De nyeste opskrifter og tips




Viser opslag sorteret efter relevans for forespørgsel chili. Sortér efter dato Vis alle opslag
Viser opslag sorteret efter relevans for forespørgsel chili. Sortér efter dato Vis alle opslag

Madplan med Samlet Indkøbsliste 8

Print Friendly and PDF
Madplan 8. Lad dig inspirere, byt om på dagene, eller brug den som den er. I de sidste to tilfælde er der samlet indkøbsliste. Det meste kan købes på en gang, hvis kød ikke  kan holde, kan man fryse det, og tage det op aftenen inden, og lade det tø op i køleskab, natten over. Begynd med at strege alt ud, på listen, man har i forvejen. Anne

Tirsdag: Boller i Karry med ris og grønne bønner
Onsdag: Frikadeller med kartofler og Gulerodssalat
Torsdag: Rejemadder
Fredag: Irish Stew
Lørdag: Cuvette (okse- eller kalve) med Ovnbagte Rodfrugter og bearnaise og ovnbagte kartofler
Søndag: Thai Style Forårsruller
Mandag: Thai Kokosmælk Karrysuppe

Frugt og Grønt:
2 kg kartofler
2 kg gulerødder (mindst)
4 persillerødder
4 rødbeder
1/4 knoldselleri
3 løg
5 æbler
1 strå citrongræs
8 kaffir lime blade (friske eller tørrede)
1 bakke bønnespirer
1 hvidløg (4-5 fed)
1-2 røde chili peber
1 pakke tørrede kinesiske svampe, eller 500 g blandede friske svampe
500 g skalotteløg
500 g grønne bønner (evt. frost)
1 citron
dild
timian
persille

Mejeri og Køl:
3 æg
2-3 dl mælk
smør
god ægte mayonnaise
god bearnaise (f.eks. fra Jensen)
evt. forårsrulledej eller alternativt filodej (hvis man ikke laver dej selv)

Kød, Fisk og Fjerkræ
1 kg hakket kalv og flæsk
500-700 g lammekød i tern (skær evt. en bov eller kølle i tern selv)
400-500 g frosne rejer
okse- eller kalvecuvette
500 g hakket oksekød
400 g kyllingeinderfilet

Kolonial:
2 dl mel
lidt sukker
salt
peber
karry
2 laurbærblade
basmati- eller jasminris
glasnudler
2 l smagsneutral olie
1 dl rosiner
lamme- eller grøntsagsbouillon
rød thai karry pasta (f.eks. fra Blue Dragon, eller Santa Maria)
fiskesauce
2 dåser kokosmælk
soyasauce (gerne lys)
chilisauce (sød eller stærk)

Andet:
Godt brød til rejemadder

Anne

Rispapirruller med Kylling og Grønt

Print Friendly and PDF
Denne ret var, mest af alt, et resultat af, hvad jeg havde i forvejen. Alligevel får I opskriften her. Kyllingen kan sagtens tilberedes dagen i forvejen, man kan også bruge en rest fra et andet måltid, da alle grøntsager kommes i rullerne rå, og det altså er kold mad.
  • 200-300 kyllingeinderfilet
  • sesamolie, eller majsolie til at stege i
  • salt
  • 2 spsk soya
  • 1 spsk fishsauce
  • 2 fed presset hvidløg
  • 2 tsk finthakket ingefær
  • 1-2 pakker rispapir
  • 2 gulerødder
  • 1 rød peber
  • 1/4 spidskålshoved
  • 3 forårsløg
  • 1-2 chili
  • evt. sød thai chilisauce og soya
Kyllingen kan sagtens tilberedes dagen i forvejen. Steg kyllingefileterne i olie på en pande, til de er gennemstegte og møre 15-20 minutter, ved mellem varme. Drys med salt. Når kyllingen er stegt skæres filterne i meget tynde skiver, kommes i en opbevaringsboks og vendes med soya, fishsauce, hvidløg og ingefær. Stil boksen i køleskab, hvis det var noget, før du tilberede resten. Skær alle grønsager i passende stykker og strimler og tilbered rispapiret efter anvisning på emballagen, det skal bare lægges enkeltvis i lunkent/varmt vand, til det er blødt. Læg lidt kylling og lidt af hver af grøntsagerne på midten af hvert stykke rispapir, fold siderne ind og rul sammen, som beskrevet på emballagen. Serveres evt. med sød chilisauce og soya.

Anne

Andebryst med Salat af Spidskål, Æble og Gulerod

Print Friendly and PDF
Begyndelsen på dette måltid var, at der var kartoffelgratin, fra aftenen før, tilovers. Men ikke nok til et måltid, så jeg valgte at bruge den som tilbehør, til andebryst og en spidskålssalat. I morgen vil jeg så lave en wokret og bruge resten af spidskålshovedet. Stop madspild. Andebryst er vældig velegnet at grille.
  • ½ spidskål (søg på spidskål, her på bloggen, hvis du vil se, hvad du ellers kan bruge spidskål til)
  • 2 æbler
  • 2 gulerødder
  • 3 spsk æbleeddike
  • 3 spsk honning
  • 1-2 tsk revet frisk ingefær
  • chiliflager, efter smag og temperament
Snit spidskålen fint, læg den eventuelt i iskoldt vand, så trækker den sprødhed. Skær gulerødder i passende stykker, og æblerne i både. Bland en dressing af æbleeddike, honning, ingefær og chili og vend den i salaten.

