De nyeste opskrifter og tips




Pebermyntepastiller

Print Friendly and PDF
Supernemt juleslik, hvis man kan skaffe pebermynteolie. Man kan få Dr Øtkers i velassorterede supermarkeder, ellers kan man få det på velassorterede apoteker, eller Matas. De kan holde 4-5 dage i køleskab.
  • 1 bæger pasteuriserede æggehvider
  • ca. 1 pakke flormelis (500 g)
  • 2 tsk pebermynteolie
  • 1 pose m&m's (eller det antal, der skal til)
  • 50-60 g rigtig god chokolade, i stedet for m&m's
Kom æggehvide i en skål, og tilsæt flormelis, ad nogle gange. Sammen med første portion tilsættes pebermynteolie. Rør grundigt i massen, den skal blive rigtig sej, og nærmest tør. Tril kugler i passende størrelser og giv dem et tryk, så de bliver flade. Kom en m&m på hver, eller et dryp god smeltet chokolade.

Anne

Salat af æble, rødbede, linser og feta

Print Friendly and PDF
En god, fyldig, mættende vintersalat. Den egner sig som tilbehør til alt. Oksekød, svinekød, fisk eller fjerkræsretter.
  • 3 æbler
  • 1 rødbede
  • 1 dl tørrede linser (jeg brugte grønne, men man kan bruge alle farver)
  • 1 håndfuld groft hakket persille
  • god feta, eller gedeost, hvis man er mere til det
  • 3 spsk olie
  • 1 spsk citronsaft eller appelsinsaft
Kog linserne 45 minutter, eller efter anvisning på emballagen, hæld vandet fra og lad dem afkøle. Skræl rødbeden og bliv ved med at skrælle med en tyndskræller, så man får rødbedespåner. Skær æblet i smalle både, bland en dressing af olie og citron- eller appelsinsaft og vend æbler, rødbede, linser, persille og feta i dressingen.

Anne

Vanillesmåkager med Mandler (vanillekransedej)

Print Friendly and PDF
Jeg lavede dej til vanillekranse i går aftes, og havde store forventninger til selve produktionen af kransene i dag. For et halvt års tid siden, købte jeg en gammeldags kødhakkemaskine med håndsving, i Aldi. Da jeg pakkede pakken op så jeg, at de skiver, man f.eks. laver vanillekranse med, ikke var i pakken. Jeg ville ikke returnere den, for det var den sidste de havde. Jeg købte en skiveting fra OBH, men der må også have manglet andet i pakken, for den skrue, der skal køre dejen frem, kører frem og tilbage vandret, og tager slet ikke fat. Dejen skulle ikke gå til spilde, så det blev til vanillesmåkager i stedet.
  • 250 g hvedemel
  • 125 g sukker
  • 1 stang vanille
  • 200 g smør
  • 1 æggeblomme
  • ca. 100 g finthakkede mandler
Skrab kornene ud af vanillestangen og skil dem, ved at gnide dem rundt med en kniv, i 1 spsk sukker. Bland mel, sukker og vanille, skær smør i mindre stykker og smuldr det rundt i melblandingen. Tilsæt æggeblomme og de finthakkede mandler. lad dejen hvile i køleskab, mindst en time, gerne natten over, og kør den i gennem kødhakkeren med stjerneskive i. Skær de lange stænger i passende størrelse til kranse, form vanillekranse og sæt dem på en plade med bagepapir. Bages ved 200 grader, 6-8 minutter. Hold øje, så de ikke bliver brændt.

Anne

Risengrød (i gryde, høkasse, mikoovn eller Römertopf)

Print Friendly and PDF
Der burde ikke være nogen ben i at lave risengrød. Jeg er ikke specielt heldig hver gang, måske fordi jeg ikke bryder mig om det, men det gør resten af familien. Her er fire metoder, en på traditionel vis i gryde, en i mikroovn, en i Römertopf samt den gamle høkassemetode. De er alle fire lykkedes for mig. Den i Römertopf er skudsikker, så den bruger jeg altid.
  • 1,5 l mælk (efter eget valg, mange vil mene, at sødmælk er et must)
  • 3 dl grødris
  • salt (tilsættes efter kogning, og tag fra til risalamande inden, hvis det skal laves)
  • evt. 2 dl vand, hvis man tilbereder i gryde
  • sukker
  • stødt kanel
  • smør
Gryde:
Kom risene i kogende vand, og kog dem 2 minutter. Hæld mælken ved, bring i kog og skru ned på laveste blus og læg låg på. Kog risengrøden 35-45 minutter, eller til den har grødkonsistens.

'Høkasse':
Alternativt kan man, når mælken er i kog, tage gryden og sætte risengrøden i sengen, godt pakket ind i dyner. Det kræver at man begynder processes om morgenen og grøden står til aftensmad tid. Jeg er blevet gjort opmærksom på denne side http://www.risengroed-opskrift.dk/risengrod-i-sengen. Der advares om at tilberede risengrød efter høkasse-metoden, da der er risiko for udvikling af bacilus aurerus. Der er sat link til miljø og fødevarestyrelsen i artiklen, men siden findes ikke, og jeg kan ikke, umiddelbart, finde officielle kilder, der advarer mod denne metode. Det må være op til den enkelte, jeg laver altid risengrød i Römertopf, den fungerer altid, og Römertopf'en er supernem at rengøre efter.

Römertopf: Jeg laver altid risengrød i Römertopf, og den bliver rigtig god. Cremet og lækker, og bedst af alt, den kommer ikke til at smage af brændt mælk. Husk at lade Römertopf'en stå med vand i, mindst 15 minutter, så den suger fugt, og ikke revner i ovnen. Kom ris og mælk i,  sæt den i en kold ovn og indstil ovnen på 130 grader. Efter ca. 2 1/2 time, er grøden færdig, det kan være den skal have 15-20 minutter længere. Man skal røre i grøden ca. hver 1/2 time, og det er nemt at mærke, når konsistensen er rigtig. De første gange man rører, lader det ikke til, der er sket noget som helst, men det kommer. Kom salt i når grøden er færdig.

Mikroovn:
Her bruger man ikke vand. Kom ris og mælk i en mikroovnsegnet skål, gerne af glas. Den skal kunne rumme 4 liter. Dæk skålen løst med mikrovnsegnet film, og kog grøden 10 minutter. Tag skålen ud og rør rundt i grøden. Fortsæt kogning i mikroovn yderligere 10 minutter og rør rundt. Giv grøden 5 minutter mere og lad den hvile 5 minutter inden servering. Kom salt i, når grøden er kogt. Serveres med kanelsukker, smørklat, og med saftevand eller nisseøl til.

Anne

Belgiske Vafler

Print Friendly and PDF
Hjemmelavede belgiske vafler er et godt alternativ til æbleskiver, dem kan man godt få for mange af i denne søde juletid. Der bliver ca. 6-7 vafler af denne portion. De kan naturligvis også spises på alle andre tider af året.
  • 90 g mel/1 1/2 dl
  • 2 1/2 dl creme fraiche 18%
  • 3/4 tsk bagepulver
  • 2 æg delt i blomme og hvide
  • smør til stegning
  • syltetøj og sukker
Tænd vaffeljernet. Pisk mel, bagepulver, creme fraiche og æggeblommer til en klumpfri dej. Pisk æggehviderne stive og vend dem i dejen. Kom smør på vaffeljernet, og når det er smeltet ca. 2 spsk vaffeldej. Bag til vaflen er gylden, 2-3 minutter. Serveres med syltetøj og sukker.

Anne

Muffins med banan og daim

Print Friendly and PDF
Min sædvanlige muffinsdej, i en ny variant. De er klæge på grund af bananen, knasende på grund af Daim og lækre. Der bliver ca. 12 stk af denne portion, alt efter hvilken størrelse forme man bruger.
  • 325 g hvedemel
  • 100 g sukker
  • 1 tsk natron
  • 1/2 tsk salt
  • 1 1/2 dl smagsneutral olie
  • 1 dl kærnemælk
  • 2 æg
  • 1 moset banan
  • 3 hakket Daim (altså to fra en pakke+en af de to, der er i en pakke)
Bland dejen af hvedemel, sukker, natron, salt, olie, kærnemælk og æg. Bland moset banan og hakket Daim i, kom i muffinforme og bag ved 175 grader 20-25 minutter.

