De nyeste opskrifter og tips




B3 Vitamin (Niacin)

Print Friendly and PDF


B3 Vitamin:
Findes som niacin i animalske kilder fra fisk og fjerkræ samt i fra vegetabilske kilde fra kål, korn og kartofler. Spiser man fisk, kylling, fuldkornsbrød, kål og kartofler, burde et kosttilskud ikke være nødvendigt.

Se dette indlæg, for eventuelle toksiske effekter ved for stort indtag.

Er uundværligt for:
Centralnervesystemet, huden og energiproduktionen

Symptomer ved mangel:
Generel svækkelse (manglende energi), uren hud, eksem, diarre, søvnbesvær, hovedpine eller migræne.

Eksempler på retter med særligt højt B3 Vitamin indhold:

Stuvet spiskål
Suppe med blomkål og spidskål
Maskeret blomkål
Blomkålsgratin
Indonesisk ristaffel
Stuvet grønkål
Rødkålssalat
Rødkål (klassisk)
Karrykål

Klik for emne 'Fisk'
Klik for emne 'Kylling'

Anne


B2-Vitamin (Riboflavin)

Print Friendly and PDF
B2-vitamin:
Findes som riboflavin i animalske fødevarer som makrel, torskerogn, kød, indmad, æg, mælk og ost. Samt i vegetabilske fødevarer som spinat, grønkål, broccoli, mandler, bælgfrugter, brød og gryn. B2-vitamin er vandopløseligt og man kan derfor ikke få overdosis. Drastiske kosttilskud bør dog altid aftales med en læge. B2-vitamin ødelægges ved lyspåvirkning.

Se dette indlæg, for eventuelle toksiske effekter ved for stort indtag.

Er nødvendigt for:
Forbrænding af de energigivende stoffer. Desuden har det indflydelse på slimhinder og hud.

Symptomer ved mangel:
Sår ved mundvigene og næsen, blodskudte øjne og abnorm lysfølsomhed. Man får også tendens til spaltede negle og eksem. Det giver vækststandsning hos børn.

Spiser man en normal kost, med brød og kød, samt nogle af de de andre levnedsmidler jævnligt, får man dækket sit B2-vitamin behov.

Anne

Kylling med Mandler og Rosiner og Æbler i Römertopf

Print Friendly and PDF
En nem Römertopf ret, hvor man bare kommer alle ingredienser i stegesoen og så passer den sig selv. Nemmere kan det næsten ikke blive.
  • 1 kylling, eller udskæringer med ben.
  • 500 g små kartofler
  • 1 net skalotteløg
  • 1 god håndfuld mandler
  • 1 god håndfuld rosiner
  • 1 laurbærblad
  • 2 kviste timian
  • 1 stjerneanis
  • 3 dl hønse- eller grøntsagsbouillon
  • evt. salt (bouillon er ofte meget salt)
Læg Römertof'en i blød i koldt vand, i mindst 10 minutter. Rens kartoflerne, hvis der er jord eller øjne, men lad skrællen blive på. Pil skalotteløgene og læg alle ingredienser i Römertopf'en (tøm den for vand inden). Stil den i en kold ovn og sæt ovnen på 200 grader. giv retten 1 1/2 time. Parter kyllingen, hvis den er hel- se evt. her.