Anne

Madplan med Samlet Indkøbsliste 9

Print Friendly and PDF
Madplan 9. Lad dig inspirere, byt om på dagene eller brug den som den er. I de sidste to tilfælde er der samlet indkøbsliste. Bruger du den, så begynd med at strege alt det ud, du har i forvejen. Anne

Tirsdag: Tarteletter med Høns i Asparges (brug hønsebouillon i stedet for suppe)
Onsdag: Nem Wokret med Thai Salat
Torsdag: Bagles med Røget Laks og Flødeost bag evt. Bagles selv
Fredag: Spinat Lasagne
Lørdag: Farsbrød med Bacon, Gulerødder og Kartofler + lav Stegte Sild i Eddike , så benene kan blive bløde.
Søndag: Æggekage med Tomater, Ærter og Bacon
Mandag: Stegt Sild i Eddike med Varm Kartoffelsalat og Rødbedesalat

Frugt og Grønt:
1 bundt hvide asparges (evt. på glas eller dåse)
1 agurk
8-9 tomater
250 g champignon
1500 g kartofler
4 stk+500 g gulerødder
3-4 rødbeder
2-3 æbler
2 poser blandet skyllet salat (f.eks. fra Dole) samt gode ting til salt (f.eks. oliven, pinjekerner, feta og agurk)
hvidløg (1-2 fed)
6 løg
1 rødløg
limeblade (2 stk), friske eller tørrede
citrongræs (1/4)
1-2 røde chili
oregano (evt. tørret)
basilikum (evt. tørret)
persille
500 g frossen helbladet spinat (der er ingen grund til at bruge frisk spinat, hvis den skal opvarmes. Det er meget billiger, langt nemmere og lige så sundt at bruge frossen. Se evt. her blanchering)
400 g frosne ærter

Mejeri og Køl:
170 g smør
5 dl fløde
4-5 dl mælk
2 1/2 dl creme fraiche
10-12 æg
30 g gær, hvis man vil bage bagles selv
skæreost til at rive
400 g hytteost
philadelphia naturel
lasagneplader (evt. tørrede)

Kød, fisk og fjerkræ:
2 kyllingebryststykker
400 g kyllinge indefilet
800-1000 g hakket kalv og flæsk
8 sildefileter
8 skiver røget laks
3 pakker bacon i skiver

Kolonial:
600-700 g hvedemel (hvis man vil bage bagels selv, ellers kun 50 g)
rugmel (til at panere sildefileter i)
60 g sukker
2 dl havregryn
hønsebouillon
1-2 pakker gode tarteletter
1 dåse flåede tomater
1 dåse koncentreret tomatpuré
almindelig klar lagereddike
smagsneutral olie til at stege wokret og sild i
olivenolie
1 dåse kokosmælk
1 glas red thai curry (f.eks. fra Blue Dragon)
1-2 pakker nudler
1 dl rosiner
1 tsk sennep (dijon, taffel, eller hvad man er til)
1 laurbærblad
salt
peber
hele sorte peberkorn
evt. hvid peber
8 bagles (evt. frost, hvis man ikke bager dem selv)

Anne

Fermenterede Tomater

Print Friendly and PDF
Man kan fermentere alle grøntsager, fermentering er en konserveringsform hvor man danner gæring ved hjælp af mælkesyrebakterier. Disse gærede grøntsager er særligt sunde, se eventuelt her syre-base forhold i mad. Man kan bruge de fermenterede tomater i gryderetter, som tilbehør og i de sammenhænge man ellers ville bruge tomater.
  • 1 kg tomater, gerne cherrytomater- disse er fra egen have
  • 1 spsk salt, brug gerne godt salt f.eks flagesalt, pyramidesalt, salt fra Kalahariørkenen eller Himalaya
  • 3 fed hvidløg
  • evt. 1 chili
  • evt. et par stilke koriander
  • evt. 2 dl kogt vand
Skyl tomaterne og kom dem i et steriliseret patentglas, sammen med hvidløg og koriander. Kom salt ved og ryst grundigt. Stil glasset ved stuetemperatur, et mørkt sted. Det første døgns tid holder man øje med, hvor meget væde tomaterne afgiver. Afgiver de ikke nok, til at dække tomaterne helt, tilsættes der kogt afkølet vand, så tomaterne er helt dækket. Lad glasset stå 8-10 dage. I løbet af den tid, skal man åbne glasset, med jævne mellemrum for at lette trykket. Ellers kan man risikere glasset eksploderer. Begynd med at lukke luften ud, hver anden dag, herefter kan man begynde at fornemme, hvor ofte det er nødvendigt at gøre. Efter de 8-10 dag, sættes glasset i køleskabet, hvor det praktisk talt kan holde sig en evighed, i hvert fald et år.