Anne

Pocheret torsk

Print Friendly and PDF
Hvis man pocherer fisk, bliver det ikke tørt, som man risikerer, hvis man over-tilbereder.
  • 500 g torskefilet
  • salt
  • 2 laurbærblade
  • 3-4 peberkorn
Bring vand op at koge i en stor gryde, så torskefileterne ikke ligger oven på hinanden. Skyl fileterne i koldt vand. Når vandet koger, lægger man torskestykkerne i, og tager med det samme, gryden væk fra blusset. Lad gryden stå mindst 30 minutter.

N.B. Hvis man lægger to mindre stykker bagepapir som et kors i gryden, er fileterne nemmere at få op, end hvis man skal fiske dem op fra bunden med en hulske.

Anne

Raclette Pizza

Print Friendly and PDF
Det er hyggeligt at lave pizza på raclette, og så kan alle får lige nøjagtig de pizzaer de har lyst til. Herunder er, hvad jeg kom på mine pizzaer.
  • 1 portion pizzadej (tilbered den gerne dagen før)
  • 1 stor dåse koncentreret tomatpuré
  • 2 tsk oregano
  • 1 spsk oliven
  • lidt godt salt, f.eks. flagesalt fra Maldon, Himalaya salt eller andet)
  • 4 kartofler i supertynde skiver (brug gerne mandolinjern)
  • 8 cherrytomater
  • gedeost
  • hel mozzarella
  • skinke i skiver
  • rosmarin
  • basilikum
  • evt olie til racletten.
  • alt det man ellers kunne tænke sig at komme på sine pizzaer
Rør en tomatsauce af koncentreret tomatpúre, olivenolie, oregano og salt. Skær kartoflerne i supertynde skiver. Del dejen i fire portioner, og læg en portion ved hver kuvert. Stil de andre ingredienser på bordet og tænd racletten i god tid. Vi lavede bundene meget tynde, så de kunne blive gennembagt, uden at blive brændt. Vi bagte pizzaerne ved at komme dem, både på toppen, og 'ind' i racletten. Kartoffelskiverne blev også bedst, hvis de fik noget tid på toppen i lidt olivenolie. Ellers er det kun fantasien, der sætter grænser.

Anne

Chokoladekage med smørcreme

Print Friendly and PDF
Traditionel chokoladekage med smørcreme, på en ny måde. De er nemmere at have med, hvis de skal med til klassens time, på arbejde eller andet. Man kan som jeg beskriver her, stikke småkager ud af dejen, man kan også stikke dem ud af den bagte kage. Endvidere kan man bruge den opskrift man plejer, og tilberede på denne måde. Der bliver ca 18-20 kager, af denne portion. Jeg dryssede lidt frysetørrede jordbær over kagerne.
  • 120 g smør
  • 75 g sukker
  • 1-2 tsk vanillesukker
  • 100 g mørk chokolade (gerne 80%)
  • 1 lille æg
  • 115 g mel
  • 6 gode spsk kakao
  • 1 tsk bagepulver
Smørcreme:
  • 50 g smør
  • 12 gode spsk flormelis
  • et par dråber vand eller citronsaft
Smelt smør, chokolade og sukker. Lad det køle ned og rør æg i. Bland mel, kakao, vanillesukker og bagepulver og rør det i. Læg dejen i en plastikpose i køleskab ca. 2 timer, hvis den skal stikkes ud. Rul ud til ca. ½ cm tykkelse og stik ud med en småkageudstikker eller et lille glas. Bag i en 180 grader varm ovn 8-10 minutter. Kagerne er meget skøre, når de tages ud, så jeg lod dem køle ned på pladen. Rør smør og flormelis til det er grynet og der ikke er mere synligt gult smør. Saml med et par dråber vand, eller citronsaft. Læg lidt smørcreme på halvdelen af kagerne og læg den anden halvdel over. Opbevares i køleskab, og kan holde ca. 1 uge.

Anne

Laks med sennep og honning, grillet spidskål og ovnbagte kartofler og løg

Print Friendly and PDF
En lækker ret, med masser af smag. Den er nem, og tager ikke lang tid. Her serveret med grillet spidskål. Denne ret kan serveres som secondo, hvis man vil servere et måltid på ægte italiensk vis.

  • 4 laksesteaks
  • 400 g kartofler
  • 3-4 løg
  • olivenolie
  • 1-2 spsk dijon
  • 1-2 spsk honning
  • ca. 1 håndfuld hakket mynte
  • salt og peber
Skrub eller skræl kartoflerne. Skær dem i passende både, eller stykker. Pil løg og skær også dem i både. Læg kartofler og løg i et ovnfast fad og vend dem med olivenolie, hakket mynte, salt og peber. Sættes i en 200 grader varm ovn ca. 35-40 minutter. Bland sennep og honning, pensl laksestykkerne med det, drys med salt og peber, læg dem i et ovnfast fad, og sæt dem i oven de sidste 10-12 minutter af kartoflernes og løgenes tilberedningstid.

Anne

Farsbrød med Timian og bacon

Print Friendly and PDF
Et smagfuldt farsbrød, her serveret med flødebagte kartofler og spidskålssalat, men farsbrødet kan sagtens serveres med meget andet tilbehør.
  • 500 g hakket kalv og flæsk
  • 1 løg
  • 1-2 fed hvidløg
  • ca. 100 g knoldselleri
  • 1 spsk finthakket timian
  • 3-4 spsk rasp
  • 1½ dl mælk
  • 1-2 pakker bacon
Rør en fars af hakket kalv og flæsk, finthakket løg, finthakket hvidløg, revet selleri, timiam, mælk og rasp. Lad farsen hvile mindst ½ time. Form et farsbrød, i et egnet fad, og pak farsbrødet ind i bacon. Sættes i en 200 grader varm ovn 50-60 minutter. 

Anne

Tuna Mix Sandwich (Joe anthe Juice inspireret)

Print Friendly and PDF
Godt assisteret af min søn, lavede jeg denne tuna mix sandwich. Han har fået den et utal af gange på Joe and the Juice, jeg bestiller altid avocado sandwich, når vi er der.
  • 4-8 brød i velegenet form
  • 1-2 dåser tun
  • 1 spsk mayonnaise
  • 3 spsk creme fraiche
  • 1  spsk citronsaft
  • 1 bdt purløg
  • pesto (køb evt. en god en)
  • 1-2 tomater
Hvis man selv laver pesto, kan den sagtens laves dagen før. Mos tun med mayonnaise, creme fraiche og citronsaft. Kom klippet purløg i. Rist sandwichbrødene, smør dem med pesto og kom tunsalat og et par skiver tomat i, klap sammen og server.

Anne

Toksiske Effekter af Næringsstoffer (Vitaminer og Mineraler)

Print Friendly and PDF
I meget høje doser er mange vitaminer giftige .Det gælder først og fremmest de fedtopløselige vitaminer, da kroppen har en begrænset udskilleses- og nedbrydningsevne. Der er registreret dødsfald ved meget høje indtag vitamin A og D.

De vandopløselige vitaminer er indtil 1989 blevet betragtet som harmløse, også i høje doser og gennem længere perioder. Det er overordentligt sjældent, at der sker forgiftninger,  på grund af et højt vitamin indtag ved indtag af almindelige levnedsmidler. Den eneste undtagelse har hidtil været, en abnorm indtagelse af lever fra visse arktiske dyr, hvis indhold af vitamin A og D er så høje, at det kan fører til forgiftninger. I øvrigt findes der næppe noget levnedsmiddel  med så højt vitamin indhold, at det ved ekstremt indtag, kan resulterer i forgiftning.

