, ved udelukkende at spise basisk. Frugt og grønt har et højt indhold af kalk, kalium, natrium, magnesium og mangan og har høj basisk værdi. Indholdet af blandt andet svovl, klor, kisel og fosfor afgør syreholdet/dannelsen i animalske råvarer. Syre-base forhold i mad, har intet med ascorbinsyre, eller oxalsyre at gøre. Frugt og Grøntsager der smager surt, er ikke ensbetydende med, at de opfører sig som syre, i vores fordøjelsessystem.

Basiske råvarer i grove træk:

• alle grøntsager, vil man spise absolut basisk, skal man undgå natskygge familien- kartofler, tomater og auberginer. Der er dog meget lidt syre i dem. Jeg ville meget nødigt undvære tomater og auberginer, til nød kartofler, men det ville heller ikke være nemt. 

Grøntsager med særlig høj baseværdi:

• hvidløg
• ingefær
• chili
• spinat
• tang og tangprodukter
• svampe
• fermenterede grøntsager
• koldpresset olivenolie, hørfrøolie og fiskeolie ('Jomfruolier' af disse, er de eneste olier, der ikke er syreholdige)
• urte the, the af rene urter fra f.eks. Pukka.

•  al frugt

Frugt med særlig høj baseværdi:

• bær, ikke kun blåbær (slet ikke dem man køber i Danmark, som langt oftest er importerede), men alle bær- jordbær, hindbær, stikkelsbær, solbær, ribs m.m. 
• rosiner
• tørrede dadler 
• tørrede figner 
• mandler

Syreholdige råvarer:

• alle animalske råvarer
• kød (kalv, okse, svin, lam)
• fjerkræ (og æg)
• fisk og skaldyr
• alle mejeriprodukter, undtagen de syrnede, ost er meget syreholdigt
• majsolie, vindruekerneolie, sosikkeolie, rapsolie
• margarine
• mel, korn (dermed alle brødtyper inklusiv knækbrød, pasta og havregryn)
• sodavand (og mineralvand), slik og kage
• the, kaffe, alkohol (vin, øl og spiritus)
• jordnødder og valnødder
• medicin

Der er en del mere eller mindre neutrale råvarer, jeg ikke nævner her. De er med til at gøre et måltid neutralt.

Med denne oversigt bør det være rimelig nemt, at sørge for syre-base balancen i et måltid, hvis man serverer grønt og frugt nok, får man et neutralt måltid. Man kan med fordel anvende nogle af de særligt baseholdige råvarer, så er man sikker.

Anne