Anne


 

Madplan med Samlet Indkøbsliste 7

Print Friendly and PDF
Så er det vinterferie for mange skolebørn, og der er en f.eks. eftermiddag med fastelavnsboller og varm chokolade, og en dag med æblekage til dessert. Brug madplanen til inspiration, byt om på dagene, eller brug den som den er. I sidste tilfælde, er der samlet indkøbsliste. Begynd med at strege alt ud du har. God ferie, arbejdslyst og velbekomme. Anne

Tirsdag: Torsk i Pakke
Onsdag: Krebinetter med Champignon
Torsdag: Wokret med Sorte Tigerrejer
Fredag: Pasta med Svampe
Lørdag: Indonesisk Ristaffel
Søndag: Suppe med Blomkål og Spidskål
Mandag: Blomkålsgratin

Fastelavnsboller med Varm Chokolade (jeg har skrevet marcipan på indkøbslisten, men se indlææget, man kan komme flere ting i fastelavnsbollerne)

Æblekage med Rasp og Flødeskum

Frugt og Grønt:
750 g champignon
2 citroner
2 broccolihoveder
3 peberfrugter i forskellige farver
3 gulerødder
3 røde chili
2 løg
4 blomkålshoveder
1 lille kinakål
1 spidskål
1 bakke bønnespirer
1 kg æbler
3-4 bananer

Mejeri og Køl:
250 g smør
750-1000 g frisk fettuccine (tilbehør til Krebinetter, hovedingrediens i pasta med svampe)
1/2 l piskefløde eller 1/4 piske og 1/4 madlavningsfløde
1 helt stykke parmesan eller grana
6 æg
1 l+3 1/2 dl mælk
25 g gær
1/4 l piskefløde til flødeskum

Kød, Fisk og Fjer:
4 torskefileter (en til hver, eller flere)
1 kg hakket kalv og flæsk
16 sorte tigerrejer (frost)
300 g kyllinge- indefilet

Kolonial:
450 g hvedemel
ca.300 g sukker
flormelis til glasur
evt. kagepynt (til fastelavnsbollerne)
evt. marcipan (til fastelavnsbollerne)
70-140 g mørk chokolade mindst 56-70% (til varm chokolade)
150 g kokosmel
150 g rasp, rugbrød eller tvebakker (til æblekagerasp)
2 spsk rasp eller en tvebak (til fars Indonesisk Ristaffel)
200 g rosiner
4-5 dl basmati- eller jasminris
1 pakke nudler
neutral olie (raps, majs, eller vindrukerne f.eks.)
ca. 1 spsk karry
1 hel muskatnød
hønse- eller grøntsagsbouillon
kulør
1 lille dåse ananas i stykker
1 pose saltede peanuts
ketjap benteng manis (soya)
små syltede løg (på glas)
syltet ingefær
mango chutney (stærk eller sød evt. begge dele)
1 pose bomboe nasi goreng (kan købes her)

Andet:
træspyd

Anne

Fermenteret Kål, Saurkraut eller Surkål

Print Friendly and PDF
Fermentering betyder at man gærer mad, særligt grøntsager, men fisk er også meget brugt i den sammenhæng, den mest kendte og afskyede er nok den svenske surstrømming. Fermentering betyder at man salter råvare, og opbevarer dem lufttæt, og der på denne måde opstår en mælkesyregæring, der ændrer, i dette tilfælde, kålens struktur og smag. Man kan bruge fermenteret hvidkål som tilbehør, og som der sure/salte- i stedet for f.eks. syltede agurker eller asier. Råvarer der er gæret på denne måde er særligt sunde og basiske- se evt. her syre-base forhold i mad
  • ½ hvidkål eller 1 spidskål
  • evt. chiliflager, 1 hel chili eller både og, som jeg har gjort
  • 1 spsk salt/kg kål, altså ca. ½ i dette tilfælde. Brug godt salt, f.eks. flagesalt, pyramidesalt, salt fra Kalahariørkenen, Himalaya eller andet af de mange gourmetsaltprodukter, der er på markedet.
Snit kålen meget fint, gerne i foodprocessor. Læg den snittede kål i en skål af plastik eller keramik, ikke af metal. Kom salt ved og ælt, ligesom man ville ælte en dej. På den måde får man væden ud af kålen og den føles efterhånden mere slatten. Lad stå en god time, så der kommer mere væde ud og kom kålen på steriliserede glas, pres den godt sammen og sørg for den er helt dækket af væden. Læg kålen under pres, så det er sikret, at kålen er under vand. Det kan man eventuelt gøre ved at sætte et mindre, også steriliseret glas oveni. Lad kålen stå ved stuetemperatur, gerne mørkt, i 8-10 dage, men man skal lukke luft ud af glasset, med jævne mellemrum, ellers kan man risikere glasset eksploderer. Begynd med at lukke luft ud, hver anden dag, så kan man fornemme hvor ofte det er nødvendigt, herefter. *. Luk glasset med kål, helt lufttæt og sæt kålen i køleskabet. Her kan den i princippet holde sig i evigheder, i hvert fald et års tid.
* Der kan blive drevet rigtig meget saft ud af kålen, når den hviler ved stuetemperatur, så sæt eventuelt glasset i en skål eller på en tallerken, og hold øje med det ikke svømmer over.