Anne

Langtidsstegt Lammekølle (10 timer langtidsstegt) og en på 3 timer

Print Friendly and PDF
Hvis man gerne vil have mørt lammekød, à la kebab, kan man langtidsstege sin lammekølle ved lav temperatur. Og her handler det virkelig om langtidsstegning- 5-6 timer ved 130 grader. Hvis man tilbereder ved 100 grader i 10 timer, er resultatet garanteret, men så kan planlægningen blive svær, så kan man evt. sætte køllen i ovnen natten over, og varme kødet, når det skal spises. Med planlægning, kan man opnå et virkelig godt resultat. Kødet skal kunne 'skæres' ud med skaftet af en ske. Nederst her i indlægget, er en opskrift på en lammekølle, der kun tager ca. 3 timer i alt, den bliver også meget lækker, og er nemmere at få ind i planlægningen. På billedet er det den på 5-6 timer, den fik 4 timer og tre kvarter og jeg serverede den med tabouleh og tzaziki
  • 1 lammekølle
  • 2 løg
  • 2 gulerødder
  • 6 fed hvidløg
  • nogle kviste rosmarin
  • nogle kviste timian
  • 2 dl rødvin
  • salt og peber
Stik lammekøllen med 2 hvidløgsfed skåret i mindre stykker. Stik ved at skære så vandret ind i kødet som muligt. Gnid kødet med salt og peber og pak køllen ind i bagepapir, først den på den ene led, og dernæst på den anden, så den er pakket godt ind. Læg den ene gulerod skåret i mindre stykker med i pakken, sammen med det ene løg, rosmarin og timian kviste. Læg den anden gulerod og det andet løg i en bradepande, og kom rødvinen ved. Læg den indpakkede lammekølle i bradepanden og sæt den i en 130 grader varm ovn i 5-6 timer. Eller, læg lammekølle i bradepanden på et leje af grøntsagerne, så den ikke har kontakt med bradepanden, dæk hele bradepanden med stanniol,  og sæt den i ovnen,  10 timer ved 100 grader. Køllen skal være 80 grader varm, før man tager den ud. Har man stegetermometer i er det nemt, men det er også nemt at mærke på kødet, hvornår det har den rette konsistens. Man kan sagtens bruge andre temperaturindstillinger og flere timer, f.eks. 70-80 grader og 13-15 timer. Oprindelig har man hverken haft termostat eller termometer.

Hvis man har en Römertopf (stegeso) eller en gryde, der er egnet til ovn (det handler om håndtagene, de skal være af stål) kan man med fordel tilberede køllen i en af dem. I det tilfælde skal man ikke pakke køllen ind, og man skal lægge alt andet med ned i stegesoen. og husk, at stegesoen også skal ligge i vand 1/2 times tid inden.

Vil man ikke bruge så lang tid, med lameduft i hele huset, eller kan man ikke få det til at passe tidsmæssigt, kan man også få et udmærket resultat på meget mindre tid.

  • 1 lammekølle (vægten jeg angiver, er på køller uden nøgleben)
  • olivenolie
  • 2-3 kviste rosmarin
  • 3-4 fed hvidløg
  • salt
Rids lammekøllen på begge leder, så fedtlaget bliver ternet. Gnid køllen med ca. 2 spsk olivenolie, stik den med så meget hvidløg, som muligt, og læg overskydende fed under lammekøllen. Læg den i en bradepande, gerne en mindre end den til ovnen. Drys den med godt salt og læg rosmarinkviste ved. Sæt bradepanden i en 225 grader varm ovn i 20 minutter. Hæld 1-1½ dl vand i bunden, så bunden er dækket, men vandet ikke står op om lammekøllen, og skru ned på 150 grader. Lad køllen stege videre 1½-2 timer, alt efter vægt, vejer køllen 2 kg (en meget stor lamekølle), skal have 2 timer, er køllen mindre, skal den have 1½ til 1 time og 3 kvarter. Man kan mærke på køllen, hvis den er mør. Lad køllen hvile 15-20 minutter, før udskæring.


Anne

Gianduja (Italiensk Nougatis)

Print Friendly and PDF
Der er flere måder at lave gianduja på. Når man som jeg, ikke har en ismaskine, er parfait altid den skudsikre løsning. Det vil sige en flødeis, som ikke behøver omrøring. Isen er cremet og lækker, med en god smag af nougat, og så er den supernem at lave. Pyntes eventuelt med ægte kandiserede violer, kan købes her. Gianduja, kan servers som dolce, hvis man vil lave et måltid på ægte italiensk vis.
  • 3 bægre pasteuriserede æggeblommer
  • 5-6 spsk sukker
  • 3/4 l fløde
  • 150-200 g nougat
Pisk æggeblommer og sukker til en æggesnaps, til sukkeret er helt opløst og æggesnapsen er let og luftig. Smelt nougat i mikroovn eller over vandbad, pisk fløde til skum og kom flødeskummet op i æggesnapsen, ikke omvendt, så bliver råcremen flydende. Bland nougat i, når den er afkølet, men ikke stivnet igen. fyld ismassen i en egnet form og stil den i fryseren, gerne til dagen efter. Tag den op af fryseren 10-15 minutter før den skal serveres.