De fleste mineraler er toksiske i høje doser. I nogle geografiske områder udenfor Norden kan drikkevandet og nogle levnedsmidler have så høje indhold af fluor, eller selen, at forgiftninger forekommer. Teoretisk set kan ekstremt indtag af levnedsmidler med højt indhold af jern, zink, eller kobber fører til interaktioner i forbindelse med optagelsen af andre sporelementer. Det er dog tvivlsomt, om sådanne forhold kan påvises i den vestlige verden. Derimod kan et stort forbrug af visse kosttilskud have negative effekter.

Anne

Portionsomeletter med Svampe

Print Friendly and PDF
En virkelig lækker og smagfuld omelet. Man kan selv vælge, hvilke svampe man vil bruge, alle egner sig. Omelettene er meget velegnede som forret eller frokost. De er også særdeles velegnede som primo, hvis man vil servere et måltid på ægte italiensk.

Omeletter :
  • 8 æg
  • 1 dl mælk
  • salt 
  • peber
  • olie (til at stege i)
Fyld:
  • 500 g svampe, efter eget valg (her har jeg udelukkende brugt champignoner)
  • 1 chili
  • 1-2 fed hvidløg
  • smør eller olie til at stege i
Rens svampene, undgå at bruge for meget vand. Hak chili og hvidløg. Steg i olie eller smør, begynd ed svampene, og når de er gyldne og færdigstegte, kommes chili og hvidløg på panden. Sluk for blusset, så hvidløget ikke branker. Pisk æg, mælk, salt og peber sammen til en ensartet masse. Steg tynde omeletter i olie på en mindre pande. De skal ikke vendes, men er færdig, når der ikke er mere flydende æggemasse på toppen.  Læg fyld i omeletterne og server 1- 2 stk/person.

Anne

Ovntørrede Tomater i Olie

Print Friendly and PDF

Jeg høstede de sidste tomater fra haven, ovntørrede dem og kom dem på glas. Så kan de holde flere måneder i køleskab. Tomaterne kan bruges til alt, som man ellers bruger soltørrede tomater til.
  • 800 g tomater (her er det cherrytomater, men man kan bruge den slags og den mængde,man ønsker)
  • salt
  • timian, frisk eller tørret
  • ½ l olivenolie
  • evt. 1 chili (denne i glasset til venstre, er også fra haven)
  • evt. 1 fed hvidløg (jeg brugte etfedshvidløg, og skar det halvt over)
Skyl tomaterne, skær dem i halve (eller passende stykker) og kom dem, så vidt som muligt, i et lag i et fad. Dryp olivenolie over og drys med salt og timian. Sæt dem i en 200 grader varm ovn ca. 30-40 minutter, til de er rynkede og 'tørre'. Kom dem på sterilliserede glas, hæld olivenolie over, så det dækker tomaterne, læg evt. en chili eller et fed hvidløg ved og sæt glassene i køleskab.

Anne

Gulerodssalat (I en ny spicy udgave)

Print Friendly and PDF
En traditionel gulerodssalat, i en lidt anderledes og mere spicy udgave. Jeg har også den helt klassiske gulerodssalat.
  • 4-5 gulerødder
  • 2 æbler
  • 1-2 spsk revet ingefær
  • ½-1 chili
  • 3 spsk smagsneutral olie (se evt. her)
  • 1 spsk æbleddike
  • 1 spsk citronsaft
  • 1 spsk honning
Skræl gulerødderne og bliv ved at skrælle, så de bliver til 'spåner'. Fjern kernehuse fra æblerne og skær dem i smalle både. Hak chili, med eller uden kerner, efter ønske. Bland de tre ting og lav en marinade af frisk revet ingefær, æbleeddike, citronsaft, olie og honning.

Anne

Peanutsauce

Print Friendly and PDF
Peanutsauce er egnet til rigtig mange asiatiske retter, særligt hvis der er ris eller nudler som tilbehør, i øvrigt. Denne har jeg forsøgt at få til at smage, som den de serverer på restaurant Bali, ved Kgs. Nytorv og jeg synes det lykkedes.
  • 1 finthakket skalotte løg (eller ½ zittaurløg)
  • 1 spsk sesamolie (eller en smagsneutral olie, se evt. her
  • 3-4 spsk chuncky peanutbutter
  • 4-5 tsk rød thaikarrypasta
  • 1 fed presset hvidløg
  • 1 spsk æbleeddike
  • 1-2 tsk palmesukker eller rørsukker
  • 1 lille håndfuld saltede peanuts
  • 1 dåse kokosmælk (eller knap en dåse, hvis man skal bruge nogle spsk kokosmælk til at marinere i, eller andet)
Sauter det finthakkede skalotteløg i sesamolie, til det er mørt/blankt. Kom peanutbutter, thaikarry, hvidløg, æbleeddike og sukker i, kom kokosmælk ved, og sluk for blusset, kokosmælk skiller nemt, hvis det koger. Hak en lille håndfuld saltede peanuts og kom dem i saucen. Serveres til asiatiske retter, særligt hvis der er ris eller nudler som tilbehør, i øvrigt.

Anne

Scones med Chokolade

Print Friendly and PDF
Scones med chokolade, behøver hverken smør, eller nogen former for syltetøj. De er superlækre, som de er. De egner sig til morgenmad, brunch, eller til 5 o'clock tea.
  • 225 g mel 
  • 25 g sukker
  • 4 strøgne tsk bagepulver
  • lidt salt
  • 50 g smør
  • 1½ dl kærnemælk
  • 100 g mørk chokolade
Hak chokoladen. Bland mel, sukker, bagepulver og salt. Kom smør i blandingen i små stykker og smuldr, til det hele minder om brødkrummer. Saml dejen med kærnemælk, vend den hakkede chokolade i dejen og rul den ud på et melstrøget bord, eller med lidt olie på bordet (fungerer altid bedst, så hænger dejen hverken i bord, hænder eller i kagerullen). Dejen skal ende med at være ca. 1 cm tyk. Stikkes ud, sættes på en bageplade, pensles med lidt kærnemælk eller sammenpisket æg og sættes i en 200 grader varm ovn, ca. 8-10 minutter, til de er gyldne.

Anne

Selen (Mineral)

Print Friendly and PDF

Selen:
Findes i animalske råvarer i kød, lever, indmad, fisk, skaldyr og mælk. Fra vegetabilske råvarer kun i fuldkorn.

Se dette indlæg, for eventuelle toksiske effekter ved for stort indtag.

Er vigtig for:
Virker som antioxidant sammen med bl.a. E-vitamin. Beskytter celler mod iltning.

Symptomer ved mangel:
Hjertesygdomme, hudproblemer, gigtsygdomme og svækket syn.

Retter med særligt meget selen:
Se min etiket 'Fisk', og led på siden på de enkelte råvarer.

Anne

Tonno e Fagioli (Tun og Bønner)

Print Friendly and PDF
Det kan næsten ikke blive nemmere. Retten har den fordel, at man kan have ingredienserne på lager, og lynhurtigt lave en gæstefrokost, en forret eller et let aftensmåltid. Retten er særdelses velgent som antipesto.
  • 2 dåser cannellini bønner
  • 3 dåser tun 
  • 1 rødløg
  • en god håndfuld hakket persille
  • Chili, hakket (kan undlafes) 
  • ½-1 dl olivenolie
  • godt salt, f.eks. pyramide salt fra Maldon, Himalaya salt, eller salt fra Kalahari ørkenen
  • friskkværnet peber
  • godt brød
Åben dåserne og bland tun og bønner med hakket rødløg, hakket persille, salt, peber og olivenolie. Serveres med godt brød til.

Anne

Blomkålsmos

Print Friendly and PDF
Blomkålsmos er virkelig nemt at lave, og smager rigtig dejligt. Det egner sig som tilbehør til alt.
  • 1 blomkålshoved
  • 1 bundt eller potte dild
  • 3-4 spsk fløde
  • 1 spsk smør
  • salt
Fjern blade og den store stok fra blomkålshovedet. Læg blomkålet i koldt vand tilsat 2 spsk salt eller ½ dl eddike. Hvis der er dyr i kålet, dør de. Skyl blomkålet og del det i små buketter. Kog i letsaltet vand 5 minutter, hæld kogevandet fra og blend med fløde, smør og dild. Jeg bruger stavblende og det går fint.