Anne

Basislager

Print Friendly and PDF
Basislager
Det er en fordel at have et basislager, så man ikke skal huske at købe alt, hver gang man handler. Og så er det nemmere at lave et improviseret måltid:

Basis krydderier:

Basilikum (frisk og/eller tørret)
Chili (frisk og/eller tørret)
Esdragon (frisk og/eller tørret)
Hvidløg (frisk)
Kanel (stødt og hel)
Karry
Koriander (stødt tørret)
Laurbærblade
Merian (frisk og/eller tørret)
Muskatnød
Oregano (frisk og/eller tørret)
Paprika
Peber
Salt
Salvie (tørret)
Spidskommen (stødt tørret)
Timian (frisk og/eller tørret)

Kolonialvarer:
Bouillon (grøntsags- kan bruges til alt og/eller hønse-, okse- fiskebouillon)
Eddike (balsamico, lagereddike og gerne andre)
Hvedemel (og gerne flere slags mel, hvis man bruger det)
Maizena (gerne den til at drysse direkte)
Majs på dåse
Olivenolie
Pasta (spaghetti, fettucine, penne, skruer m.m.)
Rasp
Ris, bulgur, cous cous og evt. bønner og linser
Smagsneutral olie (se olier og eddiker 'Teknikker/How to')
Sennep (gerne flere slags- taffel, dijon og grovkornet)
Smør
Soya sauce
Sukker (gerne flere slags, almindeligt hvidt sukker, rørsukker o.s.v.)
Tomatpuré (koncentreret)
Tomater (flåede)

Derudover:
Løg
Hvidløg
Æg
Ost (almindelig mellemlageret, eller hvad man er til, hel mozarella, hel parmesan, hvis man bruger disse)
Hvis man har fryser med plads, så frosne grøntsager- majs, ærter, bønner, broccolibuketter, rosenkål o.s.v.). Det kan også være en økonomisk fordel at købe kød i større portioner, pakke om og fryse ned i mindre portioner.

Anne

Hummus

Print Friendly and PDF
Det er nemt at lave sin egen hummus, især hvis man bruger kikærter på dåse. Hummus er et must til pitabrød med falafler, men er også rigtig godt at smøre på ristet brød, som dip til friske grøntsager i stave, eller som salatdressing.
  • 1 dåse eller ca. 100 g kikærter
  • 1-2 fed hvidløg
  • 4-5 tsk tahin (kan købes hos grønthandlere med arabiske specialiteter, eller i helsekostforretninger)
  • 5-6 spsk olivenolie
  • saften af 1/2 letpresset citron
  • 1 tsk stødt spidskommen
  • 1 tsk stødt koriander
  • 1/2-1 chili
  • 1-2 tsk salt
Bruger man kikærter fra dåse, skyller man dem og kommer dem i blender eller kødhakkemaskine med resten af ingredienserne. Man kan også bruge en stavblender, eller 'go old school' og bruge morter. Bruge man tørrede kikærter, lægges de i blød i koldt vand, mindst 12 timer, koges 3 kvarter til 1 time i letsaltet vand og køler ned inden man blender dem.

Anne

Tonno e Fagioli (Tun og Bønner)

Print Friendly and PDF
Det kan næsten ikke blive nemmere. Retten har den fordel, at man kan have ingredienserne på lager, og lynhurtigt lave en gæstefrokost, en forret eller et let aftensmåltid. Retten er særdelses velgent som antipesto.
  • 2 dåser cannellini bønner
  • 3 dåser tun 
  • 1 rødløg
  • en god håndfuld hakket persille
  • Chili, hakket (kan undlafes) 
  • ½-1 dl olivenolie
  • godt salt, f.eks. pyramide salt fra Maldon, Himalaya salt, eller salt fra Kalahari ørkenen
  • friskkværnet peber
  • godt brød
Åben dåserne og bland tun og bønner med hakket rødløg, hakket persille, salt, peber og olivenolie. Serveres med godt brød til.

Anne

Konfekt (Lav Selv Marcipan)

Print Friendly and PDF
Her på falderebet fik vi lavet konfekt. Dels fordi vi er mest til marcipanbrød-agtig konfekt, og særligt fordi, vi har en teenager, som har haft mononukleose, kom vi ikke nogle ting i, andet end marcipan og nougat. Man kan ælte rigtig meget forskelligt ind i marcipanen f.eks. alkohol, likører, eller essenser. Findelt tørret frugt, eller chili er også populært. Det handler om hvad man kan lide. Snitterne er farvet med pastafarve, købes hos bl.a. Specialkøbmanden,  der har jeg også købt kandiserede rosenblade, kandiserede violer (ægte violblade) guld- og sølv støv (flager).