Anne

Salsa til Nachos

Print Friendly and PDF
Man kan købe god salsa til nachos, men det er også nemt at lave den selv, og så kan man lave den så stærk eller mild, som man ønsker.
  • 2 tomater
  • 1 grøn peberfrugt
  • 2-3 fed hvidløg
  • 1-3 røde eller grønne chili (med eller uden kerner, alt efter hvor hot man ønsker salsaen)
  • 4 spsk olivenolie
  • 1 spsk eddike
  • salt
  • lidt sukker
Skær et kryds i toppen af tomaterne, halver peberfrugterne og fjern kerner og hinder. Læg både tomater og peberfrugter (med skindsiden opad) på en bageplade, sammen med chili og hvidløg (med skallen på), pensl med olie og grill dem i ovnen, til de er mørke og skindet løsner sig, ca. 10 minutter. Lad grøntsagerne køle ned, så de er håndterbare, og pil skind og skal af dem alle. Blend sammen med olivenolie, eddike, salt og sukker. Salsaen må gerne være lidt chunky, så den skal ikke blendes for grundigt.

Serveres med nachos, der har været i ovnen med revet cheddar over, til osten er smeltet. Server guacamole, samt evt. kyllingestykker, stegt på panden, som tilbehør.

Anne

Club Sandwich Inspireret Kyllingesalat

Print Friendly and PDF
Karrydressing og bacon gør denne mad club sandwichagtig. Velegnet til frokostbord.
  • 200 g kylling, (lår, bryst, eller kylling man har til overs)
  • evt. 1 laurbærblad
  • evt. 2 stilke timian
  • 1 pakke bacon i skiver
  • 2-3 spsk mayonnaise
  • 1- 1 1/2 dl creme fraiche, græsk yoghurt eller lignende
  • 1-2 tsk karry
  • 1 tsk dijon sennep
  • rugbrød
  • salat
  • karse
Hvis man ikke bruger kylling man har til overs, koges kyllingen i letsaltet vand, med et laurbærblad og nogle kviste timian. Bryststykker uden ben, koges 1/2 time. Lår, eller bryststykker med ben koges 1 time. Bing vandet i kog, og skru ned, så det kun lige akkurat koger. Steg baconskiverne gyldne på en tør pande, og læg skiverne på en tallerken med køkkenrulle på, så fedtet blive suget og baconen bliver sprød. Rør mayonnaise med karry og dijon sennep, og rør creme fraiche, eller græsk yoghurt i. Skyl salatbladene, og server kyllingesalaten på rugbrød, med et salatblad under, og bacon og karse på toppen.

Anne

Dolce Latte (Sød Mælk)

Print Friendly and PDF
En lækker cremet karamel, som kan bruges til desserter, smøres på brød, eller til andet man har lyst til. Og så er det supernemt at lave.

  • 1 dåse kondenseret mælk
Sæt dåsen i en gryde dækket med vand. Læg eventuelt en karklud i bunden af gryden, dåsen larmer meget, når den koger. Bring vandet i kog og skru ned, så det stadig er i kog, men ikke bulderkoger. Kog i 3 1/2 time under låg, men check alligevel indimellem, om der skal mere vand ved. Dåsen skal hele tiden være dækket af vand. Køles ned i gryden, den tages bare af blusset, hvis man vil have en blød karamel. Hvis man vil have konsistensen mere fast, tager man dåsen op, og køler ned. Åbnes først, når den er kølet helt ned, kommes på et glas og kan opbevares i køleskab op til 10 dage. Så længe holder den nu sjældent.