Anne

Krom (Mineral)

Print Friendly and PDF

Krom:
Findes i animalske råvarer som kød, lever, fisk, mælk og æg. Og i vegetabilske råvarer i grønkål, spinat, brune og hvide bønner, linser, ananas, rosiner, mandler og sesamfrø.

Se dette indlæg, for eventuelle toksiske effekter ved for stort indtag.

Er vigtig for:
Øger effekten af insulin, medvirker ved fremstilling af kolesterol, fedtsyrer og protein.

Symptomer ved mangel:
Irritabilitet, infektioner, for meget kolesterol i blodet og hjerteproblemer.

Retter med særlig højt kromindhold:

Led i mine etiketter 'Kød' og 'Fisk eller led på de enkelte råvarer
stuvet grønkål
grønkålssalat
Server spinat som tilbehør smørdampet eller stuvet
spinatfettuccine med spinat, ærter og asparges
rødspættefilet med spinat og champignon
cannelloni med spinat og hytteost
omelet med spinat
pasta med spinat og blåskimmelost
spinatlasagne
spinattærte med mandler
havtaskekæber med spinat
smuk fiskerand
sesampaneret pighvar med omelet
chili sin carne
salat med butterbeans og cherrytomater
chili con carne
taco dinner

Samt mange flere af mine retter, men her over noget inspiration.

Anne

Spaghetti med Ovnagte Semi Dried Cherrytomater og Spinat

Print Friendly and PDF
Supernem og billig ret. Den tager faktisk kun den tid, det tager at koge spaghettien. Tomaterne klarer sig selv i ovnen. Vil man servere et måltid på ægte italiensk vis, er denne ret en primo.
  • 500-600 g spaghetti
  • 1 bakke cherrytomater
  • 1 pose frossen helbladet spinat (der er ingen som helst grund til at købe frisk spinat, hvis den skal opvarmes. Det er meget billigere, langt nemmere og lige så sundt at bruge frossen. Se evt. her blanchering)
  • 1-2 fed hvidløg
  • 1 dåse koncentreret tomatpuré
  • olivenolie
  • salt
Tænd ovnen på 200 grader. Skær tomaterne i halve, læg dem i et ovnfast fad, dryp olivenolie over og drys med salt. Sæt dem i en 200 grader varm ovn 15-20 minutter. Sæt vand over til spaghetti, og kog efter anvisning på pakken. Når pastaen er kogt og er i et dørslag, sauteres spinat og hakket hvidløg let i olie. Kom spaghettien tilbage i gryden, kom tomatpuré ved, og ryst gryden grundigt. Kom tomaterne ved og vend det hele rundt. 

Anne

Grillet Spidskål med Spidskommen og Citron

Print Friendly and PDF
Grillet spidskål er sprødt og lækkert, og alligevel tilberedt og altså ikke helt råt. Det egner sig som tilbehør, til snart sagt alt. Jeg grillede dem i ovn, jeg har også grillet i Webergrill (altså kuglegrill) tidligere. Jeg synes resultatet bliver bedst i ovn,
  • 1 spidskål
  • 1-2 tsk hel spidskommen
  • skallen af 1 citron
  • olivenolie
  • salt
Fjern de yderste kedelige blade, fra spidskålen og skær det i kvarter. Dryp med olivenolie, drys med spidskommen, kom revet citronskal over og salt over. Sørg for citronskallen er godt nede i kålen, eller vent med at tilsætte den, til kålen er grillet. Den brænder nemt. Tænd grillen i ovnen og grill kålen til den er gylden og let brændt i kanterne. Det tager 8-10 minutter, men jeg vil anbefale, man holder øje med kålen hele tiden.

Anne

Spidskålssalat

Print Friendly and PDF
En lækker sprød spidskålssalat med pink grape. Egner sig som tilbehør til faktisk alt, som man kan servere salat til. Jeg kom også violer i salaten.
  • 1 spidskål
  • 1-2 pink grape
  • 3 spsk smagsneutral olie (se evt. her)
  • 2 spsk æbleeddike
  • 1 spsk honning
Skær spidskål i tynde strimler og læg dem i iskoldt vand, så trækker det sprødhed til kålen. Skræl grapefrugterne og skær fileter, og skær fileterne i mindre stykker. Bland en dressing af olie, æbleeddike og honning, Slyng kålen, fri for vand og bland kål, grapefrugt og dressing i en skål, pynt evt. med blomster (se her hvilke der er spiselige).

Anne

Grillet Lammefilet med Risi e Bisi og Grillede tomater, Peberfrugter og Ost

Print Friendly and PDF
Det er virkelig lækkert at grille lam. Når man griller lammefilet og grøntsager, tager det ikke lang tid at tilberede et måltid. Her er det grillede serveret med risi e bisi.
  • 2 lammefileter
  • 1-2 bakker cherrytomater
  • 4 snackpebere
  • 2 grill feta
Husk at tænde kullene i god tid, det tager ca. 40 minutter, før de er hvide og klar. Den tid kan man fint bruge på, at tilberede risi e bisi, hvis man vil servere det til. Opskriften her, er bare vejledende stegtider, jeg bruger Weber Grill, så tiderne er for kuglegrill. Lammefilet skal have ca. 10 minutter på hver side. Det er nærmest et religion, om man vender maden i en kuglegrill eller ej. Det må man selv afgøre, grillen mister varme, hver gang man tager låget af, så man skal i hvert fald ikke vende maden ofte. Sæt eventuelt tomaterne på spyd, husk at lægge træspyd i vand inden, så de ikke brænder af i grillen. Skær snackpeber i passende stykker, og grillosten i skiver. Grøntsager og ost, skal grilles, til de ser tilberedt ud, ca. 8-10 minutter. Det kan grilles, mens lammefileterne hviler, inden de skæres ud.

Anne

Marmelade af Grønne Tomater med Ingefær og Kanel

Print Friendly and PDF
Jeg har tomatplanter i min have, og der var en masse grønne, som ikke kunne nå at bliver røde, så jeg lavede marmelade af dem.
  • 500 g grønne tomater
  • 500 g sukker (brug eventuelt syltesukker, men grønne tomater indeholder meget pektin, så marmeladen kan fint tykne uden tilsat pektin)
  • 1 stykke skrællet ingefær
  • 1 kanelstang
Skær tomaterne i mindre stykker, mine var cherrytomater, så dem skar jeg i kvarte. Kog tomaterne til de smatter helt ud, bruger man almindeligt sukker, kan man komme det i fra start, bruger man sylte sukker, kommes det i efter anvisning på pakken. Mos grundigt i tomaterne, så det er sikkert de er kogt møre. Fisk ingefærstykket og kanelstangen op. Blend eventuelt marmeladen. Kommes på steriliserede, eventuelt atamonskyllede glas.

Anne


Helstegte Panerede Rødspætter

Print Friendly and PDF
Panerede hele rødspætter eller skrubber er en rigtig sommerret, med nye kartofler. Jeg serverede semi dried cherrytomater til, kog eventuelt de nye kartofler efter denne metode garanteret faste nye kartofler
  • 1 rødspætte eller skrubbe pr person (evt. to, hvis skrubberne er små)
  • ca. 6 spsk rasp
  • 1 æg (pisket sammen med lidt vand)
  • salt og peber
  • smør til at stege i
  • 150 g smør, samt lidt kartoffelvand til sauce
  • 1 bdt hakket persille
Rens rødspætterne grundigt for rester af blod, hiv den grågrønne streng af, der hvor hovedet er skåret af. Vend i sammenpisket æg og rasp og steg dem i smør ved middel varme 4-5 minutter på hver side, til paneringen er gylden og sprød. Vend kun rødspætterne en gang, så bevarer man nemmest paneringen hel. Kom friskkværnet salt og peber på ,inden rødspætterne vendes og igen, når de er vendt. Smelt smør i en gryde, tilsæt eventuelt kartoffelvand og kom hakket persille ved. Server rødspætterne med nye kartofler, persillesmørsauce og eventuelt semi dried cherrytomater.