Man laver konfekt af den mængde marcipan man ønsker. Billedet er et udvalg, af de ting, som blev lavet.. Der blev 30 overtrukne og lige så mange snitter ud af denne mængde. Jeg har andre år brugt dyr 70% eller 80% chokolade, men det fungerer ikke til overtræk. Chokoladeknapper fra Tom's fejler sjældent for mig. Man kan selv lave marcipan. Det er faktisk supernemt, men det kan være svært at få en konsistens, så børn kan forme mus, krokodiller, snemænd, eller hvad de finder på. Hjemmelavet marcipan, smager ikke voldsomt meget anderledes, end købt, så det er ikke nødvendigt at lave marcipanen selv. Opskriften er herunder, der bliver ca. 300 g marcipan af denne mængde.
  • 200 g mandler (man kan smutte dem, eller lade skallen blive på. Hvis man ikke smutter dem, bliver marcipanen mørk)
  • 60-80 g sukker (alt efter, hvor sød man ønsker marcipanen)
  • 1 dl vand
Smut evt. mandlerne og blend dem. Det er nemt at smutte mandler, hvis man kommer dem i en skål med vand, der dækker, sætter dem i microvnen, 1 minut ad gangen, til man kan se, skallen er løsnet. Kog sukker og vand op og lad det koge ca. 5 minutter, til det begynder at tykne og blive sirup. Hæld siruppen i blenderne, mens den stadig kører, ved høj hastighed. Så har man ca. 300 g hjemmelavet marcipan. Man kan sagtens lave mere, men lav det af flere omgange. Så hvis man vil ende med 800-900 g marcipan, er det en ret tidskrævende proces.

  • 800 g marcipan (2 store pakker)
  • 200 g blød nougat (1 pakke, man bruger slet ikke det hele, men jeg ved ikke om de fås i mindre pakker)
  • rød pastafarve
  • grøn pastafarve
  • kandiserede rosenblade
  • kandiserede violblade
  • guldstøv
  • sølvstøv
  • 1 pose mørk overtrækschokolade
De sidste 6 ting kan købes hos Specialkøbmanden

Skær 6 tynde skiver af den ene pakke marcipan, det overskydende deles i to, og den ene del æltes med rød pastafarve, den anden med grøn. Tril de røde og grønne til tynde pølser, som mases forsigtig flade.

De løsnes fra bordet ved, at man kører en kniv fladt ned under dem. Man kan også rulle marcipanen ud mellem to stykker plastik, en frysepose, der er klippet op. Læg hver farvede på en af de rå marcipanskiver, en anden marcipanskive lægges over.

Skær kanterne rene, skær kun ganske lidt af, skær ned langs midten, på langs og skæres på skrå til snitter, som på billedet. Læg nougat mellem de sidste to, og gør på samme måde. Den anden pakke marcipan, samt alle rester, både farvede rester og nougat formes til små buttede stykker, som dyppes i chokolade, og pyntes med det samme, så chokoladen ikke stivner.

Chokolade smeltes ved at smelte den ene halvdel over vandbad, eller i mikroovn, den må max blive 47-48 grader og røre den anden hakkede halvdel i. Denne metode sikrer, at chokoladen ikke bliver for varm.

Anne

Madplan med Samlet Indkøbsliste 5

Print Friendly and PDF
Der er to gange fisk på den nemme måde, to vegetaretter, den ene en suppe, samt tre dage med kød. Lad dig inspirere, brug dele af den, byt om på dage, eller brug den som den er. I de sidste to tilfælde er der en samlet indkøbsliste, man kan købe det meste på en gang, begynd med at strege det ud, du allerede har. Køber man alt kødet på en gang, skal det ompakkes (i frysposer f.eks.) og fryses samme dag. Tages op dagen før det skal bruges, og lægges i køleskab til optøning. Anne

Tirsdag:  Crab Cakes Med Mangosalat
Onsdag: Kartoffelsuppe med godt brød til
Torsdag: Pasta Salat Frutti di Mare (alt godt fra havet- direkte oversat havets frugt)
Fredag: Pasta med Spinat og Blåskimmelost
Lørdag: Meat Loaf med grøn salat og  til (køb gode ting til salaten, f.eks. ristede pinjekerner, oliven, resten af fetaen og eller parmesanen fra pastasalaten) de ting er ikke på indkøbsliste, da det er et spørgsmål om smag.
Søndag: Pandekager med Kødfyld med grøn salat til, se evt. ovenover på ting til salaten
Mandag: Chi Yuns Grønne Bønner

Samlet indkøbsliste:

Frugt og Grønt:
1 kg kartofler
1 (1/4) knoldselleri
5-6 gulerødder
evt. 2 porrer
3-4 stilke bladselleri
9-10 løg
2-3 peberfrugter i forskellige farver til pastasalat+1 rød og 1 grøn til meat loaf
1 bakke cherrytomater 8 til mangosalat, resten til pastasalat
1-2 forårsløg
1 rød chili
1 bakke babymajs
hvidløg
2-4 poser blandet salat f.eks. den skyllede, klar til brug fra Dole. Til to dage
1 (1/2) lime
1 mangofrugt
timian (evt. tørret)
oregano (evt. tørret)
persille
400-500 g frosne bønner
400 g frossen helbladet spinat (der er ingen grund til at bruge frisk spinat, hvis den skal opvarmes. Det er meget billigere, langt nemmere og lige så sundt at bruge frossen. Se evt. her blanchering)