Anne

Salat med Butterbeans, Cherrytomater og Chili

Print Friendly and PDF

En salat som egner sig som tilbehør til stort set alt.
  • 2 dåser butterbeans (Forhandles af Urtekram bl.a.) eller, 2 dl tørrede butterbeans
  • 1 bakke cherrytomater
  • 1 chili
  • 1 bundt hakket persille
  • olivenolie
  • saften af en halv citron
  • salt
Hvis man bruger bønner på dåse, er de både udblødt og kogt. Hvis man bruger tørrede, lægges de i blød i koldt vand, mindst 12 timer, og koges i frisk, letsaltet vand i 1 time og 1 kvarter. Skyl cherrytomaterne og skær dem i skiver. Skyl og hak persillen og chili'en og bland det med bønner, tomater og bland det hele med en dressing blandet af olivenolie, citronsaft og salt.

Anne

Rugbrød med Spinat, Røget Sild Radiser og Æg

Print Friendly and PDF
En god frokostanretning, som er nem at lave.
  • 1 røget makrel eller 2 røgede sild
  • 1 pose spinat
  • 1 bundt radiser
  • 1-2 hakkede rødløg
  • 2 dl creme fraiche, græsk yoghurt eller andet syrnet mælkeprodukt
  • 1 bundt dild
  • 1 bundt purløg
  • salt
  • 4-8 æg
  • rugbrød bag selv via linket, det kræver planlægning, eller køb godt rugbrød
  • smør
Skyl spinaten grundigt og slyng den fri for vand. Kog æggene smilende. Hvis æggene lægges i koldt vand og man tager tid, fra vandet koger 5-6 minutter. Pil makrel eller sild for skind og ben. Rør creme fraiche med hakket purløg, hakket dild og salt. Skær radiser i skiver og hak rødløg. Anret på rugbrød med smør på tallerkener, eller server så man selv kan smøre.

Anne

Mulligatawny Suppe

Print Friendly and PDF
En god klassisk indisk suppe, som englænderne har adopteret. Den er forholdsvis billig og nem at lave, jeg har engang lavet den til 30 lærere, i december, hvor vi var nogen, der blev udvalgt til at forkæle de andre- heldig tjans, men suppen vakte stor glæde og varmede.
  • 400 g kyllingefilet
  • 2 løg
  • 1-2 æbler (alt efter størrelse)
  • 1-2 gulerødder (alt efter størrelse)
  • 400 g cherrytomater
  • 1-2 fed hvidløg
  • 1 dl basmatiris
  • 1 spsk god stærk karry (f.eks. Tikka Masala, eller en rød curry paste)
  • 7 dl hønsebouillon
  • 1 dåse kokosmælk
  • smagsneutral  olie (til at stege i)
Pil og hak løgene og steg dem i en gryde i lidt olie, til de er møre/blanke, tilsæt karry. Skær æbler og gulerødder i små tern og skær kyllingefileterne i små stykker. Hak hvidløg og kom det hele i gryden, sammen med cherrytomater, ris og  hønsebouillon. Lad suppen småsimre i 15-20 minutter, tilsæt kokosmælk inden servering og bring suppen på kogepunktet. Serveres med naan brød.

Anne

Pasta med Blåmuslinger og Safranflødesauce

Print Friendly and PDF
En god pastaret, med en fin smag af safran. Når man har med blåmuslinger at gøre, er der to regler man skal følge. Skyl muslingerne under vand, bank de muslinger, som er åbne, let mod vasken, eller bordpladen. Kassér dem, hvis de ikke lukker sig. Når man har dampet muslingerne, kasserer man de muslinger, som ikke har åbnet sig. Man kan også lave denne ret med muslinger fra dåse. Hvis man vil servere et måltid på ægte italiensk vis, er denne ret en primo, hvilket altid vil være gældende med pasta.
  • 1 pakke friske blåmuslinger, der er 1,5 kg i, men det meste af vægten er skal. (Eller 1-2 dåser)
  • 400-500 g frisk pasta
  • 1 rød peber
  • 2 gulerødder
  • 1 courgette (squash, eller zucchini- kan de også hedde)
  • 1-2 fed hvidløg
  • olivenolie (til at stege i)
  • 1/4 l piskefløde (eller madlavningsfløde)
  • 2 dl hvidvin
  • salt
  • nogle støvdragere safran (man kan også bruge stødt safran)
  • parmesan til at rive over retten
Når man har sikret sig at kassere de muslinger, der ikke lever, kommes muslingerne i hvidvin i en gryde, damp dem til de har åbnet sig. Det tager kun et par minutter. Gem hvidvinen, de har dampet i. Nu kasseres de muslinger, der ikke har åbnet sig. Sæt vand over til pasta, og kog pastaen efter anvisning på emballagen. Imens skæres alle grøntsager julienne, d.v.s. i 'tændstikstynde' stave. Sauter grøntsagerne i olie på en pande, et par minutter, kom fløde, hvidvin, salt og safran ved. Servér pastaen med saucen, muslingerne og parmesan til at rive over.