Anne

Spaghetti alla Puttanesca

Print Friendly and PDF
En af de virkelig skønne ting ved italiensk mad, er ofte navnene. Spaghetti alla puttanesca betyder skøgens spaghetti, og denne skøge må virkelig have været til det salte. Her er både oliven, ansjoser og kapers. Retten er oprindelig fra Napoli, og det er en virkelig lækker ret, hvis man er til de ingredienser. Denne ret er en primo, hvis man vil servere et måltid på ægte italiensk vis.
  • 200 g sorte oliven (gerne gode kalamata oliven)
  • 2 spsk kapers
  • 4-5 ansjoser fra glas
  • 2-3 fed hvidløg
  • 1-2 peperocini (små tørrede chili)
  • 5-6 tomater
  • revet skal af 1 citron
  • 1 bdt hakket persille
  • olivenolie
  • 400-500 g spaghetti
Begynd med at fjerne sten fra oliven, hvis de er med sten, Hak oliven, ansjoser, kapers, chili og hvidløg. Flå tomaterne og skær dem i tern (se evt. hvordan her). Sauter hvidløg og chili i olie, pas på hvidløget ikke branker (bliver brunt) så bliver det bittert. Kom ansjoser, oliven og kapers ved, lun godt igennem. Tilsæt tomater og lad saucen simre ca. 20 minutter. Kog spaghetti efter anvisning på pakken og vend saucen i før servering. Man regner det ikke for god tone at bruge revet parmesan til denne ret, da den indeholder fisk. Men har man lyst, kan man servere friskrevet parmesan til.

Anne

Risi e Bisi (Ris og Ærter)

Print Friendly and PDF
Risi e bisi er velegnet som hovedret, da den er en variant af risotto. Man kan komme pancetta eller veneto skinke, eller eventuelt rejer i, hvis man vil have kød. Risi e bisi er også velegnet som tilbehør, i det tilfælde egner den sig bedst uden skinke eller rejer. Hvis man vil servere et måltid på ægte italiensk vis, er denne ret en primo.
  • 200 g risottoris (der er stor forskel på risottoris, så køb nogle gode, f.eks carnaroli eller vialone nano)
  • 1 løg
  • 2-3 dl hvidvin
  • 1 l hønse- eller grøntsagsbouillon
  • 400 g ærter (kom kogende vand over ca, halvdelen, så de tør op)
  • 5-10 blade mynte, efter smag
  • en 'håndfuld' friskrevet parmesan (grana, eller anden lignende ost)
  • olivenolie
  • smør
Blend ca, halvdelen af ærterne med mynteblade og olivenolie. Riv parmesanen. Hak løget og steg det mørt/blankt i olivenolie og smør, tilsæt risottoris og steg dem med, til de er blanke og har suget olie. Tilsæt hvidvin lidt ad gangen, så risene hele tiden suger væden under omrøring. Tilsæt bouillon på samme måde. Det tager ca. 30 40 minutter, at tilsætte al væden på denne måde. Vend resten af ærterne i, eventuelt også en skefuld smør, når smør er smeltet, slukkes der for blusset, hvis man ikke kommer smør i, slukkes med det samme, så ærterne bare bliver varme, og ikke bliver melede og runkne. Vend revet parmesan og ærte/mynte pesto i. Servér varm.

Anne

Jod (Mineral)

Print Friendly and PDF
Jod:
Findes i animalske råvarer i mælkeprodukter, æg og i saltvandsfisk, som rødspætte, skrubbe, torsk og sild. Det findes samtidig tilsat i mange salttyper. Efter man begyndte på at tilsætte jod til salt, faldt antallet af strumatilfælde drastisk. Det findes ikke i nævneværdige mængder fra nogle vegetabilske kilder.

Se dette indlæg, for eventuelle toksiske effekter ved for stort indtag.

Er vigtig for:
Hormoner i skjoldbruskkirtlen, som styrer stofskifte og vækst.

Symptomer ved mangel:
Struma, skjoldbruskkirtlen svulmer op. Skjoldbruskkirtlens størrelse varierer med årstiderne, og er større om vinteren, end om sommeren. Hos kvinder varierende den med menstuationscyklussen, og er større under graviditet. Det har været fremme, at grøntsager som broccoli, kål og radiser kan forøge rissikoen for struma, men det har ikke vist sig at have nogen betydning for, et normalt indtag af disse råvarer. Man må samtidtig tage i betragtning, at selv samme råvarer har vist sig at være forbyggende for visse kræfttyper.

Spiser man mælkeprodukter, æg og fisk, burde man få passende mængde jod, af en almindelig kost. De fleste fisk i handlen i Danmark er saltvandsfisk. Køber man almindeligt salt, og ikke de luksussalttyper, der myldrer frem på markedet, er det også ofte tilsat jod. Det står på emballagen. Jeg bruger altid almindeligt salt i kogevand, til pasta, ris eller grøntsager, og pyramidesalt, lyserødt salt fra Himmalaya, flagesalt eller anden luksussalt til at drysse på bøffer, eller andet jeg steger, til fars, i saltkværnen og lignende.

Anne

Kobber (Mineral)

Print Friendly and PDF
Findes i:
Kobber findes i animalske råvarer i østers, krabbe, hummer og lever. Fra vegetabilske kilder i avocado, blommer, mungbønner, linser, kikærter, nødder, frø og rosiner.

Se dette indlæg, for eventuelle toksiske effekter ved for stort indtag.

Er vigtig for:
Beskytter celler mod de frie radikaler. Flere enzymer i kroppen er afhængige af kobber. Det siges også, at et passende indtag af kobber, forhindrer grå hår. Man må dog aldrig tage kobbertilskud, det kan være skadeligt at få overdosering. Det får man dog ikke, ved at spise ovennævnte råvarer.

Symptomer ved mangel:
Blodmangel, knoglesygdommer, forstyrrelser af nervefunktion, hårtab og åndedrætsbesvær.

Østers, krabbe og hummer er luksusråvarer, som nok ikke er på middagsbordet ret ofte. De andre råvarer, burde være til at spise ofte. Led på de enkelte råvarer her på bloggen, til inspiration. Man skal i øvrigt ikke være bange for det høje sukkerindhold, man hører rosiner har, der har så mange andre gode egenskaber, så de er super food.

Anne


Biksemad (Stop Madspild)

Print Friendly and PDF
Det er oplagt at lave biksemad af rester af steg, eller andet kød. Faktisk kan man bruge al slags kød, her har jeg brugt resten af en lammekølle. Culotte, cuvette, flæskesteg, ribbenssteg, farsbrød, frikadeller, hakkebøffer, alt kan anvendes. Stop madspild og lav biksemad.
  • 1½-2 kg kartofler
  • 1 helt stykke bacon
  • steg/andet tilovers (ca 100 g/person, hvis der er en mindre mængde, kan man bruge mere bacon eller flere kartofler
  • 1-2 løg
  • 1-2 æg/person
  • ketchup eller tomatpuré
  • Worchester sauce
  • smagsneutral olie eller smør til at stege i
Steg de forskellige ingredienser for sig. Skræl kartoflerne og skær dem i skiver eller tern. Pil løg og skær dem i skiver eller tern. Skær kødet og bacon i passende stykker. Begynd med at stege løgene, møre/blanke eller eventuelt let gyldne. Læg løgene til side, og steg bacon. Læg bacon til side og steg kødet i baconfedtet, tilsæt eventuelt olie eller smør. Steg kartoflerne, til de er møre og de fleste er gyldne. Møre kartofler er mørkegule og ikke glasagtige i udseendet, som rå er. Bland det hele sammen til biksemad, og varm det igennem. Steg 1 eller 2 spejlæg/person. Servers med ketchup eller tomatpuré og Worchester sauce til spejlægget.