Mejeri og Køl:
9 æg
1/2 l piske- eller madlavningsfløde
smør (til at stege i)
3 dl mælk
400-500 g frisk pasta (f.eks. fettuccine eller lignende)
parmesan (hel)
evt. feta (den cremede gode i karton fra f.eks. Puck)
150 g blåskimmelost, f.eks. gorgonzola
skæreost (til at rive)

Kød, Fisk og Fjer:
1 lille pose rejer (evt. rejer i lage)
1500 g hakket oksekød (tre pakker)
250 g hakket svinekød

Kolonial:
hvedemel (ca. 130 g)
rasp (2-5 spsk)
jasmin- eller basmatiris
olivenolie
raps eller majsolie
balsamico eddike
grøntsags- eller hønsebouillon
laurbærblade
ahornsirup
500 g pasta (sløjfer, penne, skruer eller lignende)
1 glas grillede artiskokhjerter
1 flaske tomatpuré (f.eks. fra Beauvais)
1 dåse koncentreret tomatpuré
soyasauce (1 dl)
2 dåser tun i olie eller vand
1 dåse muslinger
2 dåser godt krabbekød

Andet:
evt. rødvin til meat loaf, altså til farsen
evt. godt brød (bag evt. baguette selv, så skal man bruge mere mel, samt gær og PLANLÆGNING, det er ikke besværligt, men tager tid, med hævning.

Anne

Glaserede Æbler

Print Friendly and PDF
Eller karameliserede æbler. Der er ikke den julebod i Tyskland, jeg ikke har set dem i. Jeg kom desuden en anelse rød pastafarve i karamelmassen, for æblerne var ikke særligt røde.
  • 6 røde æbler (eller et andet passende antal)
  • 500 g sukker
  • 1½ dl vand
  • 1 tsk eddike
  • evt. rød pastafarve
  • kokosmel
  • træpinde (jeg brugte nogle blomsterpinde)
Vask æblerne og puds dem blanke. Stik træpind i dem. Smelt sukker, vand og eddike til karamel i lille gryde, tilsæt eventuelt pastafarve . Gryden skal være, så lille som muligt, så karamelmassen står så højt i gryde, at æblerne kan dyppes helt ned. Vend æblerne i karamellen, vend dem i kokosmel, hvis det ønskes, eller stil dem på et fad, drysset med kokosmel, så de ikke hænger fast. 

Man kan røre kokosmel ud kararmellen, tilsætte chili, kanel eller kardemomme.

Anne

Rød Pesto

Print Friendly and PDF

Pesto af soltørrede tomater, her serveret med skruer.
  • 1 glas soltørrede tomater
  • 50 g pinjekerner
  • 50 gram frisk parmesan
  • 1 chili
  • 2 fed hvidløg
  • evt mere olivenolie
Blend alle ingredienser, tomaterne kommes i blendere i egen olie, og mere olie tilsættes, hvis der er behov for det.

Anne

Madplan med Samlet Indkøbsliste 6

Print Friendly and PDF
Madplan 6 er overvejende vegetarisk, men med gode retter. Fredag er der en ordentlig omgang sauce til spaghetti bolognese, så er der til 4-5 prtioner og nemme maddage i fryseren. Lad dig inspirere, byt om på dage, eller brug den som den er. I sidste tilfælde er der samlet indkøbsliste, og du begynder med at strege alt ud, du har i forvejen. God arbejdslyst og velbekomme. Anne

Tirsdag: Omelet med Parmesan, Spinat og Cherrytomater
Onsdag: Piratens Pølsegryde
Torsdag: Zuppa di Cipolle (løgsuppe) med hvidløgsflutes på italiensk
Fredag: Spaghetti Bolognese (en stor portion sauce, så der også er til flere dage i fryseren)
Lørdag: Risotto med Svampe
Søndag: Løgtærte
Mandag: Tunmousse

Frugt og Grønt:
200-300 frisk spinat (jeg skriver, at der ikke er grund til at bruge frisk spinat, hvis den skal opvarmes. Så er det meget billigere, meget nemmere og lige så sundt at bruge frossen. Men i omeletten, er spinaten ikke rigtig opvarmet)
1 bakke cherrytomater
4-5 zittauerløg (almindelige)
3-4 rødløg (eller 3-4 flere almindelige)
500 g skalotteløg (til løgsuppe+2 til risotto)
8 fed hvidløg
3 gulerødder
1 porre eller 2 bdt forårsløg
2 røde chili
400 g blandede svampe (se opskrift til risotto)
persille
brøndkarse
2 citroner
400 g frosne ærter

Mejeri og Køl:
10 æg
1-2 hel parmesan (alt efter hvor vild man er med det)
350 g smør
1/4 l piskefløde eller madlavningsfløde
2 dl creme fraiche 38%
1 dl 18% eller den man plejer at bruge (evt. 3 dl og ikke noget 38%)
100 g revet ost (evt. bare den skæreost, man plejer at bruge)

Kød, Fisk og Fjer:
400 g cocktailpølser (eller wienerpølser i mindre stykker)
1 kg hakket oksekød