Anne

Ossobuco

Print Friendly and PDF
En rigtig klassisk italiensk ret, som er velegnet som gæstemad. Det skal ikke være et for stort selskab, da det kan være svært at få plads til skank-stykkerne. Traditionelt serverer man ofte risotto til denne ret, men den egner sig også rigtig godt til kogte ris, evt. rør evt, lidt safran i, når de er færdigkogt, eller med kartoffelmos. med halve bagte kartofler, grøn salat, og eller brød, og æble-selleri salat er specielt god til den. Ofte serveres der også gremolata til, det er bare finthakket persille, blandet med revet citronskal og presset hvidløg. Ossobuco kan tilberedes i Römertopf (husk at lægge den i blød, mindst 10 minutter i koldt vand, altså Römertopfen ikke skanken), i marmaid (lergryde), eller i en almindelig gryde, der kan tåle ovnvarme.  Vil man servere et måltid på ægte italiensk vis, er denne ret en secondo. Retten er fryseegnet, men det er bedre at fryse de overskydende skankstykker, inden man laver retten. Så har man til en anden god gang, hvis man har købt en stor portion. Jeg købte en kasse med 9, og eftersom vi kun er to, frøs jeg de 6 største, i poser med to i hver.
  • 4-8 skiver kalve- eller okseskank (der er stor forskel på størrelserne af skankstykkerne)
  • 2-3 gulerødder
  • 1 porrre (altenativt forårsløg)
  • 1/4 knoldselleri
  • evt. 5-6 frisk, flåede tomater i både
Fra basislager:
  • 1 løg
  • olivenolie
  • 2-3 fed hvidløg
  • oregano
  • salt
  • peber
Ikke fra basislager:
  • evt.  1-2 dl vin (rød eller hvid)
  • samt ingredienser til hvad man vil servere til
Skær ridser rundt i kanten, hvis man ikke vil have, at skankstykkerne, folder sig og bliver til 'skåle'. Vend dem i mel og brun dem i olivenolie, på en pande. De skal have et par minutter på hver side, ved god varme.. Læg dem i Römertopf, Marmaid eller gryde. Skræl gulerødderne og skær både dem og porren i skiver. Hak løg og hvidløg og skær det skrællede stykke selleri i små tern. Svits alle grøntsagerne i olie på panden, tilsæt oregano, salt, peber, flåede tomater samt evt. hvid- eller rødvin. Kom saucen over skankstykkerne, og sørg for, den kommer godt ned omkring de nederste, evt ved at ryste gryden, læg låg på. Hvis man ikke har låg til sin lergryde, kan man lægge stanniol og.evt. en skål til holde på det, hvis man bruger varmluft. Sæt Römertopf, Marmaid, eller gryden i en kold ovn og indstil på 200 grader. Efter 2-2 1/2 time er retten færdig, mærk efter om kødet er mørt. Serveres med ønsket tilbehør.