Anne


Creme Fraiche med Vanillie

Print Friendly and PDF
Creme fraiche rørt op med vanille og eventuelt flormelis, er et godt alternativ til flødeskum, til desserter.

  • 1½ dl creme fraiche, eller den mængde man ønsker
  • kornene fra ½-1 vanillestang
  • eventuelt 2 tsk flormelis
Flæk vanille stangen og skrab kornene ud. Skil kornene fra hinanden, ved at gnide med en kniv og en tsk flormelis eller sukker. Bland kornene og eventuelt flormelis i creme fraichen og server til tærter, eller andre desserter, der serveres flødeskum til. Eventuelt både creme fraiche og flødeskum, så kan folk tage hvad de helst vil.

Anne

Aspargessuppe

Print Friendly and PDF
Det er lige nu, den danske aspargessæson er der, og den er ikke særlig lang, så det er med at udnytte det. Man kan lave aspargessuppe af både hvid eller grønne asparges, eller begge slags, som jeg har gjort. Det er en smagssag om man vil blende suppen eller ej, jeg har herunder anvist, hvordan man gør enten eller.
  • 600-700 g asparges (jeg brugte et bdt hvide og et bdt grønne)
  • 1 lille løg
  • lidt smør til at stege løg i
  • 1 l hønse- eller grøntsagsbouillon
  • 20 g smør
  • 20 g mel
  • 1-2 æggeblommer
Gør asparges i stand. Hvide asparges skal skrælles, det gøres nemmest, hvis man lægger den hvide asparges på et bræt og skræller fra lige under toppen og nedefter. De grønne skal bare skylles. Knæk bunden af hver aspages, der hvor den knækker naturligt. Skær asparges i 2-3 cm stykker, læg hovederne til side. Kom resten af stykkerne i en gryde, kom bouillonen ved, og bring i kog ved middel varme. Kog ved svag varme 4 minutter. Nu kan man vælge at blende suppen. Hvis man ikke blender, kommer man aspargeshovederne ved, og koger 3 minutter. Hvis man ikke blender, tages alle aspargesstykkerne op. Rør blødt smør og mel sammen til en smørbolle, som man opløser, ved at piske den i suppen. Lad suppen gennemkoge, ved svag varme 3 minutter. Lier med æggeblommer, pisk æggeblommer sammen, kom lidt af den varme suppe i og pisk kraftigt, derpå lidt mere, og pisk blandingen tilbage i suppen. Hvis man har blendet suppen, dampes aspargeshovederne 2-3 minutter og kommes i suppen, ellers kommes alle aspargesstykker, man har taget op, tilbage i suppen og varmes igennem. Serveres med baguette, evt. med hvidløgssmør.

Anne

Hvidløgssmør

Print Friendly and PDF
Et tip- lav selv dit eget hvidløgssmør, det er supernemt, smager bedre og er meget billigere.
  • 250 g smør (eller den mængde, man ønsker)
  • 1-2 fed presset hvidløg
Tag smør ud af køleskabet, og lad det stå ved stuetemperatur en times tid, til det er blødt. Pres hvidløg og bland det godt ind i smørret. Kom det bløde hvidløgssmør i en egnet form, og stil det i køleskab, til det er koldt igen, ca. 1 times tid.

Anne

Agurkesalat

Print Friendly and PDF
Agurkesalat er nemt at lave selv, i stedet for at købe færdig. Det smager meget bedre, og denne her er en lidt anden variant, end den klassiske med eddike. Jeg har altid fået agurkesalat sådan, og har altid selv lavet den sådan. I vores familie har vi gjort sådan, fordi den ældre dame (gamle kælling, siger hun selv), som er op i 90'erne, og har været vegetar det meste af sit liv, jeg har nævnt hende flere gange her på bloggen, gør sådan. Hun er en bekendt af min familie, på den måde at det er familie, helt uden genitik. Jeg har lavet mange af hendes andre retter, de fleste ligger naturligvis under etiketten 'vegetar'. Hun laver agurkesalat med citronsaft, fordi hendes mor gjorde, og hun var kogekone.
  • 2-3 agurker
  • 2-3 spsk sukker
  • saften af ½-1 citron
Høvl agurkerne på en agurkehøvl, på et mandolinjern, i en foodprocessor, eller skær dem i 'papirtynde' skiver, med en kniv. Kom skiverne i en skål, drys sukker over og lad det stå 1-1½ time. Hæld væden fra, og klem så meget væde, som muligt ud af skiverne. Kom citronsaft over og servér.

Anne

Varme Hveder (Hvedknopper)

Print Friendly and PDF
Traditionelt spiser man varme hveder aftenen inden Stor Bededag. Oprindelig mener man, at skikken med at spise varme hveder, selve Stor Bededag var, at bagerne skulle holde fri på dagen, og hvederne kunne købes dagen inden, og ristes. Man rister stadig hveder, og spiser dem kun i forbindelse med Stor Bededag, selv om konsistensen og smagen egentlig er meget lig krydderboller, som man også oftest rister. Hvis portionen skal passe i en normal størrelse bradepande, er man nødt til at bage denne portion, altså hverken halvere, fordoble eller andet. Der bliver 20 hveder af portionen.
  • 2½ dl lunkent vand
  • 2½ dl lunkent mælk
  • 30-50 g gær
  • 2 æg
  • 50 g sukker (gerne rørsukker)
  • 1 stor spsk kardemomme
  • 50 g blødt smør
  • 1000-1200 g hvedmel
  • 1 spsk god salt
Opløs gæren i sukker, mælk og vand. Tilsæt æg, mel, smør, kardemomme og salt (tilsæt altid salt, efter melet er kommet i skålen, da salt hæmmer gæringsprocessen man lige har startet med sukker og de lune væsker). Ælt grundigt, gerne i røremaskine og lad dejen hvile tildækket, til den har dobbelt størrelse. Gerne et lunt sted, ca 1-2 timer. Kom dejen ud på et melstrøet bord og ælt den i hånden. Del den i 20 stykker, der trilles til boller, som sættes i en bradepande (kom et stykke bagepapir i bunden og smør evt. siderne med smør.) Bollerne står forholdsvis tæt, og skal røre hinanden, når de er færdighævede, igen 1-2 timer, hvis de skal have den karakteristiske form. Bages ved almindelig ovnvarme, 220 grader, i ca. 12-15 minutter, til de er gyldne, men stadig bløde, de må ikke danne hård skorpe. Skæres over og ristes inden servering. Serveres med koldt, frisk smør.

Anne

Hønsefrikassé

Print Friendly and PDF
Normalt regnes frikassé for at være en forårsret, jeg holder af at spise det hele året og det kan man sagtens. Før i tiden brugte man oftest høne til retten. Men kylling er ganske velegnet. Måske man ofte brugte høner, fordi høner ikke lægger så mange æg, eller ingen æg om vinteren, fordi der ikke var nok mad til dem. Så var det en forårsbebuder, når der kom kyllinger igen, fordi hønsene igen kunne ruge æg ud. Det er en dejlig, klassisk dansk ret, som også har den dyd, at den er forholdsvis billig.
  • 1 stor kylling
  • 500 g kartofler
  • 6-7 gulerødder
  • 400 g ærter
  • 1 løg
  • 2-3 spsk mel
  • 25-50 g smør
  • salt
  • friskværnet peber (gerne hvid)
  • 1 bdt persille
Kom kyllingen i en gryde og kom vand ved, så det dækker. Pil løget, skræl gulerødderne og kom begge dele hele i gryden. Kom nogle hele peberkorn og 1-2 spsk salt ved (alt efter hvor meget vand) og bring gryden i kog. Skru ned, så kyllingen kun akkurat  koger og lad den simre 1½ time. Tag kyllingen op og pil kødet af den i mundrette stykker, når den er kølet ned. Gem suppen. Sæt gulerødder og kartofler over i letsaltet vand, og kog gulerødderne 10 minutter og kartoflerne 12-15 minutter. Smelt smør i en gryde, til det bruser, kom mel ved og pisk til det er en smørbolle. Kom suppe i ca. 1 øseske ad gangen, og pisk grundigt i saucen, så det ikke er klumper, når saucen koger igen, forsætter man til man har nok sauce. Kom kyllingekødet i og lad det varme igennem, ved svag varme 10-15 minutter, kom gulerødder i skiver i og frosne ærter. Sluk for blusset, så ærterne ikke koger, så bliver de melede, de skal bare varmes. Smag til med salt og peber og servér med kartofler.