Kolonial:
3 dåser flåede tomater (med mindre man vil flå selv, så 4-5 store tomater)
2 dåser koncentreret tomatpuré
1 l tomatjuice (med mindre man vil lave den selv, så er det yderligere 10 store tomater)
2 1/2 dl hvedemel
2 1/2 dl grahamsmel
evt. 1 dl hvede- eller perlespelt (til løgsuppen)
olivenolie
smagsneutral olie (majs-, raps- eller solsikkeolie f.eks.)
500 g god spaghetti
4 dl basmati- eller jasminris
4-6 dl risottoris
2 dåser tun i olie eller vand
hønse- eller grøntsagsbouillon
oregano

Andet:
evt. 5 dl hvidvin (2 til løgsuppen, 3 til risotto, kan undværes i begge tilfælde)
2x godt brød/baguette (til hvidløgsflutes og til tunmousse)

Anne

Antiinflammatoriske Levnedsmidler

Print Friendly and PDF
Man har beskæftiget sig med anti-inlfammatorisk mad flere år i USA og England, men det er et forholdsvist nyt begreb i Danmark. Det lyder måske som om, man er syg, hvis man skal spise anti-inflammatorisk, det kan man egentlig også sige man er, hvis man spiser mange inflammatoriske madvarer. Det er, kort sagt, ikke sundt for hverken tarme, hjerne eller hjerte. Det kan give øget træthed, dårlig søvnkvalitet, øget vægt (særligt på maven), koncentrationsbesvær og dårlig fordøjelse. Man kan også sige sig selv, at har man et eller flere af de ovennævnte tilstande, kan det give konsekvenser på lang sigt. Man kan altså spise sig syg, men også spise sig til mindre risiko for blandt andet cancer, gigt, blodpropper og demens. Jeg har tidligere skrevet et indlæg om syre-base forhold i levnedsmidler
men her er en nemmere tilgang til at spise sig sund og fri for sygdomme, hvis man sørger for at spise så meget- og så mange som muligt af følgende helt almindelige levnedsmidler.
  • Bær, og altså ikke kun blåbær, men alle slags bær. Friske, eller frosne, og gerne i smoothies. Man skal bare være opmærksom på, at frosne bær skal varmebehandles, hvis man vil undgå at blive syg af bakterier.
  • Kirsebær
  • Tørret frugt, som rosiner, dadler og figner
  • Olivenolie
  • Ingefær
  • Gurkemeje
  • Hvidløg, og alle andre løg, herunder porrer og forårsløg
  • Nødder, særligt mandler (de er stort set også de eneste nødder, der er basiske)
  • Fede fisk, som makrel, laks og sild
  • Beder, ikke bare rødbeder, men også de bolchestribede og gule
  • Tomater
  • Peberfrugter, alle farver
  • Chili
  • Syrnede mælkeprodukter, gerne fedtfattige (det er kun de syrnede mælkeprodukter, der er basiske)
  • Sojabønner
  • Mørkegrønne grønsager, som broccoli, grønkål og spinat
  • Fuldkornsprodukter
  • Urtethe, f.eks fra Pukka
Og så er f.eks. kaffe, the, rødvin og spiritus som cognac og whisky til diskussion, da alle de ting er fermenterede og altså burde være sunde i en begrænset mængde.

Anne

Kyllingebryst i Tomat/Flødesauce

Print Friendly and PDF
Retten kan serveres med ris, som her, kartofler eller pasta, hvis man hellere vil det. Det kan selvfølgelig også laves andet tilbehør end broccoli.
  • 4 kyllingebrystfileter
  • 250-500 g champignon
  • 1 bundt broccoli
Fra basislager:
  • 1 løg
  • 1 dåse flåede tomater
  • 1 dl fløde
  • 1 dåse koncentreret tomatpuré
  • 4 dl basmati- eller jasminris
  • 1-2 tsk paprika
  • salt
  • evt. tørret chili
  • smør til at stege i
Steg kyllingebrystfileterne i smør med paprika, ca. 10 minutter på hver side. Sæt ris over med dobbelt så meget vand (8 dl) og kog dem 20 minutter i letsaltet vand. Rens champignonerne og skær dem i kvarte. Hak løg, rens broccoli og skær den i mindre buketter. Tag kylling af panden, og steg champignonerne gyldne, ved over middel varme. Tilsæt hakket løg og steg med, til det er mørt/blankt. Kom flåede tomater, fløde og koncentreret tomatpuré ved. Kog broccoli ca. 6 minutter og servér.

Anne

Baba Ganouch

Print Friendly and PDF
Baba ganouch er en mellemøstlig auberginemos/dip. Den egner sig rigtig godt som tilbehør til mellemøstlige retter, og som dip til brød eller grøntsagsstænger. Der er lutter gode råvarer i denne dip, og det er sjældent jeg kan spise en hel aubergine, men det kan jeg, når det handler om baba ganouch.
  • 1-2 auberginer
  • 2 fed hvidløg
  • 1-1½ dl olivenolie
  • 1 spsk tahin
  • stødt spidskommen
  • stødt koriander
  • evt 1 chili
  • citronsaft
Skær auberginerne i skiver, drys dem med salt, og stabl dem, så de få salt på begge sider. Når saltet er smeltet og der er løbet brun/lilla saft fra aubergine-skiverne, tørres de med køkkenrulle og sauteres (ved middel temperatur) møre i olivenolie på en pande. Lad aubergine-skiverne køle ned til stuetemperatur og blend med de øvrige ingredienser. Kom olivenolie ved, lidt ad gangen, til mosen har den ønskede konsistens.