Anne

Jordskokkesuppe med Æble og Jordskokkechips

Print Friendly and PDF
God mættende suppe. Egnet som forret eller hovedret. Kan serveres med brød, hvis man ikke kan blive mæt af suppe.
  • 750 g jordskokker
  • 1 æble
  • 1 l hønse- eller grøntsagsbouillon
  • olie
  • purløg
  • salt og peber
  • evt. lidt fløde
evt. et godt brød eller baguette

Skræl 1/3 af jordskokkerne, skær dem i papirtynde skiver (f.eks. med et mandolinjern, eller i en foodprocessor med rive/skære tilbehør.) Læg skiverne i iskoldt vand, i mindst en time. Skift vandet jævnligt. Dette for at udvande stivelsen, så bliver chips ens i farven og sprøde.

Skræl resten af jordskokkerne og skær dem i små tern. Fjern kernehus fra æblet og skær også det i små tern. Steg jordskokker og æble i lidt olie i ca. 5 minutter, hæld bouillon ved, bring i kog og lad suppen koge ved svag varme med låg på ca. 15 minutter.

Tag jordskokkeskiverne op af vandet og dup dem tørre i et viskestykke. Ryst dem i en pose med 1 spsk olie og læg dem på en bageplade i et lag. Sættes i en 200 grader varm ovn til de er gyldne, ca 15-20 minutter. Drys med salt.

Eller frituresteg skiverne lidt ad gangen i olie i en gryde til de er gyldne. Tag dem op og læg dem på fedtsugende papir (køkkenrulle f.eks). Drys med salt. Bliv sådan ved, til alle skiverne er stegt.
 Blend suppen, brug evt. en stavblender eller purér de kogte jordskokker, æble og bouillon, gennem en fin sigte. Varm den færdige suppe igennem, tilsæt evt. en spsk fløde, for at runde smagen af. Serveres med jordskokke chips, klippet purløg og evt. brød.

Anne

Mexicansk Inspireret Agurkesalsa

Print Friendly and PDF
En mexikansk inspireret agurkesauce, som er god til alle mexikanske retter. Jeg serverer den altid til chili con carnechili sin carne og taco dinner.
  • ½ liter creme fraiche
  • 1 agurk
  • 2 tsk stødt spidskommen
  • 2 tsk stødt koriander (krydderi)
  • 1 fed knust hvidløg (eller flere, efter smag)
  • salt, efter smag
Rør creme fraiche med spidskommen, koriander, presset hvidløg, salt og peber. Skræl agurken og halver den. Skrab kernerne ud. Skær de to halve i skiver og kom dem i creme fraiche'en.

Anne

Grøn Creme Fraiche Dressing med Krydderurter

Print Friendly and PDF

Grøn creme fraiche sauce: Også et must til fondue, kan bruges i mange andre sammmenhænge, det er den sauce, der er bagest på tallerkenen.
  • 2 1/2 dl creme fraiche (eller mere, hvis man er mange)
  • 1 lille potte dild
  • 1 lille potte purløg
  • 1 lille bundt eller potte persille
  • 1 tsk salt
Skyl og hak krydderurterne fint, rør dem i creme fraichen sammen med salt.

Anne

Rød Creme Fraiche Dressing med Tomatpuré og Tabasco

Print Friendly and PDF
Rød creme fraiche sauce: God som dip til chips, især almindelige saltede eller 'Bugles'. Udover det, er den et must til vores families version af fondue. Den samme dressing bruger jeg til kold torsk med creme fraiche dressing.
  • 2 1/2 dl creme fraiche (eller mere, hvis man er mange)
  • 5 spsk Tomatpuré, ikke ketchup (f.eks. Beauvais)
  • nogle dråber Tabsco
Rør tomat puré og creme fraiche sammen til det får en god lyserød farve, tilsæt Tabasco.

Anne

Unghane med Urter i Römertopf

Print Friendly and PDF
Man kan også sagtens bruge en almindelig kylling, og har man ikke en Römertopf, kan man bruge en gryde, hvis håndtagene kan tåle ovn. Det er en nem ret, som passer sig selv lang tid, inden man skal spise.