Anne

Sukkersaltet Torsk med Rodfrugter og Salat

Print Friendly and PDF
Fisken skal i lage dagen før, man skal servere, men det er ikke besværligt, at tilberede denne ret i øvrigt. Den egner sig til forret til 6 personer, med de angivne mål, eller som hovedret til 4 personer. Den er her serveret med ovnbagt selleri og rødebede og en salat af æble, rødbede, dild, kapers og gedeost.
  • 600 g torskefilet
  • 5 dl vand
  • 30 g sukker
  • 20 g godt salt (f.eks. flagesalt fra Maldon)
  • 2 hele nelliker
  • 2 hele peberkorn
Ovnbagt selleri og rødbede:
  • 300 g rødebede
  • 300 selleri
  • olivenolie
  • oregano
  • godt salt (f.eks. flageslat fra Maldon)
Salat af æbler og rødbed:
  • 1 rødebede
  • 2 æbler
  • 1 bdt dild
  • 1-2 spsk kapers
  • gedeost
  • 1 spsk æbleeddike
  • 2 spsk olivenolie
  • 1 tsk honning
  • 1 tsk sennep (dijon, eller den man fortrækker)
Kog vand, sukker og salt op, til sukker og salt er opløst. Lad lagen køle ned, læg torsken i et egnet fad og hæld lagen over, når den er kølet ned. Læg nelliker og peberkorn ved, dæk fadet med film og sæt det i køleskabet til dagen efter. Skær 200 g rødbede og 200 g selleri i passende stykker, læg stykkerne i et ovnfast fad, vend dem i olie, oregano og salt og sæt fadet i en 200 grader varm ovn i 35-40 minutter. Rodfrugterne må gerne have stuetemperatur, når de serveres, så de kan tilberedes i god tid. Skræl den anden rødbede, og bliv ved at skrælle, så man får tynde rødbede skiver på langs ud af det. Skær æblet i både. Vend rødbeder og æbler i en dressing af olivenolie, æbleeddike, honning og sennep og arranger salaten med finthakket dild, kapers og gedeost. Server torsken kold, med ovnbagte rodfrugter og æble/rødbdesalat.

Anne

Varm Chokolade med Marshmallows

Print Friendly and PDF
Kender I dette trick? Det var stor glæde, da vi konstaterede, at Fakta havde rigtige Marshmallows, de er geniale i varm chokolade, og de skal også grilles herhjemme. Vi må hellere købe en pose til, inden de ikke er i sortimentet længere.

Anne

Kalium (Mineral)

Print Friendly and PDF
Kalium:
Findes ikke i nævneværdige mængde i nogen animalske råvarer. Findes i de fleste vegetabilske råvarer.

Se dette indlæg, for eventuelle toksiske effekter ved for stort indtag.

Er vigtig for:
Cellernes væskebalance, hjertet, nerver og tarmperistaltikken.

Symptomer ved mangel:
Træthed, hudproblemer og vandladningsproblemer.

Spiser man en varieret kost, med '6 om dagen', af frugt og grønt, skulle det sikre en passende indtag af kalium.

Anne

Rabarber Crumble Pie

Print Friendly and PDF
Jeg så de havde rabarber i min lokale Fakta i dag, så jeg købte et bundt og gik ud fra jeg havde, hvad jeg ellers skulle bruge. Det havde jeg. Det er en meget simpel og superlækker dessert, og så tager den faktisk kun 5-10 minutter at lave, af ingredienser, man oftest bare har. Man kan lave crumble pie af alle bær og frugter, man ønsker, eller har. Fremgangsmåden er den samme, uanset hvad man bruger.
  • 1 bundt rabarber (ca. 500 g)
  • 2-3 spsk sukker
  • 100 g smør
  • 100 g havregryn (man kan i stedet bruge 60 g hvedemel og 60 g grahamsmel)
  • 2-3 spsk rørsukker (eller almindeligt sukker, alternativt brun farin)
  • 2 dl creme fraiche (eller andet ønsket surmælksprodukt), flødeskum eller vanilleis
  • ½ stang vanille (kornene fra den), hvis man vil servere creme fraiche til
  • 2-3 tsk flormelis, hvis man vil servere creme fraiche til
Smuldr havregryn (eller hvedemel/grahamsmel) med smør og sukker, til det bliver grynet, ikke en dej. Rens rabarberne, skær dem i passende stykker, læg dem i et ildfast fad og drys sukker over dem. Fordel den grynede havregrynscrumle over, så den dækker. Sæt fadet i en 225 grader varm ovn på en rist på miderste ribbe. Bag i ca. 20 minutter, til crumblen er gylden. Serveres lun med creme fraiche rørt med vanillekorn og flormelis, med flødeskum eller vanilleis.

Anne

Kringle med Remonce (Traditionel)

Print Friendly and PDF
Var det en ide at bage kringle til weekenden? Denne kan nok ikke undgå at vække lykke, især hvis den bliver serveret nybagt og lun.

Dej:
  • 30-50 g gær
  • 2 spsk lunkent vand
  • 2 æg
  • 200 g smeltet smør
  • 50 g sukker
  • 350 g mel
  • 1-2 tsk kardemomme
  • lidt salt
  • 1 æg og lidt mælk til pensling
Remonce:
  • 75 g sukker
  • 75 g smør
  • ca. 100 g marcipan (revet)
Pynt:
  • 2-3 spsk rørsukker
  • 50 g mandelflager (kan man ikke få dem i dit supermarked, kan man gøre som jeg, skære hele mandler i meget tynde skiver, og kassere enderne fra hver mandel)
Opløs gæren i de to spsk vand. Tilsæt sukker, æg og smeltet smør (pas på det smeltede smør ikke er varmere end lillefingervarmt). Tilsæt mel, kardemomme og en anelse salt. Ælt dejen grundigt og lad den hæve til dobbelt størrelse, ca. 45 minutter. Lav remonce af sukker, smør og revet marcipan, det er nemmest, hvis smørret er blødt, jeg moste det rundt med en gaffel. Ælt dejen igen, og rul den ud, så den er ca. 20x40 cm (ikke længere, end din bageplade. Smør remoncen på i en stribe på midten på langs, fold siderne ind over, så de dækker hinanden. Bøj enderne på kringlen ind under, så de ikke går op under hævning eller bagning. Pisk et æg sammen med lidt mælk eller vand og pensl kringlen grundigt, også på siderne. Drys mandelflager og rørsukker over og klip forskudte klip helt ned til remoncen, så kringlen får et pænt mønster. Tænd ovnen på 220 grader  i passende tid og lad kringlen hæve endnu en gang, 30-45 minutter. Bag den 12-15 minutter og server den lun.

Anne

Fragilité

Print Friendly and PDF
Fragilité er, som man kan høre på navnet, en skrøbelig ting. Billedet vidner også om det, men selvom bundene gik i stykker, smagte den godt. Der er delte meninger om, hvorvidt bundene skal fryses eller ej. Jeg frøs dem, det kan være det var det, der gik galt. Fraglité fungerer også udmærket som lagkage.

Bunde:
  • 100 g hasselnøddekerner
  • 200 g flormelis
  • 6 æggehvider- gerne pasteuriserede, hvis man ikke har andet at bruge blommer til
Kaffecreme:
  • 2 dl piskefløde
  • 2 spsk meget stærk nescafé
  • 2 tsk flormelis
  • 1 tsk vanilliesukker
Hak hasselnødderne i en foodpocessor, eller blender, sammen med 100 g flormelis. Pisk æggehviderne meget stive, og tilsæt den anden halvdel flormelis. Pisk igen og vend de finthakkede hasselnødder i. Tegn 2 ens cirkler på bagsiden af et stykke bagepapir og kom marengsmassen inden for cirklerne, på den side af bagepapiret, der ikke er tegnet på. Bag bundene 3 minutter ved 200 grader, skru ned på 130 grader og giv dem yderligere ca. 30 minutter. Så får bundene den sprøde overflade og seje midte.