Anne

K-vitamin

Print Friendly and PDF
Findes:
K-vitamin findes naturligt i selleri, spinat, persille, broccoli, rosenkål, grønkål, kikærter, soyabønner, brune bønner og hvide bønner. K-vitamin er vigtigt for leveren og medvirker til koagulation. K-vitamin er fedtopløseligt og man kan derfor få overdosis af det. Det vil dog ikke ske ved indtagelse af fødevarer. Desuden danner man selv K-vitamin i tarmen, det gør nyfødte ikke.

Se dette indlæg, for eventuelle toksiske effekter ved for stort indtag.

Er vigtigt for:
Blodets evne til at koagulere. Gravide kvinder skal spise mange grove grøntsager og gerne bønner og linser, samt gerne tage et kosttilskud af K2. Nyfødte børn har ofte mangel på K-vitamin, og det kan medføre hjerneblødning hos nyfødte. Der er kun lidt K-vitamin i modermælk, derfor skal brystbørn også have K-vitaminer. Læger skal nok sørge for at informere om begge dele i forbindelse med graviditet.

Symptomer på mangel:
Blødninger og manglende vitalitet. Eftersom man danner K-vitamin i tarmen, er et kosttilskud, under normale omstændigheder, unødvendigt.
Ovnbagte Rodfrugter (hvis der er selleri i)
Æble/Selleri Salat
Rødspætter med Små Grøntsager
Klassisk Suppe med Kødboller og Melboller
Kartoffelsuppe
Spinat, Smørdampet og Flødestuvet
Rødspættefileter med Spinat og Champignon
Omelet med Parmesan, Spinat og Cherrytomater
Pasta med Spinat og Blåskimmelost
Spejlæg med Spinat, Skinke og Råstegte Kartofler
Spinatlasagne
Wokret
Lynstegt And i Østerssauce
Grøntsagstærte med Broccoli (eller med rosenkål)
Chili con Carne (eller sin carne- uden kød)
Gryderet med Hvide Kidneybønner og Bacon
Falafler
Hummus

Anne

Spaghetti Bolognese

Print Friendly and PDF
En gammel klassisk spagettisauce, lav en stor portion som her, og frys ned i portioner. Så er der nem mad til flere andre dage. Der findes flere slags spaghetti kødsauce (eller sugo). Spaghetti bolognese, som her, spaghetti med kødboller og spaghetti al ragu. Ligesom denne opskrift er min version, er opskriften der er linket til, også min version af spaghetti al ragu, det betyder spaghetti med kødsauce, og der ikke meget væde. Og så er der selvfølgelig de helt klassiske med med tomatsauce.  Traditionelt bruger man en væsentlig mindre mængde sauce i Italien, end man typisk gør i Danmark, og man blander den portion pasta, der er kogt sammen med saucen, inden severing. Vil man servere et måltid på ægte italiensk vis, vil denne ret oftest være en primo.
  • 1 kg hakket oksekød (2 pakker)
  • 3 gulerødder
  • 10store friske flåede tomater- se evt. her, det smager meget bedre, en dem på dåse.
  • 1 porre, eller 2 bundter forårsløg, hvis man ikke har andet at bruge porrer til
  • 1 liter tomatjuice (lav den evt. selv, det er nemt. Se 'Teknikker/Howto'-tomat juice)
Fra basislager:
  • 3 dåser flåede tomater (Flå og hak dem evt. selv, i det tilfælde ca. 10 store tomater)
  • 1 stor dåse koncentreret tomatpuré
  • 2 løg
  • 3 fed hakket hvidløg
  • 3 spsk oregano
  • 2 røde chili
  • Salt og peber
  • 500 g spaghetti (eller 150 g/person)
En almindelig mellemlageret ost (eller hvad man er til) eller en hel parmesan.

Skræl gulerødderne og riv dem, rens porren eller forårsløgene og skær dem i tynde skiver, pil og hak løgene og hvidløgene. Flå eventuelt tomater. Hak chilierne, det er en smagssag om man vil have kerner med, de er det stærkeste. Herhjemme er de altid med.

Brun kødet i en stor gryde, kom grøntsagerne ved og steg lidt videre. Kom flåede tomater, tomatpuré og tomatjuice ved. Kom oregano, salt og peber ved og lad saucen simre i 30-40 minutter ved lav varme.

Serveres med friskkogt spaghetti og frisk revet ost eller hel frisk revet parmesan.

Dette er en rigtig stor portion, jeg fryser ned i portioner, 4 suppeskefulde til en portion (eller en suppeskefuld/person) Så er der nem mad til yderligere 3-4 gange.

Anne