  • 1 unghane, eller almindelig kylling
  • 2-3 gulerødder
  • 1-2 persillerødder
  • 1-2 pastinak
  • 500 g små kartofler (f.eks. nemkartofler med skræl)
  • 1/4 rodselleri
  • timian, frisk eller tørret
  • oregano, frisk eller tørret
  • 1 laurbærblad
  • hel peberrod til at rive over, evt. til hver portion, hvis ikke alle kan lide det
  • 1/2 l hønsebouillon (efter anvisning på emballagen)
  • Man kan sagten købe en pose blandede rodfrugter, og bruge dem der er i stedet
  • salt (pas på, mange bouilloner er meget salte)
  • peber
Læg Römertopfen i blød i mindst 10 minutter. Skræl rodfrugterne (undtagen kartoflerne) og skær dem i passende stykker/skiver. Tøm Römertopfen for vand og læg unghanen i, sammen med alle andre ingredienser. Sæt låget på, og placer den i en kold ovn og skru op på 200 grader. Giv den 1 1/2- 2 timer. Parter kyllingen, se evt. her.

Anne

Gryderet med Hvide Kidneybønner og Bacon

Print Friendly and PDF
 
En rigtig god simreret, den er også hurtig at tilberede, bortset fra, at bønnerne skal ligge i blød i mindst 12 timer, og når det hele er i gryden, skal det have en time.
  • 400 gram hel bacon (et lille stykke)
  • 400 g tørrede hvid kidneybønner
  • 1 løg
  • tørret, eller frisk timian
  • 1-2 fed hvidløg
  • 1-2 røde chili
  • 2-3 dl hvidvin
  • 9-10 dl vand
  • hønse eller grøntsagsbouillon (efter anvisning på emballagen)
Læg bønnerne i blød i i koldt vand, mindst 12 timer. Skær bacon i lidt tykke skiver, og skær hver skive i to eller 3 stykker. Steg bacon i en gryde uden fedtstof, der smelter rigeligt fra. Hak løg og hvidløg og steg med til løget er mørt/blankt. Skær chili i tynde skiver, eller hak dem og kom dem i gryden sammen med timian. Hæld vandet fra bønnerne og kom dem i gryden sammen med vand, bouillon og hvidvin. Skru ned, så retten bare simrer og giv den en time. Tilsæt, hvis nødvendigt, mere vin/vand undervejs.

Anne

Falafler

Print Friendly and PDF
Hjemmelavede falafler smager himmelsk, især når man som jeg, nærmest har levet af dem på et års rundrejse i Israel i 1986. Et pitabrød med falafel, hummus og grøntsager kostede kun 1 shekel (dengang 7 kr.). Har man en blender, stavblender eller en kødhakkemaskine er det supernemt, ellers kan man på 'old school' vis bruge morter. Når man laver falafler, kan man ikke bruge kikærter på dåse, de er både udblødt og kogt. Til falafler skal de kun være udblødt. Der bliver ca. 20 af denne portion, det er kun ca. halvdelen af portionen, der er på billedet. De er formet med en spiseske og har størrelse ca. som en stor blomme.
  • 4 dl tørrede kikærter
  • 2 æg
  • 1 stort bundt persille
  • 4-5 tsk tahin (kan købes hos grønthandlere med arabiske specialiter, eller i helskostforretninger)
  • 3-4 fed hvidløg (efter smag)
  • 1 løg
  • 1-2 tsk stødt koriander
  • 1-2 tsk stødt spidskommen
  • evt. 1 tsk stødt almindelig kommen
  • saften af 1/2 citron
  • 1 tsk bagepulver
  • 1-2 tsk salt
  • smagsneutral olie (til at friturestege i)
Læg kikærterne i blød i koldt vand i mindst 12 timer. Hæld vandet fra, skyl kikærterne og lad dem dryppe godt af i et dørslag. Check dem grundigt for sten, så man ikke får ødelagt sin blender eller kødhakkemaskine. Kom alle ingredienser i blenderen, evt. ad et par gange, stavblender eller morter kan også bruges. Form massen til runde kugler, med en ske og en håndflade og steg dem i olie i en gryde, til de er gyldne. De kan også steges på en pande, som frikadeller. Serveres med pitabrød, salat, grøntsager og hummus.

Anne