Pisk fløden til skum, rør kaffe, flormelis og vanillesukker i, og læg cremen mellem bundene. Drys evt. flormelis over, gennem en sigte og pynt evt. med kandiserede rosenblade.

Anne

Karrysalat med Benfri Sild

Print Friendly and PDF
En anderledes mere voksenegnet æggesalat, end den anden æggesalat til sandwich jeg har lagt her på bloggen.
  • 8 æg
  • 5 spsk mayonnaise, lav den selv via linket, eller køb en god ægte.
  • 2 spsk crene fraiche
  • 1 spsk meget finthakket løg
  • evt. ½ æble i tern
  • 1 tsk karry (mere eller mindre efter smag)
  • nogle dråber Worchester Sauce
  • godt salt, f.eks. flagesalt fra Maldon
  • 1 dåse benfri sild
  • lidt purløg
  • rugbrød
Kog æggene hårde. Bland mayonnaise, creme fraiche, karry, løg, evt. æble, Worchester Sauce og salt. Del æggene på en æggedeler på begge leder, så de bliver til små tern. Bland æggene i dressingen, og server med benfri sild og fintklippet purløg.

Anne

Æg i Sennepssauce

Print Friendly and PDF
En klassisk påskefrokost ret. Den er også kendt som skidne æg, og fordi den blev serveret påske lørdag, er dagen også blevet kaldt skiden lørdag. Uanset navnet smager det godt
  • æg, pillede (antal personer evt. to eller flere til hver)
  • 1 spsk mel
  • 1 spsk smør
  • 4 dl mælk
  • 3 tsk grov sennep med hele korn
  • lidt salt
  • Baguette (evt. efter opskrift her under 'Bagværk')
Kog æg smilende eller hårdkogte, se 'teknikker/howto'-æg. Lav en opbagning af smør, mel og mælk, se 'teknikker/howto'- jævning. Rør sennep og salt i den færdige sauce og hæld den over de kogte pillede æg. Server med baguette.

Anne

Karrysild

Print Friendly and PDF
Så nemt, at der ikke er grund til at købe færdiglavede karrysild. Efter manges mening er disse også bedre.
  • 1 glas marinerede sild
  • 2/3 mayonnaise
  • 1/3 creme fraiche
  • karry (efter smag)
  • salt
  • tabasco (hvis man ønsker stærkere karrydressing)
  • evt brøndkarse,almindelig karse, dild eller andet til at pynte med.
  • Smilende æg (1/person)
Rugbrød, bag evt. selv efter opskrift her se 'Bagværk', det kræver planlægning, da der er lange hævetider, og rugbrød bagt dagen før, det skal bruges, er nemmere at skære. Det er umuligt med varmt bagværk.

Rør en passende mængde mayonnaise og creme fraiche med karry, salt og evt. tabasco. Sæt æg over, og kog dem efter vejledning i 'teknikker/howto'-æg, smilende. Tag sild op af glasset, tør dem med køkkenrulle og skær dem i passende stykker. Læg sildestykkerne på et fad, hæld dressingen over pynt med halve smilende æg og brøndkarse.

Anne

Flettet Brød med Hele Æg

Print Friendly and PDF
Et fint brød, at servere i påsken. Æggene bliver hårdkogte og kan spises sammen med brødet. Smager bedst, hvis det serveres direkte fra ovnen, og det er meget velegnet til morgenmad, eller eftermiddagsmåltid.
  • 6-8 æg (4-6 til brødet, 1 til dejen og et til pensling)
  • 30 g gær
  • 2 dl lun mælk
  • 50 g sukker
  • 125 g smør
  • 1-2 tsk kardemomme (kan undlades)
  • 10-15 g godt salt (f.eks. flagesalt fra Maldon)
  • 600 g mel
  • smør, til at smøre brødet med ved bordet, evt. marmelade, eller andet.
Opløs gæren i den lune mælk, tilsæt 1 æg, sukker, halvdelen af melet, kardemomme og salt. Smuldr smør i og ælt til der ikke er flere smørklumper. Tilsæt resten af melet, og ælt grundigt. Det er supernemt med røremaskine, men kan også sagtens lade sig gøre at ælte i hånden. Lad dejen hæve til dobbelt størrelse 30-45 minutter. Ælt let og del dejen i tre lige store dele. Tril dem til forholdsvis tynde pølser, da de hæver igen. Flet de tre pølser, klem enderne godt sammen, så de ikke går fra hinanden under bagning, Pisk et æg sammen med lidt mælk og pensl brødet meget grundigt. Læg brødet på en bageplade. Placer 4-6 æg, det antal der er plads til og lad brødet efterhæve 30-45 minutter. Tænd ovnen på 200 grader i passende tid, og bag brødet 35-40 minutter, til det er gyldent i bunden og lyder hult, når man banker på det. Server med frisk koldt smør, marmelade, ost, nutella, eller hvad man har lyst til.

Anne

Citronfromage

Print Friendly and PDF
Jeg kan simpelthen ikke fordrage denne dessert, men jeg er i modsætning til resten af familien ikke ret meget til desserter og kager. Så for deres skyld fyldte jeg opvaskemaskinen med skåle, og andre remedier fra produktionen og lavede citronfromage. Denne er en min mor altid er blevet rost for, og herhjemme var de også rigtig godt tilfredse. Fromagen er særdeles let og luftig.
  • 3 (1½ bæger) pasteuriserede æggeblommer
  • 3 (3 bægre) pasteuriserede æggehvider
  • 125 g sukker
  • 2 citroner
  • 6 blade husblas
  • 2½ dl piskefløde
  • evt. ekstra fløde, så fromagen kan pyntes med flødeskum.
  • evt. hakkede usaltede pistacienødder.
For at citronfromage ikke skal skille, er det vigtigt at alle ingredienser har samme temperatur, f.eks. køleskabstemperatur. Læg husblasbladene i blød i koldt vand 10-15 minutter. Vrid dem for vand, der må godt være lidt vand i dem. Kom dem i en skål, der kan tåle varme, og smelt dem over vandbad. Lad dem køle ned nogle minutter. Pisk æggeblommer og sukker til en luftig æggesnaps. Kom revet citronskal og saften fra begge citroner i. Hæld husblas i, i en tynd stråle, mens man forsat pisker, så der ikke kommer klumper, med piskeris- ikke håndmikser, sidstnævnte skaber luftstrøm, så gelatinen vikler sig omkring piskerne over fromagen. Dog skal der piskes ret kraftigt med piskeris. Pisk fløden til skum, kom flødeskum, lidt ad gangen op i æggeblommemassen, ikke omvendt, så bliver det tyndt og flydende, i stedet for luftigt. Pisk æggehviderne stive, det er vigtig, at skål og piskeris er helt rene, ellers vil de ikke stivne. Vend dem nænsomt i, til der ikke er mere synlig æggehvide i skålen med 'æggesnaps' og citron og flødeskum. Fyld en stor skål, eller flere små portionsskåle med fromagen. Stilles i køleskab og serveres iskold, evt. pyntet med flødeskum fra sprøjtepose, og/eller hakkede usaltede pistacienødder. Man kan også drysse lidt lakridspulver over, det smager godt sammen med fromagen, er jeg blevet fortalt. Når fromagen er i køleskab har man brugt en skål, at opbløde husblas i, en at smelte den i, en til æggesnaps, en til flødeskum, en til æggehvider, samt dejskrabere, skeer, citruspresser m.m. Så hvis du ikke har opvaskemaskine, og alligevel laver denne fromage, er jeg i den grad imponeret.

Anne